III. Hvem var forfatteren til Sur le systeme continental et sur ses rapports avec la Suede? Nogle bidrag til en gammel diskussion.

I Stockholmsposten 4. marts 1813 kunne man læse følgende notits: »af en i Hamburg nyligen utkommen Brochure under Titel: Sur le Systéme continental et sur les (sic!) rapports avec la Suéde, Hambourg, 1813, au mois de février, hafwa några exemplar blifwit inlemnade i Mag. Wiborgs Bokhandel. Priset år 32 skilling b:o.« I den lille bog (VI + 94 s.) skildres først i korte træk Frankrigs ekspansion under Direktoriet og Napoleon, og Napoleons hensynsløse erobringspolitik brændemærkes: Verdensherredommeter

Side 256

densherredommeterhans mål. Resultatet vil blive en ulykke for hele verden og have udmattelse og utilfredshed til følge, selv i det trælbundne Frankrig. Verden fæster først og fremmest lid til England, hvor friheden har fundet tilflugt ligesom Noah i arken. Under feltråbet For havenes frihed! vil Napoleon ophidse kontinentet mod briterne. Hans våben er fastlandsspærringen,hvis for alle parter, dog mindst for England, ødelæggendevirkninger beskrives med veltalenhed. Samtidig forsvaresEnglands negative syn på havenes frihed i krigstid varmt. Skriftets sidste fjerdedel er helliget Sveriges stilling under den stedfindende konflikt. Neutralitet var en farlig og uværdig holdning for et land med stolte traditioner, og den neutrale har ingen løn at vente. Danmark var et eksempel på den misere og det vanærende afhængighedsforhold, et forbund med Napoleons Frankrig kunne føre til. Finland skulle anvendes som lokkemad, men et Finland på svenske hænder ville blive en kilde til stadig konflikt med Rusland. En alliance med England og Rusland var den eneste rigtige udvej. Norge skulle indlemmesi Sverige, som så ville få afrundede, naturlige grænser, samtidig med at Danmark blev straffet for sin snart passive, snart aktive medvirkning i Napoleons skændigheder. Norges forening med Sverige ville for altid gøre Sverige til Englands naturlige allierede, og England ville sikkert som pant på sit venskab skænke Sverige kolonier. Til slut hyldes Bernadotte, hvis ædle person og kloge politik allerede tidligere i skriftet et par gange er blevet fremhævet på Bonapartes bekostning.

Pamfletten havde i det mindste to formal: at propagere for den sakaldte 1812-politik blandt svenskerne og at skabe goodwillforsvenske krav under de stedfindende forhandlinger med England ved smiger og ved at soge at fremstille dem i et for englsenderne sa tiltalende lys som muligt¹. Man kan vsere i 4 :.-l I 1 -1 l 1 c »l i li ¦* r <• mfm.»a vill| 11 »UU Ul/I vm UV V\ .I l*/l llllUV L IIILM UV 11. IUUII ' ' 11 Llll^

1 Man kan sige, at pjecen udkom noget for sent, eftersom allianceog subsidietraktaten England-Sverige blev undertegnet i Stockholm netop 3. marts 1813. Men den kunne også tænkes at komme til nytte i Kngland for parlamentsdebatten om denne pagt.

Side 257

måtte være klar for alle: pjecen kunne ikke være trykt i Hamburg,dadenne by først 12. marts 1813 blev rømmet af franskmændene.Såkunne Paris lige så godt have været opgivet som trykkested. Man kan forbavses over denne naive mystifikation, men da Sverige endnu ikke var i krig med Napoleon, kunne det imidlertid anses for passende at tilsløre de rigtige forhold; disse blev dog snart kendt og behøver derfor ikke engang at diskuteres:trykkestedetvar Stockholm og bogtrykkeren var Carl Delen (eller Deleen), hvis speciale det var at udgive franske bøger. Han blev anset som en fortræffelig korrekturlæser og havde allerede tidligere arbejdet for kronprinsen¹. Desto mere er spørgsmålet om forfatterens identitet blevet debatteret. Uden egentlig begrundelse gættedes der på nogle svenskere². Men alle nogenlunde indviede vidste, at valget blot kunne stå mellem de to celebre udlændinge, som 1812_—13 gæstede Stockholmogstod højt i kronprinsens gunst, Mme de Staél og hendes ven og litterære rådgiver (og hendes børns lærer) August WilhelmSchlegel.Da Mme de Staél utvivlsomt var den mest kendte af de to (kun fosforisterne sværmede særlig for Schlegel), og da bogen var skrevet på udmærket fransk, fik hun i almindelighedæren— eller skylden —³ for forfatterskabet både i

1 Se Svenskt Biograftskt Lexikon. — Schlegel, Såmtliche Werke VIII (1846), 255 not., ironiserer mod Delen, som først efter at have tjent store penge på bogen begyndte at betvivle Napoleons storhed. Det vidner i hvert fald om Schlegels beskedenhed, at han ikke tilskrev pamflettens stil og argumenter dette forandrede sindelag.

2 Brinkman, Mme de Staéls gamle bekendt, var blevet udpeget. Idet han sender le Systéme continental til Martina von Schwerin, sørger han for at dementere dette rygte. Bogen var, fortsatte han, »skriven i Tyskland eller av en tysk«, og han delte ikke på alle områder forfatterens meninger. Rosenstein kunne nok, antydede han, give nærmere oplysninger. Den forsigtige Brinkman vidste uden tvivl selv god besked, men ville ikke røbe noget, som endnu blev betragtet som en statshemmelighed.

3 Man kan f. eks. forestille sig med hvilken harme en Tegner må have læst pjecen. Se Hjelten: »Hvarfor smådar du mig standigt, ogonblickets lumpna skara, utan vilja, utan merg'?'< — G. C. von Dobeln forfattede på fransk — til kronprinsens brug? — et skrift mod le Systéme continental og udgav det ved senere lejlighed. Dobeln satte ikke englænderne højere end franskmaendene og onskede, at Sverige skulle forblive ncutralt. Han ville ikke helt afskrive alle forhabninger om et svensk Finland og nsrede moralske betsenkeligheder angaende retmsessigheden af en erobring af Norge. Se Sture M. Waller: Georg Carl von Dobeln (Lund 1947), 392 fT., hvor man ogsa kan finde begejstrede samtidige svenske udtalelser om Schlegels skrift. Swensk Literatur-Tidning (24. april 1813) forklarer sig indforstaet med hovedresultaterne i le Systhme continental, men kritiserer (9. oktober 1813) en anden pjece af Schlegel (Betraktelser ofwer Danska Regeringens politik): »man bor vara rattvis iifwen emot fienden«. Ogsa fra Tyskland kan man citere varierende bedommelser; K. L. von Knebel anbefaler skriftet varmt til Charlotte von Schiller (23. december 1813) (Charlotte von Schiller und ihre Freunde, udg. af L. Ulrichs, 111 (1865)). Pa opfordring fra russisk side roser Kotzebue det modstrsebende; han var Schlegels modstander og lader som om han ikke vidste, hvorvidt Schlegel eller Mme de Stael var forfatteren (Paul Czygan: Zur Geschichte der Tagesliteratur wahrend der Freiheitskriege I (Leipzig 1911), 244). Brinkmans gamle veninde Rahel Levin ytrer sig i indignerede vendinger (27. april 1813) (Aus dem Nachlass Varnhagens von Ense. Briejwechsel zwischen Varnhagen und Rahel 111 (Leipzig 1875), 57). Rahel hadede Mmc de Stael, formentlig ogsa hendes kreds, og disse folelser blev fuldtud delt af Gentz, hvilket tydeligt ses i hans hojst übehagelige brcv til Rahel (15. juni 1814) (Schriflen von Fr. von Gentz. Ein Denkmal von Gustav Schlesier I (1838), 17(J_—177). Det kan artikel i Journal de Paris (14. oktober 1813): »Lad ham (Bernadotte) sa lobe rundt pa fastlandet indtil hans time kommer, lad ham spadsere eskorteret af folk som Kotzebue, Gentz, Schlegel og alle de foragtelige smsedeskriblere, som star i det engelske oligarkis sold.'

Side 258

Sverige og i udlandet. Det mente man i hvert fald i Rusland, og både i Tyskland, England og Amerika udkom nogle oplag af le Systéme continental med angivelse af lime de Staél som forfatterinde. Et i Norden bekendt vidnesbyrd herom er A. A. Feldborgs protestskrift mod le Systéme continental: Cursory Remarks on the Meditated Attack on Norway Comprising StricturesonMadame de Staéls »Appeal to the Nations of Europe«. London, aug. 1813.

Efter at Napoleon var blevet fordrevet i 1814 og alle grunde til anonymitetens bevarelse var bortfaldet, besørgede Schlegel imidlertid selv en pariserudgave af skriftet. Hans navn prydede titelbladet¹. Den indgik også, i forkortet form, ien senere udgaveafhanssamlede

1 I forlæggerens forord står der udtrykkelig: Den blev udgivet under den svenske kronprins' auspicier, hvorved forfatteren belønnedes med et strålende hædersbevis og desuden med en post i hans personlige stab.«

Side 259

gaveafhanssamledeværker. Alligevel var rygterne om Mme de Staéls forfatterskab eller i det mindste medarbejderskab sejglivedeoggenfindesofte i litteraturen, og man møder dem også i marginalnoterne til bibliotekeksemplarerne af le Systime continental.Isinkendte bog Mme de Staél et Napoléon (Paris 1903), 328 fT. har Paul Gautier, støttet på psykologiske og stilistiske argumenter, hævdet, at Mme de Staél skulle have inspireret hele pjecen og egenhændigt skrevet i det mindste dens forord og anden halvdel. Louis Bobé har i sin disputats om Frederikke Brun¹ fuldstændigt sluttet sig til dette synspunkt. Men derudover har indtil lige for nylig alle kompetente forfattere accepteret Schlegels forfatterskab uden forbehold. Således Johannes Wickma n², Brandt³, Hojer 4, Scott⁵, Mme de Pange⁶, Schazmann⁷, Longchamp⁸ og Waller⁹. Undtaget herfra er Halvdan Koht. Han har i Washington fremdraget et dokument, et brev af 24. juni 1814, hvori De Forenede Staters nyudnævnte minister i Stockholm, Jonathan Russell rapporterer hjem, at Mme de

1 Frederikke Brun, født Munter og hendes Kreds hjemme og ude (København 1910), 271. — En meningsfælle til Gautier-Bobé er Yngvar Hauge: Carl Johan, 111 (Oslo 1942), 171.

2 Mme de Staél och Sverige. Bidrag till madame de Staéls biografi (Lund 1911), 130.

3 August Wilhelm Schlegel. Der Romantiker und die Politik, (Stuttgartßerlin 1919), 155 ff.

4 T. T: son Hojer i Svensk Personhistorisk Tidskrift, XXXVIII (1937), 75.

5 Propaganda Activities of Bernadotte 1813_—1814, i Essays in the History of Modem Europe, Ed. by Donald McKay, (New-York London 1936), 16—40.

6 Auguste-Guillaume Schlegel et Madame de Staél (Paris 1938), 401.

7 Bibliographic des æuvres de Mme de Staél (Paris-Neuchåtel 1938), 69.

8 F.-C. Longchamp, L'æuvre imprimé de Madame Germaine de Staél 1786_—1821, (Lausanne-Genéve 1949) nr. 111, 74_—75. L. citerer næsten ordret sin eneste kilde, Barbiers Diet, des ouvrages anonymes, IV (1879).

9 Se s. 257, n. 3. — I samme retning udtaler sig også Anton Blanck i Tegners »Hjalten« — ett inlågg i den publicistiska kampanjen på hosten 1813 (Karl Johansforbundets Handlingar (1931—1934), 17—33) og Alma Soderhjelm; Carl Johan (Stockholm 1939), 278.

Side 260

Staél har skrevet le Systéme continental: »Dette er ikke blot en
overbevisning hos de mest velinformerede personer, med hvem
jeg har diskuteret emnet, men der er et andet vidnesbyrd at'
meget afgørende karakter. Et af mine tjenestefolk i Stockholm
har her stået i Mme de Staéls tjeneste. Da jeg viste ham bogen
og spurgte, om han kendte noget til forfatteren, erklærede han
uden tøven, at Mme de Staél havde skrevet den. Han havde
set hende i færd med arbejdet og sagde, at kronprinsen havde
aflagt hende flere private besøg, mens hun var optaget af det.«1
Med dette vidnesbyrd og en omskrivning af Gautiers teorier
lader Koht sig nøje. Ganske vist er dette blot en detalje i Kohts
afhandling, og det er muligt, at han ville være kommet til en
modificeret opfattelse, hvis han i Washington havde haft større
bibliografiske ressourcer til rådighed. Jeg har dog i hans udtalelserfundettilstrækkeliggrund
til at undersøge i hvilket
omfang det kunne være muligt at fremdrage mindre kendte
eller helt ukendte dokumenter, egnede til yderligere at belyse
forfatterskabet til le Systéme continental. Resultatet er ikke
blevet sensationelt, originalmanuskriptet har jeg ikke fundet,
end ikke eksemplarer med forfatterdedikation2. Men i danske
og svenske biblioteker og arkiver har jeg dog gjort nogle fund,
som kan motivere en kort artikel. Op som ønmrllaa fnr pn
*_» *_> o
stilundersøgelse har jeg, så vidt gørligt, gennemlæst alt, hvad

1 Bcrnudoltc and Swedish-American Relations, ISJO 1814 (The Journal of Modern History XVI (1944) 265—28."), specielt 276). - - Skont Mme de Stael havde reddet storstedelen af sin likvide formue over til Amerika, kviede hun sig ikke ved at chokere fremtraedende arnerikanere som J. Q. Adams med sine anglofile udtalelser. I Amerika var man altsa pa forhand tilbojelig til at tro, at hun liavde forfattet le Systeme continental med dets for amerikanerne uvelkomne forsvar af englrendernes syn pa havenes i'rihed. Sc R. J.. Hawkins: Madame de Stael and the United Slates (Harvard

2 På titelbladet af Uppsala Universitetsbiblioteks eks. af Om Continentalsystcmet står med blæk: »af A. \V. Schlegel och ofversatt samt okadt af fru friherr" Staél fodd Necker og længere nede: Mig gifvet af frih" Staél v. Ilolstein. Desværre savnes angivelse af. hvem der har været den forste ejer.

Side 261

Schlegel har skrevet på fransk, det være sig udgivet som uudgivet.

Vigtigst er det vel at konstatere, at de to nærmest implicerede,Mme de Staél og Schlegel, gentagne gange, utvetydigt og konsekvent, har sagt, skrevet og trykt, at Schlegel var pjecens ophavsmand. Kendt er to dedikationsbreve, til Carl- Johan og til Alexander, som Brandt har udgivet efter Schlegels koncept¹. Til sin landsmand og homme d'affaires i St. Petersburg,Galiffe, skriver Mme de Staél i et bekendt brev (7. maj 1813): »Det er Schlegel, som har skrevet den; jeg blander mig ikke på den måde i politik«, og hun tilføjer lidt hovmodigt, men i overensstemmelse med sandheden: »Hvis jeg engang skulle offentliggøre noget derom, måtte det blive ud fra et filosofisk synspunkt.« I korrespondancen mellem Mme de Staél og Schlegel taler han stadig om mon systéme, hun om votre brochure. I et brev af 10. december 1813 kan man, som Mme de Pange rigtigt bemærker, se, hvordan Schlegels sårede forfatterforfængelighed taler: »Man tillægger Dem skriftet om le Systéme continental, og man mener at kunne gendrive det udfra en tåbelig oversættelse.Hvad er det dog for et tobenet bæst, der har skrevet dette?« (Naturligvis Feldborg.) I breve til tyske forlæggere og kolleger (Perthes, Brockhaus, Varnhagen von Ense) finder Schlegel ofte anledning til at ytre sig om sit skrift. Jeg citerer blot et, til Campe i Hamburg (9. april 1813), mindre kendt da det ikke er medtaget i Korners udgave af Schlegels breve: »Jeg har skrevet til H. E. Perthes og sendt ham et af mig på fransk forfattet flyveskrift angående kontinentalsystemet, udgivether

1 Jeg anser det for sandsynligt, at brevene angår le Systéme continental, men deter ikke absolut udelukket, at de er blevet sendt samtidig med en omarbejdelse af Schlegels Mémoire sur l'état de VAllemagne et sur les moyens d'y former une insurrection nationale. Det faktum at brevene i stor udstrækning handler om tyske forhold tyder herpå. Det eksemplar af le Systéme Continental, der var bestemt for Alexander, blev afsendt gennem den russiske minister i Stockholm, og han omtaler ikke nogen følgeskrivelse fra Schlegel (se ndfr. s. 267). Havde det daterede originalbrev til Carl Johan været bevaret, hvilket ikke synes at være tilfældet, ville hele denne diskussion være overflødig. - oc j. ivunier. vie neueren \ii)iit), OJ^—oo; an«, datoen for skriftets publikation se endvidere s. 273 not. 3.

Side 262

givetherfor halvanden måned siden. Jeg ønsker at se det genoptrykt i Tyskland og udbredt overalt, hvor det kan komme hen.«¹ Så gengiver jeg en billet (uudgivet) til Jacob de la Gardie fra Mme de Staél (desværre ikke dateret)²: »M. Schlegel n'ayant pas été présenté au roi désirerait, Monsieur le Comte, que vous eussiez vous méme la bonté de lui remettre cette brochure de sa part. Soyez assez bon pour vous charger de eet hommage. Mille amitiés.« Det omtalte skrift kan næppe være noget andel end le Systéme continental.

I et brev (17. april 1813) til Benjamin Constant skriver Madame: »L'ecrit de Wilhelm en frangais vous est-il parvenu?«³ Opfordret af Constant og for at takke Carl Johan for en lige tildelt Nordstjerneorden publicerede Charles de Villers en meget rosende anmeldelse af le Systeme continental i Gottingische Gelehrte Anzeigen (1. januar 1814). Uden navns naevnelse identificererhan forfatteren tydeligt nok: »Vi herer her, ikke uden beundring, en sagkyndig bedommelse, pa rent fransk, over politik og statsekonomi af en tysk forfatter (pastar man), som vi hidtil var vant til kun og under stort bifald at hore udtale sig om poesi, kritik og kunstfilosofi.« I registret til argang 1814 star Schlegel udtrykkeligt angivet som forfatter. Ogsa fm sjn°l?_ln_f' l»"_Qrl de>r hpntpe nnlvsninrtor of intsrSSSS. Deil svenske minister i London, Rehausen, indrapporterer til Engestrbm(6. april 1813)⁴: »J'ai fait re-imprimer ici et distribuer meme de l'autre cote de la Manche le pamphlet intitule: Sur le Systeme continental et sur ses rapports avec la Suede.« Pjecen tryktes blandt andet i det fransksprogede emigranttidsskrift UAmbigu (numrene 360^—361, 30. marts og 10. april 1813; redaktoren, Peltier, virkede samtidig — pengenes magt kan vsere stor — som ivrig legitimist og stor Bernadottebeundrer). Nummer361

2 Lunds Vniversitetsbibliotek, De la Gardieska samlingen, 327.

3 Lettres de Madame dp Sla&l a Benjamin Constant, p. p. la Baronne de Nolde (Paris 1928).

4 Sv. Riksarkiv, Anylira.

Side 263

mer361slutter med en slags »leder«, hvor det bl. a. hedder om le Syslerne continental: »Om hvilken forfatter eller hvilke forfattere,som har haft med dets redaktion at gøre, er der delte meninger; men efter den mængde af bemærkelsesværdige, skarpsindige og bidende træk, som skriftet indeholder, og efter den velfortjente lovtale deri over den britiske regerings politik med dens standhaftighed og dens højsindethed har flere iagttagerement at genkende den franske Corinnas åndrige og levende stil, nu omplantet til Odins og Oscarenes land . . .« Man tager næppe fejl, hvis man gætter på, at Peltier har skrevet disse linjer for at imødekomme et ønske fra den svenske regering. Men Mme de Staél var knapt ankommet til London før hun fremkom med et dementi (L'Ambigu nr. 369, 30. juni 1813): »Da vi anmeldte den nylig offentliggjorte brochure om kontinentalsystemet,tillagde vi baronesse de Staél forfatterskabet. Senere har vi fået vished for, at forfatteren til dette i sandhed bemærkelsesværdigeskrift er den hannoveranske litterat August William(!) Schlegel, der følgelig er den engelske konges undersåt. . .«¹.

Det undrer mig også, at ingen i denne sammenhæng har undersøgt, hvad Mme de Staél selv har skrevet om forfatterskabet til le Syslerne continental dels i De VAllemagne (11, kap. 31), hvor hun skriver: »Wilhelm Schlegel, hvem jeg nævner som Tysklands førende litterære kritiker, er forfatter af en brochure på fransk, der nylig er offentliggjort under titlen: Reflexions (sic!) sur le systéme continental.«² — dels i Considerations sur la Revolution francaise 111, 347, hvor der læses: »Gentz og Schlegel har i deres skrifter om fastlandsspærringen særdeles godt behandlet fordele og mangler ved Englands maritime opkomst.«

Fra Carl Johan findes ingen direkte udtalelser i denne for
bindelse, men den kendsgerning, at Schlegel maj 1813 fik Vasa

1 Der følger så et par sider om Schlegels liv og værk, øjensynligt forfattet af Mmc de Staél, men som mangler i alle bibliografier.

2 Mme de Pange har fra manuskriptet til De UAllemagne citeret en udførligere version af dette sted (456^—-57).

Side 264

ordenen og titel af regeringsråd, må anses for temmelig veltalende.Og Schinkel-Bergman bygger formodentlig her som så ofte på originaldokumenter eller på informationer fra højeste sted, når han skriver (VII, 45, not.): »Sur le Systéme continental... blev skrevet på kronprinsens opfordring af A. W. Schlegel og havde desuden prinsen at takke for nogle af sine mest vellykkedesider.«

Danmarks chargé d'affaires i Stockholm, Baudissin, havde også god grund til at rapportere alt om le Systéme continental. Hans depecher, som findes i rigsarkivet i København, er en hyppigt anvendt kilde, men følgende er aldrig blevet bemærket: »J'ai l'honneur d'envoyer ci-joint å Votre Excellence une brochurefranchise, qui a fait beaucoup de sensation ici. L'auteur, qui au moins ne manifeste pas trop de moderation dans ses principes, ne m'est point connu.« (en clair, depeche 27, 5-3-13, s. 2). På næste side fortsætter Baudissin, nu i kode: »Les revers, qu'ont essuyés les Frangais, ont singuliérement monté les esprits du public contre l'Empereur, et on lit avec avidité l'imprimé ci-joint dont l'auteur est Mr August Schlegel.« Fire dage senere hedder det: »La brochure sur le Systéme continental est déjå presque vendue.«¹ Baudissin er i usædvanlig grad et fuldgodt vidne i dette snørgsmål. OmenH Dnnrnnrk? (endnu loyale) repræsentant var han ven med Schlegel; nogle måneder i forvejenhavde han introduceret den unge Heiberg hos den af dem begge beundrede store tyske romantiker. Med Mme de Staél omgikkes han intimt og udvekslede indiskretioner. Fruen ville oven i købet gerne have ham til svigersøn, og at Baudissin virkelig på denne tid var interesseret i Albertine de Staél, kan man se af den iver, hvormed han af sin chef, Bosenkrantz,

1 Jeg kender i det mindste tre Stockholmsudgaver på fransk af le Systéme continental. To af dem har nøjagtig samme paginering, samme tryKieji o. s. v. formatet er noget forskelligt og på titelbladet til den udgave, der har det største format og den storste type bogstaver, findes en accent grave over præpositionen i A Hambourg. Sandsynligvis er denne den første udgave, da den findes i Carl Johans privatissime bibliotek på Rosendals lystslot. Desuden eksisterer en udgave med VI - 61 s. Samtlige er i oktavformat.

Side 265

udbad sig en diplomatisk post i London, når lejlighed bød sig. Muligvis kan man, om man er overkritisk, indvende, at Baudissinikke er uhildet, og at det ikke lå i hans interesse i Københavnat afsløre sin tilkommende svigermoder som værende forfattertil et antidansk skrift. Det er bemærkelsesværdigt, at Baudissin mere end en gang indrapporterer, at Mme de Staél har søgt at påvirke Carl Johan i en for Danmark fordelagtig retning. Dette forhold turde være nogenlunde i overensstemmelse med sandheden. Ikke således at hun nærede større danske sympatier.Hun foragtede f. eks. således dybt det danske enevælde (Cons. s. 1. Rév. free, I, 11). Men politisk var hun ved dette tidspunktoptaget af to ting: så hurtigt som muligt at få Napoleon fordrevet og, under en eller anden form, at få ham erstattet med Bernadotte, som skulle garantere Frankrig en liberal forfatning. I de norske planer så hun et moment, der var egnet til at forsinkevirkeliggørelsen af hendes yndlingstanke, ja rent ud sagt sætte den på spil. Men så snart hun indså, — og det var efter Baudissins afrejse fra Stockholm, — at Carl Johans stilling i Sverige ville blive uholdbar, hvis han ikke kunne tilbyde en erstatning for Finland, og efterhånden som Danmark påny måtte nærme sig Napoleon, blev hun en ivrig tilhænger af Norges erobring¹. Hendes mange breve, publicerede og upublicerede, til kronprinsen handler konstant om dette emne; 2. juli 1813 meddeler hun, at hun til Castlereagh har sagt, at Danmark blot var en fransk provins. Alt i alt tror jeg, at Baudissins rapporter er pålidelige og utendentiøse.

Takket være Baudissin vidste man i København, mod hvem
man skulle rette sine svar i den pamfletkrig, som nu udbrød,
og hvori deltog Manthey2, Oxholm3 og familien Bruns huslæge,

1 Denne udvikling kan tydeligt følges i Mme de Staéls breve til Frederikke Brun. Dr. Bobé har udgivet afsnit af dem og har set dem i original. Nu siges de at være forsvundne.

2 Med pjecen Epitre å Monsieur Auguste Guill. Schlegel bel-esprit, actuellement aux gages de Son Altesse le Prince Royal de Suéde. Par un Suédois. A Stockholm, aout 1813(1).

3 Anmerkninger i Anledning af det nylig i Sverrig . . . udkomne Skrift: Sur le systémc continental, 1813 (under pseudonymet Olufsholm).

Side 266

Schlegels landsmand, hannoveraneren Brandis¹. Reaktionen inden for tyskorienterede kredse i Danmark blev naturligvis mere nuanceret. Et godt indblik giver følgende brev fra grevindeSchimmelmanntil grevinde Stolbcrg (23. marts 1813)²: »Le celebre Schlegel qui est å Stockholm avec Md. de Staél a publié un ccrit tres bien fait ou il ofTre un tableau trop vray de ce (sic!) miserable scene politique et du systéme continental de Nap. qu'il nous fait voir en son petit jour. Mais pour le Danemarkilest haineux et étant tout Suédois et ami å bruler du prince Ponte Corvo il veut pour la Suéde cette Norvége si convoitéelå.Enfin l'ecrit est bon au reste, il disparait ici d'entre nos mains des qu'on l'a lu, mais il sera bien lu.« Frederikke Brun blev mere oprigtigt indigneret. Mme de Staél afsværger sig højtideligt forfatterskabet, men afslår (30. marts 1813) at modtage en indbydelse til København, forfægter stadig ivrigere, som vi allerede har erfaret, kronprinsens politik, og i juli kommerdetderfor til et definitivt brud mellem de to mangeårige veninder. Til trods herfor var Frederikke Brun af den overbevisning,atMme de Staél ikke havde forfattet le Systéme continental. Hun skriver i en lille note til Mme de Staéls brev af 30. marts: »Jo, hun ville være blevet modtaget strålende (i København) inden udgivelsen af pamfletten Sur le Sijstpmp continental, som blev tillagt hende! Men det var så langt fra hende, der havde skrevet den.«³ Som vi ser havde rygtet om Mme de Staéls forfatterskab nået København. Som et autoritativt vidnesbyrd herpå citerer jeg et par linjer af et

1 Beurteilung der Schri/t: Sur le systeme continental .... insoioeit sic Ddnemark betri/Jt, Hamburg 1813. -- I England udkom A letter on the Conduct and Situation of Denmark from a Dane to an Englishman, written 30th May, 1813, so in kritiseredes af Quarterly Review (Okt. IXI3, s. 211) samtidig med at Sur le systeme continental blev rost. Edinburg Review, hvis skrift.

2 Efterladte papirer fra den Reventlorvske Familiekreds 1770 -IX^7 ved L. Bobé (1902). 5.

3 K. V. yon Ilonstettens liriefe an J-'riederikc Jlrun II (Frankfurt am M. 1829), 19.

Side 267

brev fra Rosenkrantz til Frederik VI (11. juli 1813): »Lord Castlereagh har taget Stoffet til sin Lovtale over Kronprindsen næsten ordlydende af det Fru v. Staél og Schlegel tillagte Værk om Continentalsystemet.«¹ Jeg slutter dette afsnit med at henvisetilto kilder: den depeche (til Rumjantsev, 18. marts 1813), hvori Ruslands minister i Stockholm, van Suchtelen, livligt berømmer Schlegel og vedlægger seks eksemplarer af denne »lærde og ædle forfatters« skrift le Systéme continental (hvoraf et var bestemt for kejser Alexander)² — og et brev fra Gustav Lowenhielm til Mme de Staél (15. april 1813), hvori han beder Madame takke Schlegel for le Systéme continental, som har haft stor succes både i det russiske hovedkvarter og i de befriede dele af Tyskland³. Både Gustav Lowenhielm og Suchtelen tilhørtejode aller inderste kredse, og den sidstnævnte var genstandforSchlegels ihærdige opvartning, noget som vakte hans excellence von Engestroms ærgrelse⁴.

Alle disse udtalelser, som jeg mener at kunne betragte som afgørende beviser på Schlegels forfatterskab, kan kun frakendes deres værdi, hvis man vil hævde, at Mme de Staél og Schlegel har villet og har haft held med sig til at dupere alle deres omgivelser.Trods al hendes indiskretion kan man ikke frakende Mme de Staél visse gaver i forstillelseskunsten. Hun skyede

1 Havde Rosenkrantz glemt Baudissins oplysning, eller stolede han ikke mere på den? I slutningen af maj 1813 var Baudissin faldet i unåde og var blevet fængslet, fordi han havde nægtet at folge med på Kaas' sendelse til Napoleon. I hvert fald mærker man, at Rosenkrantz er opbragt over Castlereaghs dog meget forsigtige udtalelser om kronprinsens person. Jeg har gennemlæst referatet af denne tale uden at kunne tinde et eneste ord hentet fra det være sig le Systéme continental eller det panegyriske forord til Mmc de Staéls Reflexions sur le Suicide.

2 Se A. Ahnfeldt: Två kronta rivaler 11, (Stockholm 1887) 247 of kedet både af sine franske sympatier og af hensyn til sin interlokutor kritiserede Rumjantsev værket over for J. Q. Adams.

3 Handlingar ur v. Brinckmanska Archivet I (1859), 331_—332.

4 L. von Engestrom: Minnen och anteckningar 11, 204, i brev til kronprinsen 13. juli 1813. For yderligere at chokere sin hoje herre indberetter v. E., at Schlegel i sine brevs til Mme de Staél kalder hende »ma chére urr.ie >.

Side '268

hverken list eller løgn for at dølge sit ægteskab med Rocca og havde for en tid held med sig dertil. Hun skal f. eks. ligefrem have friet til Jacob de la Gardie¹. Men man kan let forstå hendes bevæggrunde hertil. Derimod kan jeg ikke finde nogen plausibel grund til, at hun, i strid med de virkelige forhold, skulle tilskriveSchlegel forfatterskabet til le Systéme continental, eller til at han skulle have accepteret det. Gautier mener, at Mme de Staél skulle have frygtet repressalier mod sine slægtninge og konfiskation af sine midler i Frankrig. Slige hensyn kunne have gjort sig gældende før den Store Armés undergang, men i lige høj grad for Mme de Staél og Schlegel. Ved oversendelse af et første udkast til Mémoire sur Vétat de l'Allemagne skrev Schlegel til kronprinsen (4. oktober 1812)²: ». ..je demande seulement de ne pas étre nommé comme en étant l'auteur, pour ne pas perdre la possibilité de retourner dans ma patrie.« Men efter katastrofen i Rusland var der ikke flere hindringer. I og med skriftet Reflexions sur le Suicide med dets hymne til kronprinsenog dets allusioner mod Napoleon havde Mme de Staél sandelig underskrevet en definitiv krigserklæring mod tyrannen.

At le Systéme continental udkom anonymt beroede ikke på nogen frygt fra forfatterens side. Camouflagen kunne være opportun i begyndelsen af året 1813. og at den siden søøtps bibeholdt så længe krigen varede, var vel blot i overensstemmelsemed skik og brug for sådanne pamfletter og understregede dens ofliciøse karakter. Jeg mener, at også psykologiske grunde taler for, at Schlegel har skrevet le Systéme continental. Hans had til Napoleon, Tysklands undertrykker, var lige så glødende som nogensinde Mme de Staéls, og sikkert mere konsekvent end hendes med kærlighed og modvillig beundring blandede følelser. En flygtig gennemlæsning af Schlegels Remarques sur un article de la Gazette de Leipzig eller Depeches et Lettres interceptéesgiver beviser nok herpå. Og hans følelser mod Danmark var på grund af problemet Schleswig-Holstein alt andet end

1 Se en artikel af P. Wieselgren, (udgiver af de De la Gardieske arkiver) i Liisning for Bildning och Naje I (1847), 422.

2 Bcrnadotteska Familjearkivet.

Side 269

positive. I hans korrespondance med Mme de Staél, som Mme de Pange har udgivet, får hans danskerhad et udtryk, som selv for en uvildig dommer må forekomme usmageligt og ildevarslende.Schlegel var altså et veritabelt fund for Bernadotte. I store linjer harmonerede Schlegels meninger med, hvad der just da passede kronprinsens politik, og trods alt måtte man sætte Schlegel for højt til at tro, at han ellers ville have solgt sin pen. Men det er naivt som Brandt at tro, at hver mening Schlegel fører til torvs i propagandakrigen, er et adækvat udtryk for hans selvstændigt gennemtænkte opfattelse¹. Han var tværtimod parat til i høj grad at tilpasse sig efter ønsker fra den, han arbejdede for. Et brev af 24. maj 1813² med dets krybende vendinger afslører dette: »Je ne saurais mieux servir ma patrie qu'en subordonnant entiérement mes opinions individuellesaux vues vastes et liberales de Votre Altesse Royale . . . Je vous supplie, Monseigneur, de croire que je ne dis ni n'écris une seule parole sur les affaires publiques, qui ne soit dans le sens de vos intentions, autant que je puis les deviner. Tout ce que j'ambitionne, c'est que V. A. R. veuille m'accorder un certain degré de confiance, afin d'etre en etat de mieux connaitre et admirer ses intentions.« En sådan medgørlighed var tilvisse meget behagelig og kunne næppe være blevet mobiliseret hos Mme de Staél.

Jeg er meget vel klar over, at falsk attribution og anvendelseafanonymemedarbejdere praktiseres særlig meget ved udgivelser af politiske pamfletter og lignende. Mme de Staél har hævdet, at det var hende, der havde skrevet TalleyrandstaleiNationalforsamlingen ved Mirabeaus død³. Hun har sikkert også ført pennen i Roccas navn⁴. Den loyale Engestrbmunderskrevetmemorandum i januar 1813, som næsten helt var udarbejdet af Wetterstedt og kronprinsen⁵. I sine

1 Se f. eks. A. W. Schlegel s. 149.

2 Bernadotteska Familjearkivet.

3 Se Wieselgrens cit. artikel, 469

4 Se Mmc de Pange i Melanges . . . Baldensperger, II (Paris 1930), 164.

5 Kngeslrom, Minncn och Anieckningar 11, 204—205.

Side 270

memoirer (I, 283) fortæller hertugen af Broglie om den store andel, han har haft i Benjamin Constants Sur la responsabilité des ministres. Hojer regner med, at Schlegels Memoire sur Vétat de VAllemagne er blevet til i samarbejde med Groben¹. Der kunne let findes mangfoldige andre eksempler. I le Syslerne continental må Bernadotte selv have medvirket, i det mindste med oplysninger om sin virksomhed i Frankrig under Napoleons ægyptiske felttog og om sit forhold til hertugen af Enghien; Wetterstedt har sandsynligvis suppleret med detaljer fra Sverigestidligerediplomatiskehistorie. Skulle Mme de Staél virkelig ikke også have haft en finger med i spillet? Jo, bestemt, men i meget mindre udstrækning end Gautier og hans meningsfæller regner med. Det er særdeles svært, også ved hjælp af stilistiske iagttagelser, at bevise, at Schlegel har skrevet le Syslerne continental,ogatudskille, hvad der eventuelt kan hidrøre fra Mme de Staél. Schlegel var et sproggeni, som beherskede et flertal af fremmede sprog og behandlede fransk indtil det fuldendte. Og naturligt nok var det Mme de Staéls stil, han tog som forbillede, man fristes til at sige pasticherede. Han har hendes retoriske stil med fint beregnede gentagelser og effektfulde stigninger og med sætninger, der bestandigt afbrydes af kolon og semikolon. Til udgiveren af La France littéraire skrev han²: »det er af hende (Mme de Staél), at han (afsenderen, Schlegel) har lært — som han beskedent selv udtrykker det — at skrive således, at man kunne læse ham i Europa«. Og Mme de Staél giver sin elev et godt vidnesbyrd: »Ingen kan nægte, at A. W. Schlegel, omend tysker, skrev godt nok til at kunne tillade sig at tale om Racine «³. Mme de Staéls arvinger overlod tillidsfuldt til Schlegel at rette »disse små unøjagtigheder i stilen, som kan undgå opmærksomheden selv i det omhyggeligst affattede manuskript«idetposthumt udgivne arbejde Considerations sur la revolution francaise (se forordet). Alligevel undlod Schlegel

1 T. T:son Ilojcr i (Svensk) flistoriak Tidskrift LIH (10:«), 2.").

2 Se Quérarcl, VIIf, s. v. Schlejjel, A. W.

3 De l'AUemaync 11, kap. 31.

Side 271

aldrig, når lejligheden bød sig, at lade kompetente franskmænd gennemse sit manuskript. Dette fremgår af Benjamin Constants brev til Villers (5. december 1813): »Min brochure og korrigeringenafetskrift, som jeg har lovet Schlegel at foretage, vil bevirke, tror jeg, at jeg må opholde mig her hele januar måned¹. Uden tvivl gjorde Mme de Staél ham en lignende tjeneste med le Systéme continental. Vil man overhovedet se nogen faktisk baggrund for den sladder, som blev videreført af Russell, kan man søge den i dette forhold². Mme de Staéls stilistiske talent er ikke i særlig høj kurs i vore dage. Det er i nogen grad en fordom. Schlegel skriver misundelsesværdigt godt³, men han når dog sjælden sit forbillede i livlighed og elegance⁴. Schlegels ironi forekommer mig insisterende, tung, en smule tysk. Et par eksempler: »On nous peint la France entiére empressée å prendre les armes pour défendre son monarque bénin, hélas si crullement trouble dans son existence pacifique« (s. VI); »la

1 Isler, Ausivahl aus dem handschriftlichen Nachlasse Ch. de Villers (1879). Det drejer sig om Depeches et lettres interceptées (med fortale af Schlegel).

2 I Stockholm skrev Mmc de Staél Dix années d'exil, forberedte udgivelsen af Reflexions sur le Suicide og De l'AUemagne og påbegyndte antagelig Considerations sur la Revolution frangaise, altsammen arbejder som givetvis også kunne vække kronprinsens interesse.

3 Gautiers mistanker må være bevis nok.

4 Af alle kritikere har alene tyskeren Rabel, og ret overdrevet, anket over stilen: »lahm geschrieben. unfranzosisch, und ein paarmal daher unverståndlich.« I det mindste et ufransk order undsluppet Mme de Staéls retoucheringsarbejde (le Systéme continental, s. 53): »ce cri bannal de la liberté des mers.« Bannal med to n'er er ingen trykfejl for banal — triviel, som Koht synes at tro. Det genfindes i alle udgaver, jeg har kunnet opspore, incl. pariserudgaven. Og at ordet ikke er oversat i en engelsk udgave, beror ikke på oversætterens onske om at censurere teksten, men på at han ikke har forstået glosen. Meningen fremgår ellers tydeligt nok af sammenhængen og er omtrent feliråb, stridsrub: »harskri« hedder det i den svenske udgave, i den tyske Bann-Geschrey, i en anden tysk udgave med Schlegels navn Feldgeschrey. Som sagt findes cri bannal mig bekendt ikke belagt i den franske litteratur, og i hvert fald ikke i noget leksikon. Men det var nærliggende, særlig for en kender af fransk middelalder som Schlegel, at danne denne neologisme med udgangspunkt i udtrykket crier le ban.

Side 272

république cisalpine, å ce que disaient les gazettes, commit ce suicide politique, poussée par une passion irresistible pour son bienfaiteur« (s. 23). »La France voulut alors donner å l'Europe, au monde entier, des modes parisiennes en politique: et le moyen, de ne pas accepter avec extase des Constitutions faconnccsdanslaresidence du bon gout!« (s. 72). Her tror jeg endog at kunne mærke et tilløb til gallofobi, en følelse, som Schlegel ellers nogenlunde skjulte. Men finder man i le Syslerne continental virkelige bons mots, som når Boulognelejren kaldes »en svømmeskolepålandjorden«(école de natation å sec, s. 20), når det hedder, at kejserdømmets eneste permanente konstitution var den kejserlige etikette (s. 22), eller når der tales om »les benedictions de leur nouvel ordre ou désordre social« (s. 72), er man så meget desto mere villig til at give Mme de Staél æren for dem. Men hvilken kontrast mellem Mme de Staéls lovord til kronprinsen og Schlegels! Schlegel tangerer straks det svulstige, medens Mme de Staél i virkeligheden i sine udtryk for begejstret beundringgårvidereend Schlegel uden dog derved at krænke den gode smag.

Gautiers forsøg på ved fremdragning af ligheder at bevise, at Reflexions sur le Suicide og le Syslerne continental skulle stamme fra samme hånd, er direkte mislykkede. T de flpstp tilfjelrip drejer det sig om rene klicheer, som når England kaldes en frihedens ark eller når det hedder: »Cctte nation suédoise, jadis si illustre dans l'histoire« (Syst. cont. ss. 88^—89). En eneste parallel er interessant og kunne have virket overbevisende: »Un Francais disait de Vous, Monseigneur, que vous réunissiez la chevalerie du Républicanisme å la chevalerie de la Royauté« (Suicide s. 111, kursiveret af Mme de Staél) — »Le Prince Royal de Suéde a porte la chevalerie dans le républicanisme aiissi bien que dans la royauté« (Syst. cont. s. 89). Gautier nævner ikke den væsentlige kendsgerning, som straks forandrer sagen, at Mme de Staéls udtryk er et citat. Hvem er denne citerede, veltalendefranskmand? Muligvis tager jeg fejl, men jeg har en mistanke om, at den pågældende, hvis navn Mme de Staél

Side 273

foregiver ikke at kende, er forfatteren til den franske pjece le Systéme continental, altså Schlegel selv¹. Sikkert er det, at Reflexions sur le Suicide udkom efter le Systéme continental, noget som kuldkaster Gautiers bevisførelse². Sidstnævnte skrift kan ikke være gået i handelen før 3. marts³; Mme de Staéls selvmordsbog var i hvert fald ikke færdigtrykt 30. marts 1813, da hun lover at sende den til Frederikke Brun, og første gang, jeg har set den annonceret, er i Stockholmsposten 28. april 1813.

Det har været mig en vis tilfredsstillelse at konstatere, at alle omstændigheder peger på Schlegel som forfatter til le Systéme continental og ikke på Mme de Staél. Dels for i nogen grad at eliminere en anledning til misstemning mod Mme de Staél, som har sat sig nogle spor i Danmark og Norge, dels — og ikke mindst — fordi skriftet ikke forekommer mig Mme de Staéls geni helt værdigt. Det er Schlegels bedste politiske værk, det har sikkert ikke undladt at gøre indtryk på samtiden, det har betydelig historisk interesse. Men hvor blegt, ukunstnerisk og tidsbestemt tager det sig ikke ud ved siden af mesterværket blandt alle de propagandaskrifter, Bernadotte har inspireret:

1 I brevene til Frederikke Brun fra marts 1813 og fremefter findes ofte argumenter og ideer fra le Systéme continental. Reminiscenser fra .Schlegels Reflexions sur l'étal acluel de la Norvége findes i Considerations sur la Revolution francaise. Hos Mmc de Pange, s. 596, kan man i detaljer folge, hvorledes Mmc de Staél i en artikel om Camoes delvis kopierer Schlegel; dennes indflydelse på både De VAllemagne og Reflexions sur te Suicide (episoden om von Kleist) er også bekendt.

2 Forordet til Reflexions sur le Suicide er udateret i de første udgaver. Dateringen december 1812 stammer fra en udgave fra 1814 og genfindes i Æuvres completes 111, og beviser intet.

3 Titelbladets opgivelse af februar må være usand. Crusenstolpe, Historiska personligheter 11, 239 (C. er ofte bedre end sit rygte, i dette spørgsmål er han perfekt underrettet) gengiver, foruden et par breve på fransk fra Schlegel til Delen, hofkansler Wetterstedts (naturligvis ulovlige) tilladelse (dateret 2. marts 1813) til den falsificerede angivelse af trykkestedet, Hamburg. Denne dato stemmer udmærket med annoncen i Stockholmsposten og Baudissins depeche. Schlegels »for halvanden måned siden (se s. 6) skal åbenbart ikke tages alt for bogstaveligt.

Side 274

Benjamin Constants De VEsprit de Conquéte et de /' Usurpation,
som takket være sin form og sit indhold er en altid lige aktuel
appel mod krig og diktatur1.

Resumé.

Le pamphlet Sur le systéme continental et sur ses rapports avec la Suéde parut å Stockholm en mars 1813, sans nom d'auteur. Cestun violent réquisitoire contre l'impérialisme francais, une plaidoirie pour la participation active de la Suéde dans la lutte contre Napoléon et pour Tannexion de la Norvége å la Suéde. La brochure eut une large diffusion tant en Suéde que sur le continent, en Angleterre et aux Etats-Unis. Elle fut traduite en plusieurs langues. On l'attribua souvent å Mme de Staél qui fut méme nommée comme son auteur dans quelques editions, mais des 1814 Auguste-Guillaume Schlegel en revendiqua officiellement la paternité. Néanmoins, l'attribution en reste controversée. Si la plupart des savants qui se sont occupés de la question ajoutent foi å l'assertion de Schlegel, il y en a eu d'autres (Paul Gautier, M. Louis Bobé) qui soutiennent que seule Mme de Staél a pu écrire ce petit chef-d'ceuvre de propagande efflcace. Derniérement M. Halvdan Koht a embrassé cette these en produisant un témoignage qui émanc en dernier ressort d'un ancien serviteur de Mme de Staél.

Nous sommes persuade que Schlegel est seul l'auteur de la brochure. Dans maintes correspondances diplomatiques et privées, souvent inédites. il se trnnve que toutes les personnes initiées partageaient cette certitude, notamment le groupe staélien avec Benjamin Constant et Charles de Villers et le chargé d'affaires du Danemark å Stockholm, le comte Wolf de Baudissin, en 1813 le flancé presque officiel d'Albertine de Staél. Les témoignages de Mme de Staél et de Schlegel sont nombreux et concordants et inspirent confiance. Un intérét particulier revet une mise au point péremptoirc que Mme de Staél, aussitot débarquée å Londres, fit insérer dans l'Ambigu.

1 Se min artikel, Benjamin Constant og Bernadotte, De l'Esprit de Conquéte et de V Usurpation oy dens tilblivelse (Kobenhavns Universitets Festskrift, 11. marts 19oO). Tilsidst vil jeg varmt takke Professor Thorvald T:son Hojer for uundværlig hjælp i rad og dåd og mine venner Lars Wiberg, Sigurd l-'ries og Einar Tassing for bibliografiske oplysninger fra bibliotekerne i Uppsala. Stockholm og Paris.

Side 275

Les arguments stylistiques dont s'est servi Gautier pour attribuer le pamphlet å Mme de Staél ne resistent pas å l'examen. Schlegel savait admirablement le francais; le style du Systéme continental est le méme que celui de ses autres écrits francais. Les rapprochements precis avances par Gautier se réduisent å quelques cliches, des slogans politiques. Il est vrai qu'une phrase de retrouve presque identiquc dans le Systéme continental et dans les Reflexions sur le suicide de mMe de Staél. Mais c'est une citation que celle-ci a tirée de l'opuscule de Schlegel: les Reflexions parurent plusieurs semaines aprés le Systéme continental.

Si, rnalgré tout, l'attribution du pamphlet å Mme de Staél a trouvé un large credit, nous ne serions pas éloigné d'y voir I'efTet d'insinuations émanant des cercles offlciels de Stockholm, ou on pouvait trouver flatteur de paraitre disposer d'une auxiliére de l'envergure de Mme de Staél, dont la célébrité, sauf peut-étre en Allemagne, éclipsait celle de Schlegel.

Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 3 (1950 - 1952) 1

III. Hvem var forfatteren til Sur le systeme continental et sur ses rapports avec la Suede? Nogle bidrag til en gammel diskussion.

Resumé.