Arkivar i det svenske Rigsarkiv Olof Jågerskiolds akademiske Afhandling Hovet och Forfattningsfrågan 1760_—1766 (Uppsala, 1943, 345 Sider) har til Genstand en fast afgrænset Episode inden for Frihedstidens slyngede indrepolitiske Begivenhedsrække. Under Ledelse af Dronning Lovisa Ulrika søgte Hofpartiet fra 1760ernes Begyndelse at udnytte en gunstig indenrigs- og udenrigspolitisk Situation til at bane Vejen for en haardt tiltrængt Reform af Forfatningen, der skulde have til Formaal at styrke den udøvende Magt over for den hidtil saa almægtige Rigsdag. Det var Dronningens Tanke, at denne Reform skulde gennemføres ved et Samarbejde mellem de to tidligere saa stridbare Partier Huerne og Hattene, og den planlagte Politik fik derfor Betegnelsen Kompositionspolitikken. Forsøget mislykkedes, efter at det ved flere Lejligheder havde set ud til, at et positivt Resultat var inden for Rækkevidde. Det mislykkede Forsøg kom i høj Grad til at bane Vej for Statsomvæltningen i 1772.

Forf. har stillet sig den Opgave — saavidt Kildegrundlaget tillader det — at følge de skiftende Faser i dette indviklede Hændelsesforløb, hvor baade personlige Intriger og forskellig international Indflydelse fik den politiske Situation til hurtigt at skifte. Fremstillingen bygger paa et betydeligt, hidtil ikke udnyttetMateriale. Blandt dette er der navnlig Grund til at fremhævede Arkivalier, som den nordiske Undersøgelseskommission, som Forf. arbejdede for, fremdrog i Begyndelsen af 1930erne i Statsarkiverne i Moskva. Forf. har desuden fartet vidt omkring og i en Række europæiske Hovedstæder fremdraget supplerende diplomatisk Stof. Naar dette Materiale har haft saa stor en Betydningfor Afhandlingen, hænger det naturligvis sammen med, at det svenske Forfatningsproblem og Spørgsmaalet om HofTets større eller mindre Indflydelse paa svensk Rigsstyrelse ikke blot var et indre svensk Anliggende, men af alle Sveriges Naboer blev

anset for at kunne faa afgørende Betydning for Sveriges Placering i Tidens fint afstemte Alliancesystem. En anden vigtig Kilde, som Forf. har udnyttet, er de forskellige Promemorier om de politiske Forhandlinger, som stammer fra Dronningens Haand eller fra hendes Omgivelser. Forf. har underkastet disse betydningsfulde Kilder en ny kildekritisk Prøvelse og med megen Skarpsindighed søgt at udfinde, hvem der har ført dem i Pennen.

Afhandlingens hele Karakter og det meget omfattende Noteapparat medfører, at den kun vil blive læst af et meget begrænset Publikum. Man forstaar derfor, at Forf. har haft Lyst til paa anden Maade at udnytte det samme rige Materiale, saaledes at han kunde faa større Kredse i Tale. Dette er sket ved en bredt anlagt Levnedsskildring af en af Disputatsens Hovedpersoner, nemlig Dronning Lovisa Ulrika (Stockholm, 1945, 298 Sider). I dette nye Arbejde følges Dronningens Bane fra Fødsel til Grav, og Forf. faar herigennem Lejlighed til at dokumentere, at han ikke blot behersker den strenge kildekritiske Undersøgelse, men at han ogsaa formaar at tegne et historisk Portræt og en Tidsperiode, saaledes at den staar lyslevende for Læseren. Skildringen af den velbegavede og kundskabstørstende hohenzollerske Prinsesse — den store Preusserkonges Søster — der blev svensk Dronning, og som i intimt Samarbejde med denne Broder søgte at skabe sig en central politisk Stilling i sit nye Fædreland er et overmaade fængslende historisk Arbejde. Den store Dronningebiografi fra det 18. Aarhundrede vidner baade om omfattende historisk Læsning og om fin og sikker Indfølingsevne.