Med et forord af Aage Friis — og i en ikke helt heldig oversættelse ¦_— udkom Friedrich Meineckes lille skrift: Den tyske katastrofe. Betragtninger og erindringer sidste år (1948) på Det danske Forlag (i serien Europæisk kulturbibliotek). Både M.'s stilling indenfor historievidenskaben og selve emnet gør det naturligt at henlede opmærksomheden på skriftet, der er blevet til i tiden kort efter det tyske sammenbrud i 1945.

I bogens undertitel skal hovedvsegten laegges pa betragtningerne, ikke pa erindringerne. M.'s egen person eller oplevelser har en tilbagetrukket plads, og nar han fortseller om samtaler med msend som Groener eller oberst Beck er det til belysning af tiden, ikke af sig selv. I forbindelse med »betragtningerne« fremsaetter hD." dc£ Icili^licdovis cl. p*r hi".TTiar.rJcriirig*i • •¦¦! sin sj'sstlsitrLlelse rncd egne vserker som veLum H. v. Boyen, Weitbiirgertum und Nationalstaat samt Die Idee der Staatsrason. Oplysende om M. selv er ogsa hans udtalelse om, at endnu lyder i nans oren de ord, han i 1935 horte i en tale af president Roosevelt ved Harvard universitetets 300-arsfest om »freedom of thought«.

Vægten i bogen ligger, som sagt, paa betragtningerne, forsøget på at udrede, havd der i det tyske folks udvikling førte »frem« — om man nu kan bruge det ord — til den nationalsocialistiske bevægelse og alle dens uhyrlige skændselsgerninger, »et satanisk princips gennembrud i verdenshistorien«, som M. siger. M.'s udredningher rummer bl. a. en vurdering (om ikke just omvurdering, så dog vel en fra tidligere noget nuanceret vurdering) af den preussiske militarisme, af de tyske enhedsbestræbelser og den dertil knyttede magtdyrkelse, af en filosof som Nietzsches indflydelsepå ungdommen, men tillige en vurdering af det 19. og 20. århundredes hele åndelige og sociale udvikling. Trækkene i denne — som teknikkens tiltagende overvægt — er jo ikke speciellefor

cielleforTyskland. Med dyb pessimisme så allerede en kulturfilosofsom
Jacob Burckhardt på denne udvikling.

Megen interesse knytter der sig til M.'s betragtninger over »tilfældigheden og det almene« i historien. Alt, hvad vi kan kalde tilfældighed, siger M., indeholder samtidig noget alment, og i det almene er der desuden noget tilfældigt. Man forstår, at M. gerne vil, at der i Hitlers udnævnelse til rigskansler skal ligge noget tilfældigt, noget, der ikke havde været uafvendeligt, thi det tyske folks skyld (medskyld) vil herved mindskes. Man forstår ligeledes Ivl.'s 11 einlicc v doc if, hvad der ves cl gc*+ i den tvske udvikling før 1914, og med varmtfølte ord omtaler M. navnlig politikeren Fr. Naumanns forsøg på at sammensmelte den nationale og sociale bevægelse, »en af de ædleste drømme i Tysklands historie; men den var en drøm . . .». Mindre forstår i hvert fald en dansk, at augustdagene 1914 — med bl. a. Tysklands overfald på Belgien og fremfærd i dette — i Tyskland føltes som en åndelig løftelse, en national rejsning.

I M/s koncentrerede lille skrift er der stof nok til mange debatter om vigtige kulturhistoriske og historiefilosofiske problemer. Læserne vil have rigt udbytte ved en fordybelse i det. — Her vil jeg til slut kun nævne M.'s udtalelse om, at det overleverede historiebillede, hvormed tyskerne er voksede op, må underkastes en grundig revision, at man må forstå, at mænd som Frederik den Store og Bismarck ikke bare har bygget op, men også ødelagt, at i det hele den tyske historikers kald er at udvise både kærlighed og strenghed overfor fortiden. Om virkelig sådanne krav blev opfyldte, var der vel håb om, at Tyskland igen kunde indtage en plads blandt nationerne med kristelig-vesterlandsk kulturarv. Dette — forstår man af skriftet — er M.'s brændende ønske, den gamle historikers testamente til yngre kaldsfæller.