Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 3 (1950 - 1952) 1

Holger Hjelholt

Side 336

Den 10. juli 1950 afgik fhv. arkivar i rigsarkivet Emil Marquard ved døden, knap 77 år gammel. Rask og rørig færdedes han endnu få dage forinden i arkivet, sysselsat med forskellige udgiverarbej der.

M. fødtes 1873 i Emden, Hannover, af danske forældre, blev student fra Roskilde og 1898 cand. mag. (tysk, fransk og latin). Få år efter (i 1901) ansattes han som assistent i rigsarkivet, hvor han 1925 udnævntes til arkivar af 1. grad. Fra 193438 var han leder af arkivets 1. afdeling, fra 1938 til sin afsked i 43 af 2. I det lange tidsrum fra 1898 til 1925 havde han tillige arbejde ved Ritzaus bureau som redaktør.

Side 337

Af uddannelse var M. filolog, ikke historiker, men hans udmærkede filologiske kundskaber, navnlig i tysk, kom til god nytte i arkivet og ved de forskellige udgiverarbejder, der vil bevare hans navn. For kildeskriftselskabet, hvoraf han blev medlem 1918, udgav han s. å. Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik Ill's og Christian V's Tid (fra Fr. Ill's tid er dog kun bevaret brudstykker). For samme selskab udgav han det store værk Breve til og fra Mogens Gyldensijerne og Anne Sparre I—111IIII (1929, 36, 41). Manuskriptet til dette skyldtes dog for en væsentlig del afdøde amanuensis i rigsarkivet F. Jessen. Endelig påtog han sig i 1945 at udgive Christian IV's søn prins Christians åbne og lukkede breve (c. 163147) og havde inden sin død forfærdiget manuskript til og med året 1645.

Størst fortjeneste har M. dog indlagt sig ved Kancelliets brevbøger, hvilken udgave han overtog, da den tidligere udgiver L. Laursen blev rigsarkivar. Han nåede at få udgivet 6 tykke bd.: årene 162741 (udgivne 192950) med dertil hørende udførlige navne- og sagregistre.

Foruden som udgiver virkede M. som personalhistoriker. Tilskyndet ved sine arkivordningsarbejder anlagde han omfattende samlinger vedr. søofficerer og gesandter. De første samlinger udnytledes i det sammen med T. A. Topsøe-Jensen udgivne værk Officerer i den dansk-norske Søetat 16601814 og den danske Søetai 1814—1932 (I—11, 1935). Om gesandterne havde han planlagt værket: Danske Gesandtskaber i Udlandet. I. Indtil 1648. 11. 16481914, hvoraf inden hans død nogle få ark var sat op. I øvrigt havde han fra sine samlinger bidraget til Repertorium der diplomatischen Vertreter aller Lander. I. 16481715 (1936). Mod nævnte værker vil der formentlig med rette kunne gøres den indvending, at systematik og konsekvens næppe var M.s stærke sider.

M. var udgiver og personalhistorisk samler, men først og fremmest, ville han selv sige, arkivmand. Hans nævnte store sprogkundskaber virkede her sammen med en gennem de mange år opøvet læsefærdighed i gammel skrift. Talrige forskere har han ydet hjælp — ved vejledning eller ved levering af afskrifter eller undersøgelser til deres arbejder. Rigsarkivet, hvor han daglig færdedes også som emeritus, omfattede han med en rørende kærlighed. Et smukt symbol herpå var det, at da hans lig fra Fyn, hvor han døde, førtes til hjemmet i Kbh., gjordes der en omvej forbi arkivet, hvor man holdt stille et par minutter.