Med værket Danske Middelalderlige Regnskaber 1. Række 1. Bind. Hof og Centralstyre (1. Halvbind 1944, 2. Halvbind 1953) har Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie indledet en ny værdifuld række af sine publikationer. Selskabet havde allerede i en halv snes år haft udgivelsen af de middelalderlige regnskaber under overvejelse, da man i 1941 overdrog arbejdet hermed til Georg Galster. Dog er de ældste kongelige regnskaber, Christopher af Bajerns kammermester Christopher Parsbergs, udgivne af William Christensen, som tidligere havde taget afskrift heraf; overhovedet har dr. Christensen med sin overordentlige sagkundskab lige til sin død været i høj grad virksom ved værkets udarbejdelse. Materialet til 1. række, omfattende hof og centralstyre, anses for så vidt muligt at være udtømt med det foreliggende bind, som altså ikke vil få nogen efterfølger — medmindre man kunde tænke sig at lade de øvrige regnskaber, f. eks. byfoged-, ekstraskatte-, toldregnskaber o. 1. før 1536, udgøre et 2. bind? — 2. række er bestemt til udgivelse af de ældste lensregnskaber.

Allerede et blik på indholdsfortegnelsen for 1. halvbind, indeholdendekongens og dronningens regnskaber, vil give et indtryk af akternes fragmentariske karakter. En række regnskaber over middelalderens centraladministration er det danske rigsarkiv langt fra at kunne opvise, højst stumper og stykker af sådanne. Af egentlige hofholdnings- og omslagsregnskaber er ganske få bevarede.Selve

varede.Selveregnskaberne er trykt tidligere i Danske Magazin og Joh. Grundtvigs Meddelelser fra Rentekammerarchivet og følgelig ikke medtagne; dog er der givet fortegnelser over varianteri læsemåden, og forskellige med regnskaberne sammenhørende bilag og oplysninger, som ikke findes hos Grundtvig, er aftrykte. I øvrigt er stoffet spredt og mangfoldigt, hvorfor et indsamlingsarbejde,der er foretaget med stor flid og grundighed, har været nødvendigt;det er dog lettet ved, at rigsarkivet i alt væsentligt har samlet de pågældende arkivalier i enkelte pakker eller læg, som er registrerede i registranten over de ældste regnskaber (nr. 108a). Man er taknemmelig for, at de enkelte »regnskaber« i f. eks. pakken»Adskillige Stykker kgl. Indtægtsregnskaber« er forsynede med titler i overensstemmelse med de gamle indholdsangivelser, så at nævnte pakke ses at indeholde bl. a. »Sangeres Sold 1519«, »Priser m. m. (1523?)«, »Indkøb i Antwerpen«, »Baadesild fra Møn« o. s. v. Et betydeligt antal stammer desuden fra Danske kancelli, hvor sagerne er samlede under rubrikken »Diverse«; disse er i udgavenligeledes specificerede med anvendelse af de gamle indholdsangivelser.Vi finder her eksempelvis »Skibet 'Engelen', Mandskabsliste«,»Afladspenge 1511«, »Uddeling af Tøj og Sko. 1513«, »Fortegnelse over, hvad Syberich har leveret Hr. Garolus i Sølvkamret1521« o. s. v. Som man vil se, har udgaven, og med rette, ud over regnskaber i egentlig forstand medtaget lister og optegnelseraf beslægtet indhold. Ved forskningen af det meget heterogenestof vil der kunne kastes strejflys over vidt forskellige forhold,her skal kun nævnes skibsbygningen, og for prisernes historie vil bogen være en guldgrube.

Allerede tidligere er forøvrigt en del af akterne i utrykt tilstandbenyttede af forskerne, således af William Christensen i »Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede« (1903) og af Erik Arup i afhandlingen »Den finansielle side af erhvervelsen af hertugdømmerne1460-1487« (Hist. Tidsskrift 7. r. IV 1902-04). En historiker af en ganske anden type, samleren Klevenfeldt, har endvidere på sin egen snurrige manér haft fornøjelse af de parsbergskeregnskaber, af hvilke han har gjort uddrag, som i mangel af originalen er medtagne i den foreliggende udgave. Vi hører røsten fra det 18. århundrede anbefale kildestudiet, også af disse uanselige papirer, hvis »Krage-Tæer hafve sat Rynker paa den gode Hvitfelts Næse«, hvorimod »vores store Gram« har forstået denne sag bedre. Man vil herved, fortsætter Klevenfeldt, foruden andre oplysninger om flåde og hofstat m. v. finde sådanne småtrækom Christopher af Bajern, som at han holdt af dansk frugt, navnlig pærer, og at han havde for skik at bade sig —¦ »maaskee

var det en bayersk Skick« synes ham at være den rimeligste forklaringpå
dette fænomen.

Bogens 2. halvbind indeholder de for hertug Frederik aflagte regnskaber. Det må anses for overmåde heldigt, at selskabet besluttede sig til at medtage disse, som udgor en sammenhængende række 1488-1512 og alene fylder s. 273-706 af det samlede værk. Det er en selvfølge, at dette, såvidt ses, hidtil übenyttede stof vil være af stor værdi for kendskabet til hertug Frederiks styre og til forskellige indre forhold i hertugdommerne. Forhåbentlig vil man også i fortsættelsen af regnskabernes udgivelse medtage det sønderjydske

Værket udgor et særdeles godt stykke udgiverarbejde, som ingenlunde har været uden vanskeligheder både med hensyn til samling af materiale og læsning af tekster. Foran hvert af regnskaberne, der er opført i kronologisk orden, er givet oplysninger om håndskriftets udseende, gamle signaturer o. 1., også undertiden meddelelser, der kan gøre det ud for kommentarer til regnskabets indhold. Fortræffelige navne- og sagregistre samt, særlig påskønnelsesværdige, registre over mønt, mål og vægt afslutter det smukke værk, der lover godt for selskabets fortsatte arbejde med de danske middelalderlige regnskaber.