Det af Heinrich v. Sybel grundlagte llistorische Zeitschrifl, som om fire ar har 100-ars jubilceum, er i lobct af efterkrigsarene under Ludwig Dehios og Walther Kienasts energiske redaktion, atter naet frem til at vsere et af de ledende blandt Europas historisketidsskrifter, i omfang det storste, idet det udkommer mod ikke mindre end 6 hrefter arligt. Uen systematisk opdelte anmelderrubriksamt en nytrubrik af blandet karakter optager over halvdelenaf pladsen i hvert enkelt haefte. Medens deter en uskreven lov, at dansk Historisk Tidsskrift bade i anmeldcr- og nytrubrik ferst bringer recensioner af vserker, der behandler yemner af dansk historie, dernsest norsk og svensk historie og sidst i rsekkefelgen andre europceiske landes og de amerikanske staters historie m.v. cr Historische Zeitschrift efter sit anlseg ganske internationalt. Anmelderrubriken har folgende inddeling: 1. »Allgemeines«, som jeg tillader mig at bibeholde uoversat. Indholdet af denne rubrik kan synes noget broget. Det kan f. eks. naevnes at i det sidsl fremkomne hefte af Historische Zeitschrift (Band 179 Heft 3. juni 1955) findes i alt fire anmeldelser under »Allgemeines«: L. von Wiese: »Die Entwicklung der Kriegswaffe und ihre Zusammenhangmit der Sozialordnung«, R. L. John: »Reich und Kirche ini Spiegel franzosischen Denkens. Das Rombild yon Caesar bis Napoleon*, »Marxismusstudien, Schriftcn der Studiengemeinschaft der evangelischen Akademien, 3.« og F. Gause: »Deutsch-slawische Schicksalsgemeinschaft«. Nar disse fire af indhold sa helt forskellige skrifter er grupperede i fscllesskab under »Allgemeines« sa kan forklaringen vel kun vajre den, at den evrige opdeling er af ren kronologisk karakter, saledes: 2. Antiken; 3. Middelalderen, 4. 1(5. 18. arhundrede, 5. 19._—20. arhundrede. En opdeling, der naturligvishar tradition bag sig, men som unsegtclig kan fremkalde nogen uoverskuelighed, da en blot kronologisk placering langt fra altid er det mest karakteriserende vcd et historisk skrift. Ilertil fejer sig Sccrlige rubriker i skiftende tal. I det her naevnte haefte ikke mindre end 5: 1. Tysk territorialhistorie, 2. Schweiz, 3. Skandinavien,4. Spanien og 5. Amerika. Disse rubriker ger en orienteringoverordentlig

teringoverordentliglet, og fra dansk historikerverdens side må man være taknemmelig for, at så mange danske skrifter anmeldes.Efterhånden anmeldes næsten alle vigtigere danske historiske skrifter, således bl. a. i de sidste hæfter Albert Fabritius' »Danmarks Riges Adel« og »Festskrift til Erik Arup 1946«. Begge skrifter, der nu er en halv snes år gamle.

Også hvor det gælder de afhandlinger og essays, som fremkommer i Historische Zeitschrift kan redaktørerne berettiget hævde, at aspekterne er internationale, men dog selvfølgelig præget af tysk historikerskole og historikersyn i dets forskellige afskygninger. Blandt de sidste par årganges bidrag kan nævnes afhandlinger, der behandler æmner fra antikens historie som f. eks. H. Strasburgers: »Die Einzelne und die Gemeinschaft im Denken der Griecnen« (Band 177, Heft. 2. April 1954, s. 227—48), og E. Sanders afhandling »Die Reform des romischen Heerwesens durch Julius Cæsar«. (Band 179, Heft 2. April 1955, s. 225_—254). Men også naturligvis forskningsbidrag til tysk historie som f. eks. N. Gollwitzer: »Unbekannte Versuche einer Erneucrung des Koniglichen Kammergerichtes in den Jahren 1505^—1506 (Band 179, Heft 2. April 1955, s. 255^—72), et Ranke-essay af E. Kessel: »Rankes Idee der Universalhistorie« (Band 178, Heft 2. Oktober 1954, s. 269—308) og en afhandling i samme hæfte (s. 251_—68) af O. Vossler: Humboldts Idee der Universitåt«.

Af yderligere bidrag skal her blot nævnes Otto Brunners: »Das Problem einer europåischen Sozialgeschichte« (Band 177, Heft 3. juni 1954, s. 469^—94), der læses med ganske overordentlig interesse, bl. a. fordi der deri gøres status indenfor tysk historieforskning og historieskrivning, som siges at have ord for enten at være magthistorie eller idéhistorie, men også fordi »socialhistorie« er en ny og vigtig historisk disciplin, som det volder alle landes historikere megen besvær at trække grænserne for og få en klar definition af. Essayet vidner om professor Otto Brunners vide orientering og evne til historisk tænkning. Et bidrag, som særligt påkalder danske historikeres opmærksomhed er M. B.Wincklers afhandling: »Die Aufhebung des Artikels V des Prager Friedens und Bismarcks Weg zum Zweibund« (Band 179, Heft 3. Juni 1955, s. 471-510).