Den unge kulturhistoriske Forfatter Georg Hansen, der for et Par Aar siden udgav en Bog om Degnen i det 18. Aarhundrede (jvfr. 11. R. I, 558 f.), har nu udsendt et nyt Bind omhandlende Præsten i samme Tidsrum, Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarhundrede (1947). Medens der baade formelt og indholdsmæssigt lod sig paavise meget væsentlige Mangler ved det førstnævnte Arbejde, vidner hans sidste Bog afgjort om Fremskridt i begge Henseender. Navnlig kan man konstatere en glædelig Fremgang i Retning af større Soberhed. Emnet er dog saa omfattende og kræver saa mange forskelligartede Forudsætninger, at det er tvivlsomt, om Forf. har gjort rigtigt i allerede nu at indlade sig paa en Syntese og ikke snarere burde have nøjedes med foreløbig at give Bidrag til Belysning af enkelte Sider deraf.

En Hovedmangel forekommer det mig at være, at Forf. gennemgaaende lader sin Fremstilling standse ved ca. 1780. Netop naar det gælder at klargøre den store Forandring i Forhold til nedarvet Tankegang og Skik, der finder Sted i Præstens Stilling i det 18. Aarhundrede, kan man vanskeligt undlade at behandle Aarhundredets sidste Femtedel, hvori de mest afgørende Forskydninger indtræffer baade idémæssigt og i det praktiske

Svagest synes iøvrigt det indledende Afsnit om Præstens almindelige Stilling at være; man savner her paa flere Punkter en dyberegaående Forstaaelse af den kirkehistoriske Baggrund. Det er saaledes mærkeligt, at der (S. 45) under Behandlingen af Tidens herskende Strømninger aldeles ikke tages Hensyn til den saakaldte ældre Supranaturalisme, der ikke blot teologisk og litterært fik Betydning, men ogsaa skabte en ny Præstetype, oftere urigtigt sammenblandet med den senere »rationalistiske«.

Værdifulde er derimod de følgende Kapitler, der behandler
Landsbypræstens materielle Stilling — derunder Præstegaarden
som Kærnepunkt i den daglige Tilværelse —, hans Forhold over

for Menigheden som Udøver baade af gejstlige og verdslige Funktionersamt hans sociale og moralske Placering. Der er i disse Afsnit paa Grundlag af flittige Arkivstudier fremdraget talrige interessante Træk, der er velegnede til at belyse en Række konkreteFaktorer. Særlig kan fremhæves Gennemgangen af de gejstligeBogsamlinger efter Skifteprotokollerne.

Kan Forf. ikke frikendes for en vis Overtro paa Værdien af Statistik selv paa Omraader, hvor man hellere maa veje end tælle, og har han maaske en lovlig stærk Lyst til at indlade sig r»aa -triHHaffirro histTi^filo^f^k⁰ Spekulationer ccm det ™ccicllc Emne næppe gør paakrævede, saa maa man anerkende den prisværdige Stræben efter at vise historisk Forstaaelse og Redelighed i Bedømmelsen, som overalt gør sig gældende.