Da den 1. amerikanske armé i april 1945 spredte sig ud over Harzen og Thiiringen stødte den forskellige steder på hemmelige depoter af tyske officielle dokumenter. På et onlrpit sled fandt man ikke mindre end 300 tons dokumenter fra Auswartiges Amt. Et af hoveddepoterne var beliggende i Meisdorf. 10. april 1945 modtog dette ordre fra Berlin om øjeblikkelig at tilintetgøre dokumenterne fra tiden efter 1936. Da de amerikanske tropper nåede frem nogle få dage senere, var tilintetgørelsen begyndt, men blot mindre dele var blevet ødelagt. Samtlige dokumenter førtes bort fra de forskellige cvakueringspladser til en foreløbig opsamlingscentral på slottet i Marburg. Herfra sendtes de senere til Telefunkenhaus i Berlin (amerikansk sektor), hvor de opstilledesefter den gamle tyske arkivordning. Da indsamlingsarbejdetvar afsluttet, viste det sig, at samtlige dokumenter fra grundlæggelsen af det nordtyske forbund i juli 1867 og indtil 1920 var fuldstændigt i behold. For perioden 1920_—36 opdagedes mindre huller. P>a den egentlige nazistiske periode er lakunerne større, og navnlig fra krigstiden mangler der meget. Dog er der bevaret spredte dokumenter helt frem til Tysklands kapitulation i maj 1945. Enkelte spredte dele af Auswartiges Amts arkiv er

kommet på russiske hænder. Hovedmassen befinder sig dog i vestallieret besiddelse. I efteråret 1948 evakueredes arkivet til London, hvor det vil forblive, indtil forholdene i Tyskland har trukket sig mere i lave. Sammen med Auswårtiges Amts arkiv opbevares bevarede dokumenter fra Reichskanzlei.

Allerede i efteråret 1945 foretoges den første gennemgang af dokumenterne i Auswårtiges Amts arkiv med det formål at finde materiale til brug for krigsforbryderdomstolen i Ntirnberg. I juni 1946 besluttede Foreign Office og State Department aL foranstalte en udgave af tyske diplomatiske dokumenter, der kunne belyse tysk udenrigspolitik fra 1918^—45, Man besluttede at overlade dette arbejde til faghistorikere, og de fik fuldkommen frie hænder med hensyn til udvalget af dokumenter. I 1946 besluttede man at drage franske historikere med ind i arbejdet, og en fælles tremagts-organisation blev oprettet. De ledende inden for organisationen blev amerikaneren R. J. Sontag, englænderen John W. Wheeler-Bennett og franskmanden Maurice Baumont.

Som et første resultat af arbejdet foreligger to svære bind, hvoraf det ene bærer titlen From Neurath to Ribbentrop og det andet Germany and Czechoslavakia (Documents on German foreign policy 1918—1945, serie D vol. 1_—2. Washington 1949). Dokumenterne er optrykt kronologisk og i engelsk oversættelse. Det 1. bind begynder med en række dokumenter, der belyser Mussolinis besøg i Tyskland i slutningen af september 1937, og det indeholder desuden materiale vedr. Tysklands forhold til stormagterne og annektionen af Østrig i marts 1938. I det 2. bind belyses Tysklands forhold til Tjekoslovakiet. Det 1. dokument i samlingen er dateret 8. oktbr. 1937 og er en depeche fra den tyske minister i Prag omhandlende den voksende modsætning mellem det sudetertyske parti og regeringen i Prag. Det sidste dokument er Miinchenoverenskomsten af 29. sept. 1938, der gjorde ende på Masaryks og Benes' statsdannelse. I begge bind er der kun tale om et udvalg af de vigtigste dokumenter. Udgiverne mener imidlertid at turde hævde, at alt af interesse er medtaget. I serie D vil yderligere udkomme to bind, og det er meningen senere at besørge en udgave på originalsproget.

Det nu foreliggende bind i den planlagte store række vil blive en hovedkilde til belysning af forholdet mellem magterne i tiden efter 1920, og udgivernes navne borger for, at arbejdet vil blive udført på forsvarlig videnskabelig basis. Det må også hilses med glæde, at der er planlagt en udgave på originalsproget. For at lette forskningen benyttelsen af den nye aktstykkesamling indeholderdet

holderdetførste bind en redegørelse for det tyske udenrigsministeriumsarkivorganisation i den nazistiske periode, og i særlige bilag er optaget korte biografiske oplysninger om alle hovedpersoner,der forekommer i dokumenterne. Derimod findes intet personregister.

Udgivelsen af det omfattende dokumentværk vil naturligvis tage en rum tid. De deltagende parter har derfor forbeholdt sig at udgive specialsamlinger, hvis de skonner, at det har interesse. Amerikanerne har benyttet sig heraf til at udsende en særlig publikation indeholdende de vigtigste dokumenter til belysning af forholdet mellem Tyskland og Sovjetunionen i årene 1939_—41: Nazi-Soviet Relations 1939_—1941, documents from the archives of ther German foreign office (Department of State, 1948, 362 sider). Udgiver er professor R. J. Sontag og J. S. Bcddie. Ligesom i det oven for nævnte bind er der kun tale om et udvalg af de vigtigste dokumenter, men de offentliggjorte dokumenter trykkes uden forkortelser af nogen art. Samlingen indledes med et memorandum af statssekretær v. Weizsacker af 17. april 1939 i anledning af en samtale med den sovjetrussiske ambassadør om mulighederne for et mere venskabeligt forhold mellem de to lande. Det afsluttes med et referat af samtalen mellem udenrigsminister Ribbentrop og ambassadør Dekanosow 22. juni 1941 efter de tysk-russiske fjendtligheders udbrud. De forklarende noter til dokumenterne i dette bind er indskrænket til det mindst mulige.