Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 3 (1950 - 1952) 1

Sune Dalgård

Side 346

I Bijdragen en Medcdelingen van het Historisch Genootschap tc Utrecht LXVI s. 34120 har J. L. van der Gouw publiceret en redegerelse og aktudgave med titelen: Claes Kniphof. Kaperkapitein van Christiaan II in 1525 voor de Hollandse Kust. Der gives her en rsckke nyc oplysninger til forstaelse af baggrunden for Kniphoffs kapertogter i 1525 og for den sksebne, der til slut ramte den unge admiral og hans folk. Disse oplysninger uddrages hovedsagelig af en rsekke i Algemecn Rijksarchief i Haag beroende aktstykker. der hidrercr fra hoitstaende embedsmaend i den nederlandske centralregering pa Karl V.s tid; heriblandt cr ogsa havnet en del papirer, der stammer fra Christiern ll.s 1-^s^^,^^+;^^^^ TK^mnc H^lc+o Af H^cd olHor Vior- iron Hor rir.n«T t\ailllllV.l IJtllH HH/HIUO JtV^lOL^. .L M »^l»^O^ Ulll^l 11U1 V Kll Vt»^A UV» ti udvalgt den del, der vedrerer (^hristierns udsendelse af kapcrskibe fra Nederlandene i 1525, og publiceret dem sammen med enkelte supplerende aktstykker fra byarkiverne i Amsterdam og Antwerpen. Som indledning til denne aktudgave har han forfattel en redegorelse for dc publiccrede aktcrs proveniens og en kort sammenfattende fremstilling af de hsendelser, hvoraf de er opstaet, og hvorom de bringer vidnesbyrd. Akterne giver en del oplysninger om kapertogternes forlob og om rekruteringen til skibene. Endvidere belyser de Christierns forhold til de nederlandske myndigheder og hans forbindelser med enkelte personer inden for det nederlandske borgerskab. Hovedinteressen ved aktstykkerne ligger dog i, at de klart viser, at den nederlandske centralregering, d. v. s. kejserens faster Marguerite og hendes rader, fra forstc fnerd er gaet skarpt imod Christierns planer om

Side 347

at bruge Nederlandene som basis for udsendelsen af kaperskibe eller for en undsætningsstyrke til Søren Norby, idet dette måtte forudses at ville udløse øjeblikkelige repressalier fra de Vendiske Hansestæders side imod Nederlændernes handel og søfart. Denne holdning fastholdt regeringen konsekvent — trods den fraværende kejsers delvise støtte til svogeren — og dens stempling af Kniphoff og hans folk som gemene sørøvere bidrog til, at de efter kampen og nederlaget ved Greetsiel måtte vandre til skafottet i Hamborg. Qrjnp nnlni,rrl