Arkivar dr. Erik Kroman, der varetager undervisningen ved Københavns universitet i palæografi — om end noget karrigt uden lektortitel — har gennem det danske Sprog- og Litteraturselskabudsendt et palæografisk atlas over Middelalderlig Skrift beregnet til undervisningsbrug og selvstudium. I et land af Danmarksstørrelse kan vi ikke i samme udstrækning som i de store

kulturlande dsekke de historiske hjaelpevidenskaber med specialister.Godt, at vi har en saadan paa dette felt; thi palaeograflen taaler ingen dilettantisme. Allerede tidligere foreligger fra dr. Kromans haand Skriftens Historic i Danmark fra Reformationen til Nutiden, der udsendtes af dansk historisk Faellesforening 1943, medens de af samme 1940 udsendte Skriftprever fra Tiden efter Reformationen til Midten af 19. Aarh. var redigeret af overarkivar dr. Holger Hjelholt. — I Nordisk Kultur bind 28, har dr. Kroman yderligere skrevet om Dansk Palseografi i Middelalderen. Stemmendemed atlassets formaal belyses baade bogskriftens, diplomogkursivskriftens udvikling her i landet gennem de valgte prover. Indenfor alle tre grupper gives eksemplar paa den karolingske minuskelsamt seldre og yngre gotisk skrift. Blandt de stykker, der reprocsentererbogskriften, bemaerker vi en side af Angersfragmentet af »Saxo«, der er sat ved siden af et blad af »Exordium Carse Insulse« begge fra ca. 1200. De er de forste eksempler paa seldre gotisk skrift. Den karolingske minuskel er reprsesenteret ved 8 stykker, blandt disse er de to aeldste i original bevarede danske breve: brudstykket af Erik Emuns gavebrev til domkirken i Lund fra 1135 og det smukt skrevne gavebrev til St. Peders kloster i Naestved fra Erik Lam dateret 21. marts 1140 (som stadig har sin plads i Skovklosters eller Herlufsholms arkiv). Blandt reprsesentanternefor yngre gotisk skrift mserker man sig den smukt udfserdigede dom fra Hassing herredsting 1450. At faa en dom »beskrevet« var ellers ikke da ssedvane, hvis vi skal demme efter regeringens energiske bestrsebelser for at gennemtvinge dette velvalgte side af Roskildebispens jordebog fra ca. 1370, der ikke blot er en god skriftprove men tillige et interessant tidsdokument,der taler et klart sprog om odegodsets omfang i 14. aarh.s sidste halvdel. De sidste eksempler er fra ca. 1500. De to ferste viser hvor uoverskueligt regnskaber da fortes, og der sluttes med Christian ll.s omsorgsfulde brev til sin unge dronning, der ikke maatte drikke Rinskvin, fordi hun var »hede aff kompelex oc riensk win er oc hed«, og kongen af Norre Jylland, Mogens Goyes opsigelsesbrev til Christian 11. 4 aar senere. Begge breve viser mod en ny tid, i hvilken det vel ikke endnu var muligt for menigmandat bruge en pennefjer, men dog for folk tilhorende de hojeste samfundslag. Den katolske klerks skriftprivelegium var brudt, for end han med reformationen mistede sine ovrige privelegier.