Horst Win dm an ns værk Schleswig als Territorium (Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 30. 1954. 220 s. -\- kort, tidstabeller og stamtavler) er en blandt de mange tyske dissertationer, som i disse år udsendes i bogform. Som det er almindeligt i den unge tyske historieforskning, tager W. sit udgangspunkt i en gammel og velprøvet problemstilling, i dette tilfælde opbygningen af de tyske territorier. På forhånd kunne dette give anledning til betænkeligheder, men det tjener W.s forskerhæderlighed til ære, at hans noget inadækvate teoretiske ballast ikke tynger skuden i sænk.

Svagest virker den indledende gennemgang af Slesvigs befolkningselernenter. De frisiske omrader og byerne Hedeby-Siesvig burde her langt klarere have været udskilt fra de øvrige områder som noget for sig. Dette ville dog rigtignok i afgørende grad have svækket W.s teori om den stærkt opblandede befolkning i det slesvigske område og gjort den kraftige betoning af Danmarks politiske indflydelse mindre nødvendig. (Det havde været mere på sin plads at fremhæve den politiske indflydelses betydning for forfatningsudviklingen i 14. årh. — under grev Gerhardt III). Tiden før 1100 er i det hele taget ikke W.s stærkeste side. Nok er kronologien elastisk i 10. årh., men at lade Gorm være født ca. 950 er dog at gå for vidt. Lad det imidlertid passere som en trykfejl. At betegnelsen »Danmarkar bot« henføres til samme konge, vil glæde Hans Brix, men vel næppe heller mange andre.

Begreberne klares dog snart efter, og der redegøres kort, men udmærket for forskellen mellem Slesvig og de gamle tyske landsfyrstendømmer.Disse sidste var »von unten her gewachsene«, Slesvig derimod en »udspaltning« af det danske kongedømme. Hermed er vejen banet for en nøgtern gennemgang af Slesvigs statsretlige forhold i tiden indtil 1375. Det er ikke nye banebrydendetanker, der udmærker W.s værk, men derimod en omhyggeligog detailleret udredning, hvilende på en udmærket metodiskskoling. På mangfoldige punkter føjes der nye træk til det billede, som tidligere fremstillinger har givet. Ikke mindst gælder dette forvaltningen. Hvor der fremsættes opfattelser, som afviger fra den tidligere forskning, gælder det enkelthederne: W. vil f. eks. ikke gerne betegne Knud Lavard som hertug; han er tilbojeligtil

bojeligtilat betragte inne-ydelsen som en aflosning af natholdspligtenetc.
Af betydelig interesse er en analyse af de relevante
afsnit af Kong Valdemars Jordebog.

\V.s kendskab til den skandinaviske litteratur om emnet er i alt væsentligt tilfredsstillende, men citaterne er ganske vist slemt behæftet med trykfejl. Sætternisserne i Neumiinster må være inkarnerede Slesvig-Holst enere. Og endelig må man spørge, hvornår det dog vil gå op for tyske historikere, at et register er en nødvendig bestanddel af et videnskabeligt værk.