Den 23. december 1952 døde professor Eli F. Heckscher, 73 aar gammel. Skønt gentagne gange i sine sidste aar ramt af alvorlig sygdom fortsatte han dog mellem sygdomsperioderne, ja selv fra sygesengen sit intense forskningsarbejde, til det sidste levende optaget af nye problemer og opgaver, ikke mindst grundlæggelsen af The Scandinavian Economic History Review, som han dog ikke oplevede at se udkomme.

Eli Heckscher var økonom af uddannelse, og han havde allerede ydet mandsværk indenfor sit fag, som professor i nationaløkonomi ved Stockholms Handelshogskola, som regeringssagkyndig og som ivrig deltager i den offentlige debat, før han i sine sidste aartier viede historieforskningen hovedparten af sin mægtige arbejdsevne.Overgangen fik sit synlige udtryk i aaret 1929, da han fik sin professur omdannet til et forskningsprofessorat i økonomisk historie og samtidig blev leder af det nyoprettede Ekonomisk-historiskaInstituted H. havde de bedste forudsætninger for dette skifte. En medfødt levende interesse for historie var under studieaarenei Uppsala blevet skolet under Har. Hjårne, som han selv regnede for sin læremester fremfor nogen anden. Her skærpedes hans sans for metode og syntese, der i forbindelse med hans teoretiskeog praktiske indsigt i økonomi gav hele hans forskning dens særpræg. I en tid, hvor den økonomiske historieforskning var uløseligtforbundet med diskussionen af almene teorier, især den økonomiskehistorieopfattelse, gik H. i gang med at studere den økonomiskefaktor konkret i samfundslivet og i historien. Gennem en række mindre studier over svensk økonomisk politik i forhold til økonomisk virkelighed, gennem intens læsning, der satte frugt i talrige artikler og anmeldelser, og ikke mindst gennem erfaringer fra hans egen tids samfund udformedes hans personlige opfattelse af den økonomiske histories indhold og plads. Siden de første »antydningar«om opfattelsen af økonomisk historie i (Sv.) Hist.

Tidskr. 1904 kan man i en række teoretiske studier folge hans svære kamp for at vinde et alment helstobt syn, indtil hans stræbenudkrystalliseredes i hans klare og rationelle aspektteori (smstds. 1931), der med enkelte modifikationer blev hans vægtige spidsafhandling i Ekonomisk-historiska studier (1935), og betoningenaf »den miinskliga motivskalans mångfald«, der dominerer hans Historieuppfattning, materialistisk och annan fra 1944.

Det er i virkeligheden denne utrættelige sogen efter en fast historie - og samfundsopfattelse, der har været bestemmende for al Heckschers konkrete historieforskning. Det var stoffet, hvoraf han søgte at bestemme den økonomiske faktor som en side af og et middel for alt menneskeliv, og hvorfra han søgte at udlede visse almene økonomiske synspunkter eller love som grundlag for en samlet vurdering, som »en syntese mellem økonomisk teori og historisk metode og opfattelse«. Denne stræben træder maaske tydeligst frem i hans første større historiske arbejde Kontinentalsystemet (1918), men det er stærkere, om end mere diskret udformet som hovedmotivet i hans internationale hovedværk Merkantilismen I—III^—II (1931), der har opnaaet at blive oversat til talrige sprog. Mens han heri har søgt at bestemme samspillet mellem teori og virkelighed under talrige aspekter gennem skiftende faser i mange lande, søgte han derefter at efterprøve sin historieteori paa et enkelt omraade, sit eget lands historie. Resultatet blev det mægtige og banebrydende værk Sveriges ekonomiska historia från Gustav Vasa, der i to svære dobbeltbind (1935 og 1949) levende skildrer hovedlinierne indenfor alle sider af svensk økonomisk historie mellem Reformationen og Wienerkongressen, saa vidt muligt kvantitativt udtrykt (jfr. de udførlige anmeldelser i dette tidsskrift 10. r. IV og 11. r. I). Den planlagte fuldbyrdelse af værket i en mere oversigtsmæssig fremstilling naaede H. ikke at faa udarbejdet, men skitsemæssigt foreligger hans synspunkter i etbindsværket Svenskt arbete och liv (1941), der i populær form skildrer hele Sveriges økonomiske historie; jfr. ogsaa hans Industrialismen (1931; 3. udvidede udg. 1944), der fortsætter Merkantilismen og i hovedtræk fremstiller verdensøkonomiens udvikling frem til 1. verdenskrig.

Heckschers historieopfattelse var vel nok ikke saa almengyldig, som han selv troede; der er ogsaa rettet alvorlig kritik mod visse sider og enkeltheder i hans værker, som han iøvrigt selv for en del villigt har anerkendt. Det rokker imidlertid ikke ved det centralei hans sjældent frugtbare og helstøbte forskningsindsats, der ogsaa strækker sig langt ud over forfatterskabet. Saa veloplagt en debattør og saa skarp en polemiker han var, ligesaa stimulerendevar han som lærer og generøs overfor dem, der søgte hans

raad, som ogsaa mange danske har høstet gavn af. For han lod ikke sin æresdoktorgrad ved Københavns universitet og sit medlemskabaf det danske Videnskabernes Selskab være blotte resbevisninger;gentagne holdt han forelæsninger og øvelser ved vore universiteter og talte ofte og gerne i vore foreninger. Ogsaa vort tidsskrift har han beriget ved sine bidrag, dels ved Merkantilismen som samfundsopfattelse (9. r. I; holdt som foredragved det nordiske historikermøde i København og Sorø 1926) og dels ved en anmeldelse af Dånische Wirtschaftsgeschichte (10. r. HD-