I den fortrinlige Home University Library serie har professor i økonomisk historie ved University of London T. S. Ashton skrevet en lille bog på 167 sider kaldet The Industrial Revolution 1760—1830 [Oxford University Press 1948]. Det er en i sjælden grad velskrevet syntese, afbalanceret, klar og levende, skabt af en indsigt i emnet, som er erhvervet gennem årelange studier. I indledningen diskuterer Ashton begrebet »/the industrial revolution«og

tion«ogpeger på, at dette ikke blot omfatter de industrielle, men også de sociale og intellektuelle forandringer, hvis organiske eller gradvise udviklingsmåde betones, hvorfor bogens titel egentlig burde have været en anden, om ikke udtrykket var så hævdvundet,at det ville være pedanteri at søge et nyt konstrueret. Forfatteren opridser ganske kort de vigtigste træk i befolkningsudviklingen,skildrer de tidlige industrielle former, beskæftiger sig indgående — og noget for bredt — med de tekniske opfindelser og præsenterer i afsnittene om kapitalen og arbejdskraften, samt de økonomiske systemer, læseren for adskillige nye synspunkter. Afgørende er således hans påvisning af den synkende rentefods — dvs. den billige kapitals — betydning for industrialiseringsprocessen,et spørgsmål som endnu ikke er fuldt oplyst, men som utvivlsomt vil blive taget op med Ashton's problemstilling som udgangspunkt. Også omtalen af byggeriet i forbindelse med arbejderboligerer værdifuld, overhovedet karakteriseres fremstillingenaf en mangesidighed i synspunkter og en fortællerglæde, der gør bogen populær i dette ords bedste betydning. I et afsluttendekapitel fremdrages de almene kendetegn ved den industriellerevolution, der opfattes som en økonomisk-sociologisk proces snarere end en tidsbestemt periode. Hvadenten den præsenterersig i England efter 1760, i U.S.A. og Tyskland efter 1870, eller i Canada og Rusland i vor egen tid, er dens karakter og virkninger stort set de samme, det gælder prisudviklingen, kapitalforholdene, beskæftigelsen og til en vis grad de politiske forhold. Det centrale problem er i alle tilfælde, hvorledes man skal føde, klæde og beskæftige et voldsomt stigende befolkningsoverskud,og svaret er ifølge Ashton gennem en industrialisering. Han benægter ikke, at årene 1760^—1830 for Englands vedkommendeformørkedes af krige og ulykker, men imødegår skarpt, at »the disasters of the industrial revolution« skulle være fremkaldtaf de tekniske og økonomiske forandringer. Dette hovedsynspunktanskueliggøres ved en aktuel henvisning til forholdene i Indien og Kina, der afslutter den læseværdige bog, som forøvrigt nu foreligger i en svensk oversættelse ved professor Ernst S6derlund.r ^_{•,.•„#„*} /-;„™