Trods alt, hvad der i tidligere Aar er blevet ydet af Mtend som J. O. Thiess, H. Ratjen, Franz Gundlach, M. Liepmann, Otto Scheel o. fl., har det l.enge vseret felt som et betydeligt Savn for Lserdomshistorien, at der ikke har foreligget en udforlig og tilfredsstillende Fremstilling af Kieler-Universitetets Historic Dette Savn emu delvis ved at blive afhjulpet gennem Udgivelsen af Die Anfange der Christian-Albrechts Universitat Kiel (Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins Bd. 31., 1955). Det omfattende Vaerk (431 S.) har en over 40 Aar lang Tilblivelseshistorie bag sig, og hverken den oprindelige Forfatter, Professor, Dr. Carl Rodenberg eller den, der har gennemarbejdet og faerdiggjort Bogen, Landesbibliotekar Volquart Pauls kom til at opleve Udsendelsen, som Pauls' Eftermand Olaf Klose har FortjCnCCtcr. ui nl nave ucawigti.

Universitetet i Kiel, der i Aarhundreder skulde komme til at betyde saa meget for det aandelige Liv i Hertugdømmerne, blev stiftet 1665 af Hertug Christian Albrecht, men den egentlige Ophavsmand til det maa siges at være den kraftfulde Kansler J. A. Kielman v. Kielmannsegg. I det foreliggende Bind gives der nu en overordentlig grundig og alsidig, undertiden dog maaske vel bred, Fremstilling af det unge Universitets Tilblivelseshistorie og første Udvikling indtil ca. 1700. Arbejdet faar sin særlige Farve derved, at det næsten overalt er opbygget paa et meget indtrængende Studium af Akter i Universitetsarkivet. Da flere af disse senere er gaaet tabt i den sidste Krigs Ødelæggelser, faar Værket derved tillige for visse Partiers Vedkommende en ikke oprindelig tiltænkt, primær Kildeværdi.

Meget omsorgsfuldt gøres der Rede for alle de mange ydre
rorhold, der maatte komme i Betragtning ved Grundlæggelsen
af et nyt Universitet: Læreanstaltens almindelige Karakter,

Statuter og Organisation, Jurisdiktion og Privilegier, Økonomi og Lokaleforhold, Professorer og andre Lærerkræfter, Forelæsninger og Disputationer, Privatkollegier og akademiske Grader o. 1. Kt særligt omfangsrigt Kapitel er helliget Studenterne, og som saa ofte faar man atter her et levende Indtryk af, hvorledes de stadig skiftende Skarer af Musasønner i det 17. Aarhundrede temmelig uantastet kunde tillade sig at tyrannisere en Bys Borgerskab, der dog af økonomiske Grunde maatte finde sig i adskilligt.

Medens de her nævnte Sider fortrinsvis er af Betydning for den specielle Kulturhistorie, giver det omfattende 6. Kapitel om »Læregenstandene« en særdeles indtrængende Redegørelse for Universitetets aandelige Virksomhed og bliver derved af stor Betydning for Lærdomshistorien i Almindelighed. Som de ældre Universiteter blev ogsaa »Christiana Albertina« organiseret med fire Fakulteter: det teologiske, juridiske, medicinske og filosofiske. Under Behandlingen af Fakulteternes Undervisningsforhold er det lykkedes at give en fortræffelig Skildring ikke blot af det unge Universitets egne Forhold, men ogsaa — og netop gennem Paavisningen af, hvorledes Videnskabens Guldbarrer udmøntedes i Dagligdagens Skillemønt — til Belysning af den almindelige videnskabelige Udvikling. Tillige meddeles der oftere træffende Karakteristiker af de enkelte Universitetslærere.

I god Samklang med Tidens Aand tillagde man det teologiske Fakultet en særlig fremragende Betydning, og Afsnittet om dette (der i det væsentlige hidrører fra Volquart Pauls' Haand) hører til de ypperste i Værket. Med fin Forstaaelse peges der her bl. a. paa, at den lutherske Ortodoksi, der i den første Menneskealder efter Universitetets Stiftelse fandt et Hjemsted i Kiel, i høj Grad var præget af den mildere, mere ireniske Retning, som udgik fra Helmstedt, og som til Fører havde Georg Calixt. Tydeligt giver dette sig bl. a. til Kende hos U/niversitetets store Lys, Christian Kortholt, der var Professor her 1665^—94. — Ogsaa Redegørelsen for Udviklingsgangen inden for de andre Discipliner bringer meget af Interesse. I det filosofiske Fakultets Historie dvæles der, som naturligt er, særlig ved den berømte Polyhistor D. G. Morhof (Professor 1665^—91). Som et værdifuldt Tillæg er desuden for første Gang meddelt en Udgave af de vigtige Fakultetsstatuter (Tekstrecensionen af disse kunde dog nok have været noget skarpere).

Den nye Bog om Kieler-Universitetets Historie er et modent og kyndigt Værk, opbygget paa en solid Grundvold af Kildeundersøgelser,ægte historisk i sin Orientering, ikke hastigt læst, men i lige Grad rigt paa Stof og fine Bemærkninger, oplysende

for alle, der arbejder paa beslægtede Felter. Desværre omhandler det blot de første 35 Aar af Universitetets Tilværelse, men man maa meget haabe, at den lange Tid, der er hengaaet med Udarbejdelseog Udgivelse, ikke vil afskrække fra at fortsætte Arbejdetpaa at skrive den gamle Kulturinstitutions videre Historie.