Efter et langt liv i det danske arkivvæsens og dansk historieforskningstjeneste afgik fhv. arkivar Carl S. Christiansen (f. 1868) 30. april 1949 ved døden. Han virkede, efter at have taget skoleembedseksamen med historie som hovedfag i 1893, i en årrække som lærer, men knyttedes 1898 til Rigsarkivet som assistent og var i arkivtjenesten i 40 år, 1912_—24 som arkivsekretær,192 4^—38 som arkivar. Samtidig med at han foretog store ordnings- og registreringsarbejder, tog han del i organisationsarbejdetinden for sin stand, 1917_—21 og 1928_—32 som formand for Arkivarforeningen, 1928_—32 som formand for Organisationen af fagligt uddannede Tjenestemænd ved Statens Arkiver, Biblioteker og Museer. De egenskaber, som her vandt ham påskønnelse: utrættelig flid, omhu og ædruelig dømmekraft, præger ogsaa hans historiske arbejder, som — efter en guldmedaljeafhandling 1893 — indlededes med den store og værdifulde afhandling fra 1902 om Den store Revisionskommission og dens Forløbere (Hist. T. 7. r., IV). C. betraadte her finanshistoriens omraade, det, paa hvilkethan ydede sin vægtigste videnskabelige indsats. Hans hovedværk er Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie under de to første Enevoldskonger (I^—11, 1908, 1922). Hans formaal var at uddybe og korrigere de rids, som Holm og Fridericia havde givet af dansk fmanshistorie 1660^—99; inspirerende har maaske virket navnlig P. V. Jacobsens bidrag til Danmarks fmanshistorie i 16. aarh. og K. Breysigs skildring af de brandenburgske finanser 1640_—97. Alene som arbejdspræstation er værket imponerende, omfattende over 1550 sider og bygget paa en næsten fuldstændig gennemgang af de i Rigsarkivet bevarede finansarkivalier og andre finanserne vedrørende akter fra den behandlede periode, vistnok udført uden nogensomhelst medhjælp. Det lider under svagheder, som for en stor del hænger sammen med forf.s noget, unuancerede menneskeopfattelse og i visse henseender utilstrækkelige kombinationsevneog

nationsevneogfantasi, og som var aarsag til, at 1. bind (1660 - 75) — dog med tvivlsom berettigelse — ikke antoges til forsvar for doktorgraden. Skildringen af tidens politiske personlighcdcr og brydninger er, selv om adskilligc vurderinger er rammende, ikkc altid fyldestgorende, og sammenhsengen mellem finanshistorien og tidens almindelige udvikling er for lidt betonet, ndenlandske paavirkningerog paralleler kun i ringe grad fremdraget. IJanset disse mangier og forskellige, ved et arbejde af dette omfang til dels uundgaaelige, fejl i enkeltheder er vtcrket i sin helhed dog et monumentalt bidrag til dansk statshusholdnings historie, et uundveerligthJEelpemiddel ved stndier over den aeldre enevnelde i Danmark,Norge og Hertugdemmerne og i henseende til omfattende stofgennemgang, alsidig hensyntagen til statshusholdningens forskelligeenkeltheder og den i det hele nejagtige talbehandling uden sidestykke for nogen anden periode af dansk flnanshistorie. Efter at have passeret de 70 aar udgav C. som resultat af sine undersegelser over grundlaget for den danske befolknings skatteevnei den behandlede tidsalder bogen Formuesjorhold i Danmark under de ferste Enevoldskonger 1660_—1700 (1941). Ogsaa her er et meget stort regnskabs- og andet materiale af forskellig art udnyttet. Dets baereevne er dog — hvad C. ikke var blind for ofte tvivlsom, og det noget uoverskuelige vterk er i metode og synspunkter kendeligt prseget af, at C. var finans- mere end okonomiskog social historiker. Adskillige af de med saa stor flid udvundne resultater med hensyn til formuefordeling og formuebevyegelservil dog bevare deres vicrdi. Det samme geclder dc skildringer, scm G. ict par miiidrc afhandlinger har giv_{c t} cf landsbyprsesters, herremaends og herregaardsforpagteres okonomiskeforhold i Hald og Skivehus amter i slutningen af 17. aarli. (Sami. t. jydsk Historie og Topografi, 4. r., V—VI).V^—VI).

I sine sidste aar forlod C. de finans- og formuehistoriske studier, som han havde ofret en menneskealder, for at fortsætte afdøde rigsarkivar Laursens Danmark-Norges Traktater 1523^—1750. Det lykkedes ham før sin pludselige død at faa fuldført to bind (X - XI, 1948—49), behandlende tiden april 1694—aug. 1700 (freden i Traventhai). Skønt han ikke i alt var enig med sin forgængersprinciper, følte han sig forpligtet til at følge dem. Han havde ønsket at foretage studier i fremmede arkiver, men verdenskrigenforhindrede dette, og de udførlige indledninger til de enkeltetraktater er derfor, i lighed med Laursens, alene bygget paa i Danmark eksisterende utrykt og trykt materiale. Trods denne og andre mangler, som til dels er fælles for C. og Laursen — bl. a. skyhed for at fremsætte sammenfattende synspunkter og for en

mere indtrængende kritisk behandling af materialet og fremstillingensfor stærke bundethed til de mange aktregester — bringer de to bind dog adskilligt nyt til belysning af dansk ydrepolitik under forspillet til den store nordiske krig. Og ikke blot i svagheder, men ogsaa i fortrin, først og fremmest den omhyggelige indsamling af det danske materiale og nøjagtigheden i detailler, føjer de sig saa nøje til de tidligere 9 bind, at der, set fra synspunktet: bevarelseaf værkets ensartethed, næppe kunde være fundet en mere egnet fortsætter end Laursens mangeaarige arkivmedarbejder.

Hvad der vil bevare C.s navn i dansk historieforskning er dog forst og fremmest hans store finanshistorie. Hvad han her skabte i kraft af sine bedste egenskaber som forsker: grundighed og taalmodigt udholdende flid vil blive staaende.