Augustenfoorgernes og Glucksborgernes arkiver.

De hertugslægter, der stammer ned fra hertug Hans den yngre, er på mange måder kommet til at spille en afgørende rolle i Danmarks historie. Da den danske kongeslægts hovedlinie uddøde i 1863, var det en af hertug Hans' efterkommere, der besteg den danske kongetrone, og da spørgsmålet om magt og ret i hertugdømmet Sønderjylland igen som så mange gange før blev brændende, var det efterkommere efter hertugen, som blev Danmarks bitreste fjender, og som kom til at spille en afgørende rolle i den kamp, der førte til, at Slesvig blev løsrevet fra Danmark. Augustenborgernes stilling var så meget mærkeligere, som mange af denne slægts mænd tidligere havde tjent den danske konge på bedste måde, og slægtsbåndet mellem de to grene af familien påny var blevet knyttet, da hertug Frederik Christian ægtede Frederik 6.s søster Louise Augusta og prins Christian Frederik giftede sig med Christian Augusts søster Caroline Amalie.

I betragtning af den rolle, som Augustenborgerne og Gliicksborgerne eller Beckerne har spillet i Danmarks nyere historie, er det klart, at der i deres arkiver må kunne forventes at være et kildemateriale, som er af den største betydning for dansk historieforskning. Hidtil har det i almindelighed ikke været muligt at benytte disse to arkiver¹, men da de nu er blevet gjort tilgængelige for forskningen, vil der være grund til at gøre opmærksom herpå og samtidig fortælle lidt om deres historie og indhold.

Det vigtigste af arkiverne er så afgjort det augustenborgske, som nu findes forskellige steder. Selve husarkivet, slægtens og de enkelte hertugers mere private breve og optegnelser, det såkaldte Primkenau-arkiv, er anbragt i Landesbibliothek i Kiel. Da ChristianAugust

---

1) En del af materialet fra Primkenau-arkivet er publiceret eller benyttet af Hans Schultz i hans bøger om hertug Frederik Christian og af Gebauer i værkerne om Christian August og hertug Frederik (8). C. F. Wegener har udnvttet arkivet, mens det var i København.

stianAugusti 1848 matte forlade Augustenborg, forblev storstedelenaf arkivet der. En jernkiste, der indeholdt kobe- og aegteskabsbrevesamt testamenter, blev dog saramen med en kuffert overgivet til en hertugelig forpagter pa Kegnaes, der gravede dem ned i sin mselkekselder. 1868/69 blev de fort tilbage til Grasten, medtaget men ikke odelagt af fugt. Alle de andre akter blev beslaglagtog fort til Kebenhavn, men tilbageleveret 1853 og 1864. Enkelte sager blev dog tilbageholdt og flndes nu i Kongehusets Arkivi Rigsarkivet. Augustenborger-Arkivet forte derefter en noget omskiftelig tilvserelse, men 1870 blev det anbragt pa godset Primkenaui Schlesien, som Christian August havde kobt i 1853, og som blev ved med at vsere slsegtens hovedssede, ogsa efter generhvervelsenaf Grasten i 1865. I arene 1888^—89 blev arkivet ordnet og registreret af dr. H. Ermisch, som dengang var arkivradi Dresden, men tidligere havde vseret arkivar i Breslau. I 1925 blev der med hertug Alberts tilladelse trykt en summarisk forteg-11C1OV^ X^M. dX r\ LV L-% U VJ. til KJ t^ IVX. L- c4 I O 111 I l-I LIVJ.VX tl^X J. jLLKII V_JX *11 'K? 1 Breslau pa grundlag af Ermisch' registratur¹. I oversigten specificeresbrevskrivernes navne, og da der desuden flndes et udforligt register hertil, er det let at fastsla, om der findes breve fra en bestemtperson, mens fortegnelsen over de rent saglige afdelinger er meget summarisk.

I betragtning af arkivets store betydning for den slesvig-holstenskeforskning er det klart, at man i historiske kredse måtte ønske, at arkivet kunne blive overført til Slesvig-Holsten og blive gjort almindelig tilgængelig for forskningen. Dr. Ludwig Ahlmann Tør le forhandlinger med hertug Ernsi Gunther derom, men maen der blev truffet nogen endelig bestemmelse, døde hertugen i 1921. Den succederende hertug, hans fætter Albert, havde ingen særlig interesse for Slesvig-Holsten, og det var i begyndelsen umuligt at vinde ham for tanken om at føre arkivet tilbage til hertugdømmerne.Ved arkivaren dr. Boysens utrættelige arbejde lykkedes det tilsidst at overtale hertug Albert til at testamentere arkivettil det slesvig-holstenske Landesbibliothek i Kiel, dog på den betingelse, at det først måtte gøres offentlig tilgængeligt 20 år efter hertugens død, og at det skulle forblive en samlet enhed. Når det blev biblioteket og ikke det preussiske statsarkiv i Kiel, der fik arkivet, skyldes det formodentlig, at Ernst Gunther havde næret afsky for »die preussischen Behorden«. Hertug Albert døde 27. april 1931, og med ham uddøde denne gren af den gamle hertugslægt.Det

---

1) Das Herzoglich Schleswig-holsteinische Hausarchiv zu Primkenau in Schlesien (Die Inventare der Nichtstaatlichen Archive Schlesiens Kreis Sprottau. Codex Diplomaticus Silesiæ XXXI (1925), 105^—43.

tugslægt.Detviste sig, at testamentet af formelle grunde ikke var retsgyldigt, men den tyske kronprins, som overtog Primkenau efter prins Albert, gav alligevel sin tilladelse til, at dets bestemmelserblev udført, og allerede i 1931 overførtes arkivet til Landesbibliothe k¹, hvor det nu fra 1. april 1951 er gjort tilgængeligt for historikerne², dog med den indskrænkning, at direktøren for biblioteket skal give sin tilladelse til benyttelsen. Efter hvad der fra Landesbibliotheks side er oplyst overfor mig, kan man regne med, at de eneste indskrænkninger med hensyn til arkivets tilgængelighedudelukkende skyldes rent praktiske forhold i forbindelsemed de vanskelige opbevaringsforhold, og danske forskere vil få adgang til arkivet på lige fod med tyske.

Af den trykte fortegnelse fremgår det, at arkivet i det store og hele er delt efter de regerende hertuger. Det synes kun at indeholde få ældre akter fra tiden før Frederik Christian II (1765^— 1814). Fra hans tid er der bevaret en meget omfattende korrespondance. Mange af korrespondenterne er danske, og en del tilhører universitetskredse. Af politiske akter er der forholdsvis få (bl. a. om det svenske tronfølgervalg). I Christian Augusts arkiv findes foruden en omfattende korrespondance en række politiske akter og krigsarkivet 1848_—51 samt vigtige dele af den provisoriske regerings og statholderskabets arkiv 1848_—51. I hertug Frederik (B).s arkiv findes foruden korrespondance og politiske papirer den slesvig-holstenske landsregerings arkiv 1863^—66. Af Ernst Giinthers arkiv er kun en lille smule omtalt i fortegnelsen.

Da Ermisch ordnede arkivet, udskød han en del akter, som efter hans skøn var af ringere betydning. De er senere ad omveje kommet til det preussiske statsarkiv, nu Landesarchiv på Gottorp slot, efter at genraldirektøren for de preussiske statsarkiver havde købt dem i 1932. Det drejer sig om forskellige sager vedr. hofforvaltningen og stutteriet, væsentligst fra 1800-årene. Desuden omfatter samlingen en række »Statuta und acta publica«, beretninger til hertugen fra embedsmænd, skrivelser til hofråd Andersen, hofskriver Hattesen og hofråd Bahrt. Under krigen lå akterne i statsarkivets kælder, og da bygningen var blevet ramt af bomber, blev de stærkt medtaget af fugt, nogle blev totalt ødelagt.

---

1) Landesbibliothek, der fandtes på slottet i Kiel, blev på et ret tidligt tidspunkt ramt af en bombe, men arkivet tog heldigvis ingen skade og kom også gennem resten af krigen uden tab.

2) Se Schleswig-Holstein, 1951, 75 f. og indledningen til den trykte fortegnelse. Jfr. Zeitschr. der Gesellsch. f. schleswig-holst. Geschichte, LIV, 1924, 491_—93 og smst. LXXVI, 201—6, hvor Landesbiblotheks direktør, Olav Klose, har givet en redegørelse for forhandlingerne om arkivets aflevering.

Det var langtfra hele det augustenborgske arkiv, der i sin tid blev overført til Primkenau, idet næsten alle sager vedrørende administration og selve godsets arkiv forblev på godserne. En del af dem kom senere til statsarkivet, hvorfra de ved arkivudvekslingen i 1936 blev afleveret til Landsarkivet i Åbenrå. Resten kom til landsarkivet fra Gråsten slot og sammen med Sønderborg amtsarkiv. Dette arkiv, som er meget lidt udnyttet, indeholder enkelte sager, som man ville have ventet at finde i Primkenau-arkivet. løvrigt findes der i administrationsakterne mange bidrag til forståelse af hertugernes historie, landbrugsakterne kaster således lys over Frederik Christians hårdhed overfor de livegne fæstebønder¹, mens en del akter belyser Christian Augusts forhold til sprogsagen. Summarisk fortegnelse over dette arkiv i Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt: Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele (Vejl. Arkivreg. VI, 1944, 159—161).

Det kan også nævnes, at der på Gisselfeld findes en del breve fra Frederik Christian og Christian August, hertuginde Louise Augusta og prins Frederik af Nør. Christian August var jo gift med Louise Danneskiold-Samsøe².

Den ældre gliicksborgske linie uddøde i 1779. Dens arkiv blev i 1786 ført til København og indlemmet i Geheimearkivet. En del af arkivet afleveredes til Preussen i 1874, men ved den dansktyskearkivudveksling i 1936 fik Danmark arkivet tilbage med undtagelseaf enkelte lokalakter fra Angel, der nu er i Landesarchiv på Gottorp (afdeling 21). I 1825 fik Friedrich Wilhelm Paul Leopold,prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, overdraget slottetGliicksborg med titel af hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg- Gliicksborg. Han blev stamfader til den yngre gliicksborgske linie, der i 1863 med hans søn Christian 9 besteg den danske trone. Denne linies arkiv findes på Gliicksborg slot i et stort skab, der er anbragt i et lille værelse ved siden af kirken. Slottet er nu under opsyn af prins Friedrich Ferdinand, en fætter til hertug Friedrich. Professor Aage Friis aflagde kort før sin død et besøg på slottet, forst og fremmest for at få klarhed over, om prins Hans' erindringerfra 1863 fandtes der. Hans undersøgelser var meget kortvarige, og i november 1950 besøgte jeg derfor Gliicksborg efter anmodning af Videnskabernes Selskabs arkivkommission og med hertug Friedrichs og prins Friedrich Ferdinands tilladelse. Det viste sig, at der forelå en ældre registratur over arkivet, udarbejdet af prins Hans i 1875. Denne fortegnelse blev nu ført videre af prinsen, idet

---

1) Se Johan H\idtfeldt i Sdj. Månedsskrift, 1950, 15—28.

2 Kommissionen til Undersøgelse af de i dansk Privateje bevarede Kilder til dansk Historie. Beretning 1931, 2. Fortegnelse over Gissefeld-arkivet i Rigsarkivet.

alle de foreliggende akter blev registreret med undtagelse af nogle arkivalier vedr. slottets økonomi og en del korrespondancesager fra 1800-årene, bl. a. nogle breve fra det danske kongehus og fra landgreve Carl af Hessen. En afskrift af denne registratur findes nu i Rigsarkivet. Prins Friedrich Ferdinand er meget historisk interesseret, en arv fra hans fader prins Albert, der har skrevet et større værk om slægtens historie. Han udtalte, at arkivet ville være tilgængeligt for den videnskabelige forskning.

Arkivet går i det væsentlige tilbage til slutningen af 1700årene, altså lidt før den senere hertug Wilhelm i 1804 trådte i dansk militærtjeneste, og hans fader Friedrich Carl Ludwig i det følgende år flyttede til det danske monarki. En stor del af arkivet omfatter hertugslægtens familiekorrespondance eller brevveksling med andre fyrstehuse, bl. a. med prins Christian Frederik, den senere Christian 8. Materialet er særlig værdifuldt fra hertug Wilhelms tid, og der findes heri bl. a. breve fra hans svigerforældre, landgreve Carl af Hessen og dennes gemalinde. Særlig interesse må hans beretning om deltagelsen i Wienerkongressen formodes at have. Hans breve fra Wien til Carl af Hessen findes også i arkivet, men de er kendt af forskningen, idet de er trykt af Edvard Holm i Danske Magazin 6. r., I, 247^—306 efter en afskrift, taget af prins Hans. En særlig afdeling vedrører hertugens udsendelse i 1811 til den afsatte kong Gustav IV Adolph af Sverige. Nævnes kan også en del korrespondance med hertugen af Augustenborg. I arkivet findes ligeledes prins Hans' erindringer 1825_—62. Erindringerne fra 1863, som blev eftersøgt af Aage Friis, og som formodentlig har indeholdt bidrag til de skæbnesvangre begivenheder i tiden umiddelbart før krigens udbrud, har ikke været på Gliicksborg, men i København, hvor de i den nyeste tid er gået tabt, efter hvad prins Friedrich Ferdinand har fået oplyst. Prins Hans har også skrevet et værk i to bind: Erinnerungen aus dem Leben des Herzogs Friedrich Wilhelm Paul Leopold zu Schleswig- Holstein-Sonderburg-Beck und seiner Gemahlin Louise Caroline. Fra forskellige medlemmer af hertugslægten foreligger en række dagbogsoptegnelser, bl. a. fra hertug Friedrich Carl Ludwig, hertug Wilhelm, hertuginde Louise Caroline og prins Julius.

Selvom Gliicksborg-arkivets historiske værdi selvfølgelig er langt mindre end Primkenau-arkivets, og dets indhold næppe vil kunne revolutionere opfattelsen af Danmarkshistorien, er der dog ingen tvivl om, at der her findes værdifulde bidrag til dansk historie, ikke mindst i første halvdel af 1800-årene. For dansk historieforskning betyder frigivelsen af de to hertugelige arkiver, at nye, frugtbare arbejdsmarker nu kan dyrkes op.