Den 11. aug. 1949 afgik fhv. arkivar i Rigsarkivet, dr. phil. William Christensen ved døden efter et kortvarigt sygeleje og i en alder af godt 83 år. Vi kan ikke længere søge råd eller vejledning hos denne fremragende kender af senere dansk middelalder og dansk arkivvæsen.

W. Chr. fødtes 1866 i et velstillet københavnsk grossererhjem. Slægten har han skildret i bogen Oluf Christensen og Sønner. En Købmandsfamilie i Aalborg omkring Aar 1800 (1913). Økonomisk uafhængig, som han var livet igennem, satte dette sit præg på ham — såvel som det, at han forblev pebersvend. 1883 blev han student, 6 år senere cand. mag. med historie som hovedfag. Allerede et par år før han tog embedseksamen, blev han af sin lærer, Kr. Erslev, indfanget som medarbejder ved det af E. for Kildeskriftselskabet planlagte Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis (indtil 1450) (I^—IV, 1894—1912). Også Anna Hude var her medarbejder, men den væsentlige part af arbejdet udførtes af W. Chr. — Erslev havde også tidligt bragt W. Chr. i forbindelse med V. A. Secher, til hvis udgave Samling af kongens r etter ting sdomme 1605_—1614 (1885^—86) han foretog adskillige afskrifter. Nævnes skal her også, at han for Hist. tidsskr. udarbejdede fortegnelserne over dansk og fremmed historisk litteratur henholdsvis for årene 1887_—89 og 1886_—89.

I 1891 ansattes W. Chr. i Rigsarkivet som assistent og udnævntes1
/2 1898 til arkivsekretær (en i 1914 afskaffet stilling).
Imidlertid søgte han i 1912 sin afsked, da Secher, der 1903 var

blevet rigsarkivar, gjorde forholdene for sine medarbejdere ret utålelige. Erslev, der 1916 blev Sechers efterfølger, fik atter \V. Chr. tilbage til arkivet, nu som arkivar og chef for arkivets 1. afdeling (læsesalen). Som sådan virkede han forst under Erslev, fra 1924 under L. Laursen, men tog efter dennes afgang i 1934 sin afsked for at vie sin tid til fuldendelsen af sit store udgiverarbejdeRepertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis. 2. række (14,">1—1513).

Knap 80-arig havdc \V. Chr. erhvcrvet doktorgraden for sit arbejde om Unionskongerne og Hansestiederne 1439^—1466 (1895), et arbejde, som viser trtek, der blev fremhcrskende i hele Ghr.s videnskabelige produktion: en omfattende viden om det behandlede emne, yderliggaende forsigtighed i domme og udtalelser, pertentlig nejagtighed og en stserkt udviklet kritisk sans, hvilken Iregger sig for dagen i de talrige rettelser til tidligcre fremstillinger. Ghr.s nteste sterre arbejde blev hans besvarelse af en af Videnskabernes Selskab i 1899 udsat prisopgave, hvilken besvarelse lonnedes med guldmedaillen og i 1903 noget udvidet udkoni under titlen Dansk statsforvaltning i det 15. drhundrede. Af selskabets meget rosende bedemmelse (ved Steenstrup og Erslev) skal ngevnes fremhsevelsen af forf.s store flid og udholdenhed, den omhyggelige provelse af kilderne, rolige og sindige overvejelse af de enkelte sporgsmal, de givne omsigtsfulde personalhistoriske studier, den fortrinlige nojagtighed, som udmserker alle henvisninger og gengivelser af breve. Derimod mener bedemmelsen, at forf. cr for cengstelig ved at dragc slutninger eller ved 4- T j-^* 11 -P * w* *-J £ -A- ° 1 C~^ —» I ( £ - - c!o VtA^i^C jTaC±x\^iii O.l.VxgJ^l.J.VlV' iUIOLaV/IOV.I, OUIII V CCI i\CL Cl ' 1U1" synet med navne- og sagregistre — er det en ypperlig, ofte radspurgt handbog til den tids historie.

Med de nævnte egenskaber måtte VV. Chr. blive en ypperlig udgiver, og det er også som sådan, han har ydet sin største indsats.Han var selvskreven til tidligt at blive medlem af vore lærde udgiverselskaber. I Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie indvalgtes han i febr. 1895, i Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie i 1904, og i begge selskabers styrelse bestred han for øvrigt i lang tid hvervet som kasserer. For Danske Selskab udgav han i 1904 Dronning Christines hofholdningsregnskaberog i 1910 det afsluttende dobbeltbd. V 1—21_—2 af De ældste danske arkivregistraturer, en udgave, som selskabet havde påbegyndt omkr. midten af 19. årh. Endnu betydningsfuldereblev dog \Y. Chr.s virksomhed for Kildeskriftselskabet, hvor tanken om en fortsættelse af »Repertoriet« efter 1450 tidligt var fremme. Som et forarbejde til en sådan udgav Chr. for selskabeti

skabeti1912_—14 det store bd. Missiver fra kongerne Christiern I.s og Hans's tid, idet disse breve fandtes lidet egnede til at gengives i udtog, hvad de efter Repertoriets plan vilde blive. I 1915 vedtog selskabet W. Chr.s plan om at fortsætte Repertoriet for tiden 1450—1513, og i årene 1928—39 førte W. Chr. arbejdet til ende ved udgivelsen af 9 store bd., hvoraf bd. IX indeholder personogstedregistre, bd. VIII oplysninger om arkiver, om historikere og samlere m. fl. og om håndskriftsamlinger, altså om de kilder, hvorfra brevene er hentede.

Såfremt »Diplomatariet« — hvad der er at håbe ¦_— når til engang at få udgivet brevene fra »Repertoriernes« tid fuldstændigt, vil disse blive gjorte overflødige. Men i dette formentlig lange åremål vil de afgjort have ydet forskningen vederlag for det i dem nedlagte arbejde. — Da Lauritz Weibull ved Repertoriets afslutning lykønskede Chr. til det gigantiske arbejdes fuldendelse, skrev han om Chr. som udgiver: »Jag kånner bara ett namn i nordisk medeltidshistoria att nåmna vid sidan av Deres: Langebeks«.

Da Repertoirets sidste bd. udkom, var Chr. nogle og halvfjerds, og nye videnskabelige opgaver følte han da ingen trang til at give sig i lag med. Det skal dog fremhæves, at den af Kildeskriftselskabet planlagte udgave af Danske middelalderlige regnskaber havde hans store interesse, og at han til denne udgaves 1. rækkes I. 1, der udkom 1944, bidrog med kammermester Christopher Parsbergs regnskaber. De fleste af disse regnskaber havde han imidlertid afskrevet i yngre år.

I Videnskabernes Selskabs nævnte bedømmelse betonedes Chr.s indsigtsfulde personalhistoriske studier. Som vidnesbyrd om disse kan også nævnes hans medarbejderskab ved C. F. Brickas Dansk Biografisk Lexikon, hvor han biograferede en række adelige navnlig fra det 15. årh., og hans i Personalhistorisk tidsskrift publicerede indgående undersøgelser af de af danske adelsdamer forfattede slægtebøger. Som Chr. selv bemærker i den første af disse undersøgelser: Nogle bemærkninger om slægtebøger, især om Sophie Belows slægtebog (P. T. 7. r. IV, 1920, s. 1), var det ad en sidevej, han førtes ind på emnet, »nemlig ved beskæftigelse med de, i øvrigt ikke talrige, afskrifter af ældre tiders aktstykker, som slægtebøgerne indeholder«. Disse sine kildekritiske studier af slægtebogstoffet fortsatte han med artiklerne Nogle slæglebogsogvåbenbogs-undersøgelser, Lisbet Bryske-tekster, Lisbet og Beate Huitfeldt som personalhistoriske forfattere og Vibeke Podebusks slægtebog? (P. T. 9. r. 11, IV, V og 10. r. I). I disse undersøgelser

viser sig også Chr.s fremragende evner som skriftekspert: hans
evne til at huske og" identificere en håndskrift.

For Rigsarkivet var \V. Chr. en god mand. Han var gennem de omkr. 4 årtier, i hvilke han tjente institutionen, en samvittighedsfuld og pligtopfyldende embedsmand. Over for yngre medarbejdere var han pædagogisk og hjælpsom, og uselvisk stillede han sin viden til rådighed for forskerne. Hans kendskab til de forskellige arkivfonds og arkivets historie var enestående, hvad også skyldtes en fænomenal hukommelse. Hans evner som skriftlæser er allerede nævnt. Hans virksomhed har sat sig dybe spor i arkivets ordningsarbejder, og rundt om i de håndskrevne registraturer træffes hans let kendelige stejle håndskrift. Ved sine karakteregenskaber og sin lærdom kastede han glans over den institution, ved hvilken hans hjerte hang.