Allerede i 1868 begyndte man på forarbejderne til oprettelse af et statsarkiv for den nye preussiske provins Slesvig-Holsten. I 1871 overtog Georg Hille ledelsen, og nogle få måneder senere kunne han med de få samlinger rykke ind i det Hattenske palæ på Domkirkepladsen i Slesvig. I 1874 og følgende år fandt der store afleveringer sted fra København i henhold til Wienerfredens paragraf 20, og i 1900 var ordningsarbejdet så vidt fremskredet, at Hille kunne udgive sin udmærkede lille oversigt over statsarkivets indhold: Übersicht iiber die Bestande des kgl. Staatsarchivs :u Schleswig.

Det havde fra først af været Hilles ønske, at arkivet skulle ligge i Kiel. I 1923 blev denne gamle tanke gjort til virkelighed. I mellemkrigstiden oplevede arkivet desuden to andre store begivenheder. I 1936 fandt arkivudvekslingen med Danmark sted, og selvom statsarkivet måtte udlevere de fleste nordslesvigske lokalakter, fik det til gengæld en stor del af Gottorperarkivet og visse dele af Gemeinschaftliches Archiv, især stammende fra de holsiensKe grevers arkiver¹. Loven af 1937 om Stor-Hamborg medførte, at Liibeck og Oldenborg blev en del af Slesvig-Holsten, og i 1938 kunne det yderst værdifulde biskoppelige lybske arkiv overføres til statsarkivet.

Kiel lå yderst centralt i provinsen, men var også udsat, da krigens uvejr blev sluppet løs. Heldigvis lykkedes det at få den væsentlige del af arkivalierne i Karlstrasse evakueret, inden bombernelagde arkivbygningen i grus. Men da våbenstilstanden i maj 1945 kom, var arkivet uden husly, kun nogle få rum i en villa i Diisterbrook stod til disposition for den nye direktør Hein, der tidligere havde haft sit virke i Konigsberg. Endnu i 1947 lå en del af arkivalierne i de saltminer, hvortil de havde været evakueret,andre var anbragt i et aldrig fuldendt marinelazaret i Kronshagen, hvor enkelte værdifulde arkivalier, bl. a. fra Gottorperarkivct,blev

---

1 Hist. Tidsskr. 10. r. IV, 109 ff.; Fortid og Nutid XII. 1 fif. og Archiv. Zt-itschrift bd. 42 43, 339 ff.

torperarkivct,blevstjålet. Men tilsidst fandt man et sted, hvor arkivet kunne få plads. Sammen med de to store slesvig-holstenske museer rykkede man i 1947 ind på Gottorp slot, men først i slutningenaf 1949 var alle sagerne samlet her, og man kunne for alvor tage fat på en genopbygning og nyordning af arkivet, det slesvigholstenskelandsarkiv, som det nu hed. Dette er sket med en ganske lille medarbejderstab, der kun består af to arkivarer forudenarkivdirektøren, dr. Gottfr. Ernst Hoffmann, der påny overtogledelsen efter dr. Heins dod i 1949. I betragtning af den store arbejdsopgave og de ikke altfor lette arbejdsvilkår, er det imponerende,at man allerede i 1953 var nået så vidt, at arkivet kunne udsende en Übersicht iiber die Bestande des Schleswig-Holsteinischen Landesarchivs in Schleswig. Heri gives en oversigt over de enkelte fonds, »afdelinger« som de kaldes, med en ganske kort redegørelse for embedets historie, arkivets indhold og omfang samt angivelse af det tidsrum, det omfatter. Hvis arkivets historie har været behandlet i den historiske litteratur, findes der henvisning dertil, og hvor der er tale om ældre arkiver, som var afleveret inden 1900, henvises der til Hilles bog. der i visse tilfælde giver noget mere udførlige oplysninger end det nye værk. Den lille bog, der på mange måder minder om Kr. Erslevs oversigt over det danske rigsarkiv, er en værdifuld vejledning, som betyder en stor lettelse for enhver, der skal arbejde i Landesarchiv. Deter nu muligt hurtigt at få klarhed over hvilke fonds, der findes der, så man kan være sikker på at have undersøgt de arkiver, som kan tænkes at indeholde materiale af betydning for det emne, man arbejder med. Den er også en god vejledning for den, der vil benytte de mikrofilm af Landesarchivs repertorier og arkivfortegnelser, som nu findes i rigsarkivet. Fotograferingen er sket i Institut fiir Weltwirtschaft i Kiel og er kun blevet gjort mulig ved den store imødekommenhed, Landesarchivs ledelse og de tyske myndigheder har vist overfor de danske ønsker. Den omfatter alle fortegnelser over slesvigske arkiver og al andet historisk materiale, som kan tænkes at have interesse for danske historikere. Både i rigsarkivet og i landsarkiveti Åbenrå findes en særlig fortegnelse over de fotograferede registraturer.

I forordet til arkivoversigten blev det oplyst, at den kun skulle være første bind i en række »Bestandsubersichten schleswig-holsteinischerArchive«, og da alle arkiver i Slesvig-Holsten opfattes som en enhed, skulle disse oversigter ikke blot omfatte Landesarchivssamlinger, men også de ikke-statslige arkiver. Dette er så meget mere påkrævet, som der er et betydeligt antal historisk værdifulde arkiver, som ikke er afleveret til Gottorp. Det gælder

ikke mindst de kirkelige arkiver, der endnu findes ude ved embederne,bortset fra de to generalsuperintendenters arkiver, der delvis er kommet til Landesarchiv¹. Den del af det slesvigske generalsuperintendent-arkiv, som ikke var afleveret, blev et bytte for krigens ødelæggelser, da Landes-Kirchenamts arkiv brændte i 1944. Over visse dele af præstearkiverne: kirkeboger, konfitentregistre,arkivfortegnelser, kirkeregnskabsboger, inventarier m.m. findes en fortegnelse i \Y. Jensen: Die Kirchenbucher Schleswig- Holsteins, des Landesteils Ltibeck und der Hansestådte (1936). Heller ikke de kommunale arkiver er afleveret til Landesarchiv. Vigtigst er byarkiverne i Flensborg (i Deutsches Haus, Archivdirektor, dr. Schiitt)², Slesvig (leder Ernst Petersen) og Husum (i Ludwig- Nissen Haus).

De sydslesvigske lokalarkiver har saledes stor betydning for alt historisk arbejde, og man forstar derfor udmaerket, at der er blevet sat et betydeligt arbejde ind for at bevare, delvis ogsa registrere dette materiale. I den lille bog: Archivgutschutz und Archivpflege in Schleswig-Holstein (1955) har arkivdirekter G. E. Hoffmann nu givet en oversigt over dette arbejde. Han fortseller om den store indsats, der blev gjort af arkivar Georg Kupke i arene 1911^—18, og om det vaerdifulde arbejde, der er blevet ydet af »Archivpfleger« rundt om i Slesvig og Holsten. Disse msend opsporer og registrerer arkiver samt overvager, at ordnede arkiver ikke kommer i uorden. De er i stadig kontakt med landsarkivet, som pa denne made efterhanden far et overblik over, hvad der findes af historisk betydningsfuldt arkivmateriale rundt om i lo.ndsde!en. Kapiiulrrticnc- mcdfcrtc, aiLcJJ^L slk i alk, men fra 1950 er det pany kommet i gang, og der har allerede vseret afholdt flere modcr for disse arkivvogtere. Foruden at fortselle om dette arbejde giver Hoffmanns bog ogsa en oversigt over de ikke-afleverede lokalarkiver, hvorover der i Landesarchiv findes summariske fortegnelser eller fyldigere repertorier. Selvom oversigtener meget kortfattet, gor den det muligt at fa overblik over en stor del af de arkiver, som ikke er kommet til landsarkivet, forst og fremmest gods- og sognearkivernc, by- og lavsarkiverne. Den betyder en stor lettelse for den, der virkelig skal udnytte det store og omfattende materiale i de slesvigske lokalarkiver,

---

1 En fortegnelse over den ældre del af det holstenske arkiv, der også indeholder slesvigsk materiale, findes i Schriften des Vereins fiir Schleswig- Holst. Kirchengeschichte 2. r. IV, 79 ff.

2 En fortegnelse over dette arkiv i Erich Graber: Das Archiv der Stadt Flensburg (1910); jvfr. Fritz Graef: Geschichte des Stadtarchivs i Schr. der Gesellschaft fur Flensb. Statltgeschichte I (1928) og samme i Archiv. Zeitschrift XXXIV (1930).

den er med til at åbne nyt land for den historiker, der skal arbejde
med denne mærkelige, men så skønne landsdels fascinerende historiskeproblemer.