Som det femte bind i serien af Sohistoriske Skrifter udgivet
af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg under redaktion af
Knud Klem og Louis H. Grandjean er i 1953 ved museumsinspektorHenning

torHenningHenningsen udkommet Dagbog fra en Ostindiefarl 1672 --1676 af J. P. Cortemiinde, en statelig publikation på 220 sider. Egentlig er dagbogen, som opbevares i en renskrift på Det kgl. Bibliotek, skrevet på tysk, men af hensyn til den danske læserkreds, for hvem museets udgave er bestemt, har udgiveren oversat teksten til arkaiserende dansk. En række kunstfærdige digte, som var indlagt i skildringen, er udeladt. Fuldt udnyttet er derimod forfatterens tegninger, der minder om kobberstik, men ikke er det. De gengiver maritime og eksotiske motiver og sætter ekstra kolorit på den i forvejen maleriske dagbogsskildring af skibet »Oldenburg«s lange rejse til Østen.

»Oldenburg« var oprindelig et orlogsskib, men blev af Christian V skænket til det i IG7O reorganiserede Ostindiske Kompagni, og dets togt er et vidnesbyrd blandt mange om forsøget på at sætte nyt liv i den danske fart på Ostindien. Skibet af sej lede i april 1672 fra København og ankom året efter til rejsens mål, som var en af peberhandelens vigtigste pladser, Bantam på Java, der i 1660"erne og 1670'erne oplevede en florissant periode, bl. a. fordi sultanen af Bantam formåede at hævde sit territoriums integritet over for hollænderne og derved knyttede handelsforbindelser med de øvrige europæiske nationer i Østen. Også Danmark havde et handelskontor i Bantam. Christian V korresponderede med sultanen og »Oldenburg« medbragte presenter fra majestæten. Skibet blev i Bantam forsynet med godt 4,7 mill, pund peber i returladning og tiltrådte i november 1673 sin hjemrejse, der blev lang og farefuld. En grundstødning i Sunda-strædet med påfølgende reparation i Batavia bevirkede en forsinkelse, hvorved skibet tabte sin rute til Europa. Vestmonsunen spærrede vejen omkring Kaj) det gode Håb. »Oldenburg« måtte tilbringe sommeren og efteråret 1674 på øen St. Mauritius, førend det endelig fik passage. I august 1675 ankrede det op på Københavns red.

Af »Oldenburg«s oprindelige besætning på 154 mand steg kun 25 i land ved toldboden. Resten var blevet ofre for det hårde og übarmhjertige liv, der anes bag Cortemundes notitser om skørbug,dysenteri og afstraffelser ifølge det strenge skibsreglement. Dagbogen rummer et væld af kultur-, handels-, og søfartshistoriske træk. Hertil kommer det ikke uvæsentlige, at den af og til ligefrem er spændende. Den ufrivillige odyssé i de ostindiske farvande med ophold på Java og St. Mauritius har nedfældet sig i beskrivende afsnit om disse egnes geografi, natur, folklore og historie. Her er originale observationer blandet sammen med overleverede og takket være udgiverens grundige indledning og noteapparat får læseren fyldestgørende forklaringer på det kaos af fremmedartede

fænomener, som den brave kirurg har iagttaget, og som vidner
om europæerens mode med det rige og fattige, kunstfærdige og
primitive Asien, verdens kejserinde.