Industriens Historie i Danmark. II. Tiden 1730-1820 af J. O. Bro Jørgensen. København 1943. 236 Sider.

I den af Axel Nielsen redigerede industrihistorie har Bro Jørgensen skrevet 2. bind, omfattende tiden fra 1730_—1820. Stoffet er naturligvis adskilligt rigere end for den af Aksel E. Christensen behandlede foregaaende periode. Bro Jørgensen er derfor i stand til paa langt mere tilfredsstillende vis at give et billede af dansk industris udvikling end det 17. aarhundredes cVil*-lr»nT* Tl*i¥»TViarJ iTnoro llrlr° corff o+ liDCTrorolcDn or f-irl r\ qo+ rtrxr*ck**i ri <\ . _ ...< . - »*_r.^ ---o-? --- ...--. -^ -„ o , der er stadig saa mange huller, ogsaa af rent materialemæssig karakter, i denne periode, at man ikke kan faa sin videbegærlighed helt tilfredsstillet. I en række tilfælde maa man i dette arbejde nøjes med en opremsning af bestaaende virksomheder uden nogen egentlig behandling.

Bro Jørgensen er, som nian kunde vente, gaaet overordentlig grundigt til værks. Hans indsamling af stoffet dækker saa godt som hele det industrielle felt, fra husflid over hjemmearbejde, smaaværksteder og det større manufakturlignende haandværk til de mere komplicerede og mekaniserede storbedrifter, fra det private købmandsforlag til de forskellige statslige understøttelsesog kreditorganer. I forbindelse hermed behandles synspunkterne for statens industri- og toldpolitik, og i relation hertil adskillige sider af samfundslivet, ikke mindst socialpolitiske. Forfatteren har ordnet og systematiseret dette stof paa udmærket vis og navnlig for tekstilindustriens vedkommende leveret meget betydningsfulde bidrag til dansk industrihistorie. Denne industri er selvfølgelig langt den vigtigste, men man vilde meget gerne have haft en lige saa grundig behandling af den øvrige industri, hvad der berettes ud over sukkerindustrien er ganske overordentlig sparsomt og lidet givende. Bedømmelsen og vurderingen af materialet er gennenigaaende sober og klar, selv om forfatteren enkelte steder synes lidt vel rigelig bunden af de klicheer, som hører til liberalistisk behandling af merkantilistisk industri- og handelspolitik (dovenskab, uvidenhed etc.), og af og til rammer han ved siden af. Han drager adskillige steder rigtige og nødvendige sammenligninger med arbejds-, afsætnings- og prisforhold i udlandet, men undlader det i andre. Dette gør sig bl. a. gældende i omtalen af handskeindustrien, hvor han næsten helt gaar ind for, at købmandsforlag slog handskemagerne og dermed handskeproduktionen ud, en ganske uholdbar konklusion. Hvis købmandsforlag havde en saadan virkning, havde der ikke eksisteret megen europæisk industriproduktion i det 17. og 18. aarhundrede.

Med særlig udbytte læser man Bro Jørgensens afsnit om arbejdsforhold og arbejdsløn, om hele den eruptive omformning af de stive, delvis forældede lavsformer, som manufaktursystemet gav anledning til. Hertil bidrog ikke mindst, at man pludselig blev præsenteret for kvindelige svende inden for fagene, og at børnearbejdet trængte frem. Skildringen af kvinde- og børnearbejdet er desværre noget spredt. Det vilde have været af betydning, om dette vigtige problem havde faaet en mere samlet og koncis behandling. I denne kunde ogsaa være indflettet den blanding af øpsrhnft n£f filantroni. mest. riet f first p.. som »rip fpttiap<<<; nn-upndelse i produktionen førte med sig, men det skal anføres, at med hensyn til spinderiet er dette spørgsmaal ret fyldigt behandlet.

Bro Jørgensen begynder sit værk med en gennemgang af husfliden,der havde en ganske anselig udstrækning, og som ret tidligthavde udviklet sig til et eksporterhverv, samtidig med at den dækkede almuens behov af grovere beklædningsvarer. Inden for denne husflid, hvortil forfatteren henregner teglstensbrænderiet, hvilket vist ikke helt kan staa for en nøjere prøve, fandt der en industriel udvikling sted, og Bro Jørgensen gennemgaar, hvilke vanskeligheder denne proces stødte paa, baade hvad angaar fremskaffelse af raastoffer og den tekniske bearbejdelse af disse. Faarene var smaa, ulden gennemgaaende daarlig, kæmningsteknikkenmangelfuld, vævene ofte daarlige og færdigberedningenufuldkommen, navnlig appretering og farvning var det galt med. Hvad lærredet angaar, blev hørren ikke ordentlig tørret og skættet, og heglene var af daarlig kvalitet. Lige saa galt stod det til med arbejdskraften, væverne var uduelige, og med spinderne laa det ikke bedre. Det er dog et spørgsmaal, om hele den karakteristikikke er tegnet lidt for sort, ialfald hører man de samme klager andetsteds i Europa, det er ikke blot typisk dansk, og det er under alle omstændigheder givet, at mange af de udenlandske varer, der indføres til Danmark ofte lider af de samme brist som de danske, selv om det engelske klæde naturligvis rangerede over dansk dito. Givetvis havde industrialiseringen mange problemer at kæmpe med, mange fejl blev begaaet og usunde foretagender skød op hist og her. Det er imidlertid lige saa sikkert, at man naaede et stykke frem i teknisk henseende i løbet af aarhundredet. Hertil bidrog de bedste af de indkaldte fremmede fabrikører og haandværkere, og den industrielle organisation af husfliden, der skete med godssystemet som udgangspunkt (Gudumlund, Brahetrolleborg,Lindenborg, Øbjerggaard etc.). Københavnske storkøbmændvar til at begynde med paa enkelte undtagelser nær ikke særlig interesseret i at investere penge i industrien — de

blev det siden — men alligevel kan man af Bro Jorgensens fremstillingse,
at deres forlagsvirksomhed, der har haft ganske anseeligeproportioner,
i hej grad har vseret niedvirkende til at
fremme den kapitalistisk industrielle udvikling. Dette gselder de
kobenhavnske laerreds- og hosekrsemmere, og i provinsen finder
vi den samrne arbejdsform med provinskobmsend som forlseggere.
Forlagssystemet havde den fordel, at den skabte en bedre afsaetningsorganisationog
dermed sterre produktionsmuligheder.
Alligevel kneb det med kapitaltilgangen, navnlig fordi jorden an*
- *-\ nr- -P *-*¦»• j-i-l- o<-vlirl*-kT»ri mTTDctarinrfcrkKinVt oa t-i £i t» t» Vvl c*~\r r\ on +11 li rfo of"
"-"¦* "" -^Vi WW ~ -«~-~ . Q j y _ . Q_
udmaerket spekulationsobjekt. Rigtig fart i investeringen inden
for industrien kom der vel forst, da staten tog mere direkte del i
foretagenderne, hvorved stat og private delte tab og gevinst, og
hele det korrupte system med embedsmsendene som paa.samme
tid spekulanter og fabrikanter for statens og egen regning kom til
at staa i fuldt flor, til skade for staten og til gavn for spekulanterne.Dette
system havde i sidste halvdel af aarhundredet en
ret stor udbredelse og er ikke mindst knyttet til familien Schimmelmannskreds.
Forfatteren skildrer meget indgaaende det privateog
statslige kreditgivning, de hoje rentesatser, kurantbankens
oprettelse, etc., samt hele tilskudspolitikken. En ting faar man
imidlertid intet at vide om, nemlig i hvor hoj grad dansk industrihar
vseret flnansieret fra udlandet. Endnu i 1760'erne fandtes
hollandske industrilaan i Danmark. Sukkerraffinador Rickart
havde saaledes faaet lofte om et laan der, han sogte ved »trykte
sedler« at friste hollsenderne, hvilket kongen beklagede, da det
gav »en slet ide om landets tilstand til kredittens svsekkelse*.
Afsnittene om toldpolitikken bringer intet storre nyt, for man
kommer hen til tiden efter 1797. I et klart og overordentlig instruktivtkapitel
viser forfatteren, hvorledes fortidens »merkantilistiske«understettelsespolitik
paa et udstrakt omraade levede
videre trods toldloven af 1797, og ogsaa skildringen af den industrielleudvikling
under og efter napoleonskrigen er saerdeles
interessant. I det efterfolgende afsnit om den tekniske udvikling
gives en masse oplysninger af vserdi, men man kunde have onsket
langt flere, og behandlingen er ikke saa god, den gor hist og her
et ret rodet indtryk. Det kan ikke siges om det folgende, der
efter min mening er det mest vserdifulde i hele bogen. Her behandlesarbejdskraftens
stilling, og der findes et vaeld af oplysningerom
arbejdslon og arbejdsforhold af meget stor interesse.
Fra 1775 sogte man at trykke lonningerne, der laa ret hejt for
specialarbejdere (pressere, overskserere, farvere etc.). Det lykkedeskun
delvist, men man faar her baggrunden trukket op for

det haandværkerrøre, der manifesterede sig i 1790'erne, da priserne paa levnedsmidler steg ganske kraftigt. Dette »opror« er navnlig knyttet til bygningshaandværkererne, men støttedes af fabrikslavenes og manufakturernes arbejdere, som fabrikskommissær og fabrikant Reiersen fra 1770'erne satte kniven paa struben. Ogsaa paa anden vis skærpedes forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere, idet fabrikanterne igennem stavnsbaand forsøgte at binde arbejderne for at gøre dem mere medgørlige, dette forsøg paa løntryk slog imidlertid fejl.

Br^* Jorøcnspns prh>piHp pr pn absolut la.nd svin dinn for dansk økonomisk historie, hans kendskab til, hvad han skriver om, solid og gedigen og hans vurdering i det store og hele rigtig og vel afbalanceret. Selv om der er adskilligt at anke over, findes der mere at glæde sig over, ikke mindst, at hele tidens forudsætninger er lagt til grund for behandlingen i stedet for en senere tids liberalistisk farvede og fortegnede frasologi. Derved opnaas den rette historiske placering, saaledes at man ser kontinuiteten i udviklingen baade før og efter den behandlede periodes begyndelse. Det bør i denne forbindelse nævnes, at forfatteren i sin fremstilling tillige har vist, at der fandtes en industriel produktion ogsaa før 1730'erne, da beskyttelsespolitikken satte ind paa kraft, der var altsaa et fundament at bygge videre paa; alt det nye, der skød op, hvilede, om ikke paa solid klippegrund, saa dog langt fra paa sand. Alh. n. _