|
Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 3 (1950 - 1952) 1Om Byhistorie. Noter til en Anmeldelse.Vilh. Lorenzen Side 307
»Forsoken till
overblick och syntes aro lika nodvåndiga Folke Lindberg i
Svenska stadsforbundets Tidskrift. I Anledning af Dr. O. Noras Anmeldelse af min 1947 udgivne Bog, Vore Byer 1, i indeværende Tidsskrift 11. R., 2. Bd., p. 322 fL, finder jeg Anledning til — uden at indlade mig paa Enkeltheder i hans Kritik — at gøre opmærksom paa, hvad der for mig staar som det fundamentalt bærende i min Bog. Jeg er tillige af den Formening, at dette har almen Interesse for alle, der dyrker vore Byers Historie. Det er ikke mindst aktuelt med Henblik paa det planlagte Værk om Flensborg. Man ser nu paa
Byer og deres Historie paa en helt anden Industrialismens Gærning har det bl. a. været, i Pagt med Kapitalismen og Liberalismen at fremme Byernes Vækst hele Kloden over. I de mere fremskredne Kultursamfund — d. v. s. de, hvor Industrialismen er slaaet stærkest igennem — tenderer Byernetil at optage i sig langt mere end Halvdelen, i visse Lande 75 p.ct. af den samlede Befolkning. Som Samfundene efterhaandenhar Side 308
haandenharudviklet sig, er den
moderne Kultur godt paa Vej Det er denne Kendsgærning, der har aabnet Ojnene — efterhaanden ogsaa herhjemme -- for Nodvendigheden af indgaaende at studere Byerne, deres Væsen og deres Maade at opføre sig paa, men ikke blot som de er i Øjeblikket. En rationel Byanalyse kræver tillige et nojc Studium af paagældende Rys Fortid - dens Tilblivelse, Udvikling og Vækstbetingelser. Kun derved er det muligt til Bunds at forstaa, hvorfor den er, som den er og hvorledes den i Tidernes Løb er blevet netop som den er den Dag i Dag, med de og de Tendenser i sig — først og fremmest af økonomisk og social Natur. Studiet af Byers Historie er blevet en paatrængende kulturel Nødvendighed og Indleven i en Bys Fortid er den nødvendige Forudsætning for alle, der har med den og dens Fremtidsskæbne at gøre, hvis de skal kunne behandle den vel. Det gælder i første Linie Teknikere og Politikere. Og Nødvendigheden understreges særlig stærkt herhjemme, fordi Byplanloven af 1938 kræver Byplaner udarbejdet for alle Bebyggelser paa mere end 1000 Beboere. At Byhistorie som
en saare vigtig Side af Tidernes almindelige
Mægtig Energi og megen Aandskraft er da ogsaa indtil denne Dag sat ind paa at klarlægge de Kræfter, der har betinget Byers Opstaaen, deres Trivsel — og det modsatte — alt indenfor den hævdvundne Historieforsknings Ramme. Det turde her være tilstrækkeligtat nævne, hvad en Historiker som Pirenne har udrettettil Klarlæggelse af specielt de belgiske Byers Skæbne og Indsats. Den nutidige Historieforsknings Arbejde med og for Byhistorie er imidiertid i de senere Aar blevet suppleret med Studier, fremkaldte af andre Problemstillinger, først og fremmest Sociologien. Dennes Studieobjekt i videste Forstand er de menneskeligeSamfund. Kollektive Fænomener som Byers Opstaaen, Udvikling og Organisation falder i Virkeligheden naturligt ind under denne Videnskab. Og her har nylig Amerikaneren Lewis Mumford ydet sin store Indsats med Bogen: Stadskultur, hvori han analyserer »Civilisationens mest typiske og kritiske Produkt, Storbyen«1. Men ogsaa Kulturgeografien har meldt sig med sine Synspunkter. Den beskæftiger sig med de Sider af Geografien, der gaar ud paa at klarlægge Mennesket i dets Forhold til Erhvervslivog 1 L. Mumford: Stadskultur. Svensk l'dgave 1942. Side 309
hvervslivogBebyggelse, set i Sammenhæng med de geografiske Faktorer. Ogsaa Socialøkonomien bør nævnes i denne Forbindelse, ligesom det er naturligt, at juridiske og kunstneriske Synspunkter maa gøre sig gældende under Studiet af Byer. Disse Bestræbelser for — fra forskellige Sider — at trænge ind i Byernes inderste Væsen, ind til deres Kærneproblemer, løber sammen i den Videnskab— eller rettere vordende Videnskab —¦ man i Frankrig kalderUrbanisme og her har en begavet Talsmand i Pierre Lavedan. Betegnelsen Urbanisme er mere omfattende end det tyske Stådtebauog det angelsaksiske Townplanning and housing. Urbanisme er af Lavedan defineret som »det almindelige Studium af Byernes Betingelser (conditions), deres existentielle Fremtræden og Udvikling.Den støtter sig paa alle de alt nævnte Discipliner tilsammen:historiske, geografiske, sociologiske, økonomiske, juridiskeog kunstneriske«. Urbanismen beskæftiger sig med Byen som en Totalitet og opfatter den som en levende Organisme, ja! et moralsk Væsen, omend af meget sammensat Karakter. Det ejendommelige ved fransk Urbanisme er imidlertid, at den lægger en ganske overordentlig Vægt paa Studiet af Byplanen, dens Tilblivelse og Ændringer, og hvad, Tid efter anden, er bygget paa Grundlag af den. Den nærmer sig derfor paa dette Punkt i nogen Grad tysk Stådtebau og engelsk Townplanning and housing, fordi den saa stærkt fremhæver Vigtigheden af at studere Byarkitekturen, heri indbefattet Byplanerne. L'arcitecture urbaine falder følgelig nøje sammen med, hvad jeg har kaldt Bybygning1. Samtidig med at Urbanismen nyder godt af, hvad de alt nævnte Videnskaber med deres Synspunkter har bragt, og stadig bringer frem, til Oplysning om Byer i Fortid og Nutid, søger den altsaa at trænge ind i det vældige Stof paa en ny og egen Maade. Denne Urbanismens specielle Indstilling er den direkte Konsekvens af og nedstammer fra moderne Byplanlægning og dennes Arbejde i Theori og Praksis — den altfor sent fødte Offensiv mod de sørgelige sociale og rent menneskelige Følger af Liberalismens Laissez-faire, Laissez-aller Princip, der med Industrialismens og Kapitalismens Velsignelse i Løbet af nogle Menneskealdre havde skabt de noksom kendte fortvivlede Forhold i Byerne Verden over, først og fremmest i Storbyerne. Urbanisten
sætter i sine Byundersøgelser ind der, hvor ogsaa
1 P. Lavedan: Qu'est-ce que l'Urbanisme (1926) p. 1 ff. Side 310
arkitekt)rettersit Søgelys, inden han gaar i Gang med den praktiskeLøsning af den ham stillede Opgave. Ogsaa for ham gælder det om at faa klarlagt, hvorledes det Bysamfund, han beskæftiger sig med, egentlig fungerer. Han ved — bør i al Fald vide — at en Bys Funktioner af alle Slags afspejler sig tydeligt og klart i Byplanen og i Bebyggelsen og at der i begges Udvikling gives Vejledning til at forstaa, hvad Hensynet til Byens fremtidige Udvikling kræver af hans Dispositioner. Til selve Byplanens vigtigste Elementer hører Gadenæt, Torve, andre Pladser, aabne (grønne) Omraader, eventuelt ogsaa Havn og i nyere Tid Jærnbanerog Flyvepladser. Og hvad afslører ikke Bebyggelsen langs Gader og randende Pladser med Boliger af forskellig Art, medens Bygninger for det offentlige Liv, for Aandsliv og Erhversliv fortæller deres — alt selvfølgelig set i Forhold til vedkommende Bys Beliggenhed, Opland og Trafikveje til Lands og Vands. I alt dette søger han at finde de Udviklingslinier, der kan siges at være livsvigtige, de Love, der er gældende for netop den By, han beskæftiger sig med og hvis Gavn han er sat til at varetage —¦ vel vidende, at alle de Byelementer, der rummes indenfor Byplan og Bebyggelse afslører det egentlige i dens Liv1. Der er for mig ingen Tvivl om, at Byhistorikere ogsaa herhjemme her tage Lcere af Urbanismen i fransk Forstand, hvis de vil have fat i det vtesentlige i en Bys funktionelle Udvikling. Jeg har selv forlsengst gennem et mangeaarigt Samarbejde med Udovere af Bybygning — denne saa interessante Kombination af Videnskab, Teknik og Kunst — forstaaet, at de paa deres Felt sad inde med en Byforskningsmethode af allerstorste Vserdi for Byhistorikeren, dcr skal skildre en Bys skiftende Tilvterelsesformer Tideme. I de nian^e BviTiGno°rsfier der efterhaanden har set Lyset, er denne specielle urbanistiske Methode kun i ringe Grad anvendt. Der er sket Tilleb dertil, men Methoden er hidtil ikke fort ud i alle sine Konsekvenser. Min Bog — første Bind af Vore Byer, Studier i Bybygning, der behandler Tiden 1536—1600 - - har jeg udgivet med det Formaal at vise, hvorledes den moderne Urbanismes Methode, sluppet løs paa vore Byers Historie, kan anvendes, og hvilke Resultater en Undersøgelse paa dette Grundlag kan give. Det var min Hensigt, er i al Fald mit Haab, at vordende Forfattere af Bymonigrafier vil tage Lære deraf og lægge paagældende Bys Bybygning til Grund for deres Skildring. Thi, som jeg skrev i 1 En monsterlig Byanalybe foreligger for Holbæks Vedkommende i: Holbæk Byplan. Teknikerudvalgets Redegorelse. udgivet 194."j af L. Malchow-Moller. Side 311
Indledningen: »Fremgangsmaaden vil utvivlsomt vise sig frugtbar.Thi først, naar den enkelte Bys Bybygningshistorie er omhyggeligtog udførligt udredet, baade for Byplanens og BebyggelsensVedkommende — med Forudsætninger — først da vil man med virkeligt Udbytte og paa anskuelig, overbevisende Maade kunne skildre Byens Mennesker, deres Liv og Færden Hellig og Søgn, deres Virke og Arbejde, deres Styrelse og Organisationer,som alt dette har formet sig Slægt efter Slægt. HaardtsavnedeMilieuskildringer af forskellige Befolkningsklassers sociale Vilkaar vil kunne faa Liv og Form — ikke at tale om, at Behandlingenaf bærende offentlige Institutioner af alle Slags og af private Erhverv vil træde klarere frem, naar de knyttes intimt sammen med Stederne og Bygningerne, hvor det alt er foregaaet«. Og hermed er jeg
naaet til noget for mig meget væsentligt Byhistorie er jo en Form for Topografi og giver derfor Historikeren en glimrende Lcjlighed til at demonstrere Forhold, Tilstande og Begivenheder i intim Tilknytning til Steder. Deter jo netop det store Fremskridt, der er naaet i det sidste Slsegtled indenfor Historikerkrese, at man ret har forstaaet, hvilken Vserdi, der ligger i, at historiske Foredrag kan foregaa umiddelbart paa »Stedet«, hvor det, der er Foredragets Indhold, er foregaaet. Det giver den mundtlige Fremstilling en ganske anderledes Sangbund i Tilhorernes Sind. Og endnu storre Vserdi har det selvfolgeligt, naar »Stedet« tillige rummer Fortidsminder af en eller anden Art. Ogsaa Byvandringer er kommet paa Mode og selv Skolerne dyrker geologisk-historiske Udflugter, der kan strsekke sig over flere Dage. Faar saaledes det talte Ord mere Vsegt, gselder — eller burde i al Fald —¦ det samme gselde ogsaa det skrevne Ord. Det har unægtelig undret mig en Del, at Dr. O. Norn i sin — om jeg saa maa sige — Anmeldelse af Bogen øjensynligt ikke har forstaaet, i al Fald ikke med et Ord antydet, hvad der var den egentlige Hensigt med Bogen. Jeg mente selv, det var sagt tydeligt nok — og andre saavel i Indland som i Udland har ikke været i Tvivl om Meningen. Jeg kunde have valgt at skildre en enkelt By og paa den anvendt den Methode, jeg saa stærkt anbefaler. Naar jeg har foretrukket at give en Skildring — efter Anmelderens Mening ganske vist en meget mangelfuld Skildring — af samtlige vore Byer, skyldes det min sædvanlige Trang til at orientere mine Landsmænd i den Fylde af Monumenter, vi har overtaget fra Fortiden — og en By er jo ogsaa et Monument. Det er samme Trang, der har fremkaldt saa mange af mine Skrifter. Baade Side 312
disse og Bogen om vore Byer har derfor Karakteren af Oversigtsværker.I Folge Sagens Natur kan de ikke udtømme mnernetil og selvfølgelig maatte de i Tidens Lob forudsættes supplerede med Specialundersøgelser, der vel vilde lægge Beslag paa mange Menneskers Arbejdskraft, men saa ogsaa efterhaanden skaffe os en Række monografiske Arbejder over et enkelt Monumenteller en Gruppe af Monumenter. Som et udmærket Eksempelpaa en saadan monografisk Behandling skal jeg nævne Dr. O. Norns Arbejde om et enkelt Byelement i sin Bog: ChristianIll's Borge. Men ogsaa Specialværker vil jo altid være udsatte for senere Korrektiver og selv Dr. Norn indrømmer, at om Borge som Gottorp og Aalborghus er det sidste Ord ikke sagt endnu; Specialundersøgelser —¦ her arkæologiske — savnes. Ikke mindst i mine yngre Aar var orienterende Oversigtsværker faktisk højst paakrævede. De var det ogsaa i Bevaringsøjemed! Hvad vidste man dengang om vore Herregaarde, Bypalæer, Landgaardeog Lyststeder — eller om vore Klostre. Hvor var alt dette at finde — og hvad var det værd! Hvormange forstod at paaskønneVærdien af vor »Architecture urbaine«! Nu faar jeg ganske vist af en ung Forsker at vide, at — som Bogen om Vore Byer — er heller ikke disse mine tidligere Arbejder meget værd. Det turde dog vel ikke betragtes som en Forbrydelse at befatte sig med historiske, her arkitekturhistoriske, Oversigtsværker! Det er jo saa ofte omtalt som et Savn — og en Mangel — ved vore Dages historiske Litteratur, at den i saa overvejende Grad beskæftiger sig med Specialundersøgelser, Punktstudier. Man savner — og ønsker —¦ Værker, der tager større Æmner op, spændende over længere Tidsrum eller paa anden Maade er af cjigTlirf nmfottonHo l^orol/tor T^fiT cb-cil cpltrf Pil fTpli O pt vist IVTnH til at give sig i Lag med Arbejder af sidstnævnte Art, fordi, som alt sagt, Problemstillingen i slige Værker nødvendigvis maa forenkles og mange Detaljer overlades til Fremtiden. De vil derfor let kunne blive Skydeskive for Specialforskeres gloende Pile. Paa Bystudiernes Omraade er der dog een Mand, der har vovel sig frem og igennem en Aarrække skænket os Oversigtsarbejder af høj Værdi ¦— Hugo Matthiessen. Han har dog nærmest dyrket Byerne, som de var i Middelalderen, men har ogsaa lejlighedsvis taget det 16. Aarhundrede med og Dr. Norn lader mig skaansomt vide, at han »allerede har ridset vore Byers Struktur og Udseende op og det med langt klarere og tydeligere Træk« end jeg. Jeg bøjer mig naturligvis for v. Dyck, men enhver har vel sine Fortrin.Et saadant Fortrin skulde da, efter min ringe Mening i al Fald v;ere det, der jo overhovedet er min Bogs Idé — den konsekventeGennemførelse Side 313
sekventeGennemførelseaf Bybygningsmethoclen over en bred Front. Men denne Egenskab ved Bogen har jo, som anført, ikke interesseret min Kritiker det mindste. At han mener, den egentlig er overflødiggjort af Hugo Matthiessens tidligere Arbejder, kan jeg jo kun tage til behagelig Efterretning. Naar jeg ikke
indlader mig paa en Drøftelse med Dr. Norn |