Grønlands historie er ikke et område, der har tiltrukket sig megen opmærksomhed fra danske historikeres side. Med interesse modtages derfor det forsøg paa en samlet historisk skildring, der nu foreligger i: Finn Gad, Grønlands Historie. En oversigt fra ca. 1500 til 1945. (Det Grønlandske Selskabs Skrifter XIV. Kbh. 1946. 272 sider.) Fremstillingen er forfattet under ophold i Grønland i krigsårene. Det sætter uundgåelig sit præg på bogen, at forf. kun har haft få hjælpemidler til rådighed og ikke har været i stand til at drage nytte af undersøgelser på en række forskellige områder, der netop er fremkommet i de sidste år.

Skildringen dækker kun tiden efter ca. 1500, således at nordbokolonisationenikke behandles. Dette kan forsvares ud fra det synspunkt, at denne danner en sluttet epoke, der ikke har haft større indflydelse paa det nuværende grønlandske samfunds udvikling.Alligevel havde en kort omtale af den været naturlig, da den, udover den interesse den i sig selv frembyder, har spillet en betydelig rolle som inciterende moment for den senere dansknorskekolonisation. Af Eskimoernes indvandring til og gradvise udbredelse over Grønland giver Gad på grundlag af det arkæologiskemateriale en kort, men instruktiv fremstilling. Ved skildringenaf opdagelsesrejserne til Grønland fra ca. 1500 og kolonisationenfra 1721 til Statens overtagelse af handelen i midten af 1770'erne har forf. kunnet støtte sig til L. Bobés ret udførlige fremstilling (Meddelelser om Grønland bd. 55; 1936) og til Ostermannsmissionshistorie. Gads skildring er levende og vel afbalanceret,selv om Missionen måske har fået en lovlig stor plads på Handelens og den økonomiske udviklings bekostning. Ligeledes bedømmes de hyppige rivninger mellem Mission og Handel nok lidt for meget til gunst for den første. Sandt nok var — som Gad fremhæver — de folk, der udsendtes af Handelen, ikke alle synderlig velegnede; men det samme kan siges om en del af missionærerne, idet det gennemgående ikke netop var eliten af danske teologer, der udgik til Grønland, men alt for ofte kandidater,der af forskellige årsager, f. ex. en elendig attestats, ikke havde muligheder for at få et embede i Danmark, før de havde gjort sig fortjent ved en årrækkes tjeneste på de lidet tiltrækkendeposter i Grønland. Med hensyn til 19. årh. mærkes det på fremstillingen, at de behandlinger, forf. bygger paa, er meget summariske for første halvdel af årh. Alligevel er det lykkedes ham at gøre skildringen af denne periode saa fyldig, at den ikke skiller sig væsentlig ud fra de omgivende, bedre belyste perioder; men på enkelte punkter er han herved sikkert kommet til at drage for vidtgående slutninger af det spinkle stof i de foreliggendebehandlinger.

liggendebehandlinger.Saledes kan der for den seldre tids vedkommendevaere grund til at se med nogen skepsis pa den staerke vsegt, han lsegger pa befolkningstallene som udtryk for den almindelige ekonomiske samfundsudvikling, idet tallenes palidelighedtil et godt stykke ind i 19. arh. ma betragtes med megen reservation. Perioden fra retableringen efter krigsarene 1807_—14 indtil midten af arh. karakteriserer Gad som »en grotid uden i og for sig storre omvaeltninger for det okonomiske og sociale liv i Grenland« (s. 150). Med denne karakteristik har han dog vist •]_jF]_rA rtn-nnlr^ /-f-i *-\-w*-t- r- t r~e r\ nm Vi n+_XTr] vkiv» rfnfnl rln -p *-k ¦*» i-»-»<i *-l -ni nrf Irl *-*¦»» *-!*-»¦*» -l denne tid sker i Handelens grundlag i forhold til tiden for 1807. Mens dengang omkring halvdelen af den vigtigste indhandlingsvare, spsekket, leveredes fra den pa europseisk initiativ og delvis med europseisk arbejdskraft drevne hvalfangst, svandt denne fra et stykke ind i 19. arh. helt hen, og nsesten alt spsekket stammer nu fra Gronlsendernes sselfangst. Handelen matte saledes naesten helt hvile pa gronlsendererhvervet, mens det forogede handelssamkvem pa den anden side stserkt ogede Gronlsendernes afhsengighed af Handelenog dens tilforsel af europseiske varer. Dette er et afgerende trsek i hele denne periodes udvikling. Heri ligger ogsa en del af grundlaget for de stridende »europseiserende« og »nationaliserende« tendenser, der allerede i denne tid trseder ret klart frem. Det mest tvivlsomme punkt i fremstillingen af 19. arh. fremkommer dog maske ved, at forfatteren ikke skelner klart mellem de to principielt ganske forskellige begreber, pa. den ene side indhandlingeller hjemsending (»handelsproduktion«), hvis storrelsekan fastslas ret nojagtigt, og pa den anden side Gronlsendernesproduktion (fangst), om hvis storrelse vi ikke ved meget med sikkerhed. Gad mener abenbart, at man i hovedsagen kan udlede produktionens storrelse som en direkte proportional til indhandlingens, hvad der turde vsere tvivlsomt. Heri ligger vel ogsa en del af grunden til, at han skildrer arh. forste halvdel, med den stserkt stigende indhandling, som en lys tid, mens billedetaf den sidste halvdel, der viser den modsatte bevsegelse, er ret merkt. Man ma dog huske, at gode eller darlige tider for Handelen ikke netop behovede at betyde det samme for den gronlandske befolkning. I skildringen af den nyere tid skal i evrigt blot nsevnes redegorelsen for Grenlsendernes egen littersere indsats,der maske virker lovlig omfattende efter bogens anlseg, men har vserdi ved at meddele en oversigt over et ganske ukendt omrade.

Disse få, spredte kritiske bemærkninger skal ikke forstås
som en kritik af det foreliggende værk i dets helhed. Den, der

kender lidt til det til grund liggende materiale, vil forstå at vurderede vanskeligheder, forfatteren har haft at kæmpe med. Han har uanset disse formået at skabe en velskrevet, harmonisk disponeretbog, der endelig giver os en stærkt tiltrængt kort og pålideligoversigt over forbindelsen mellem Danmark og Grønland. Med den interesse, der for tiden næres for Grønlands fremtid, vil skildringen sikkert vinde læsere i en større kreds.