Landsarkivar Hans Knudsen døde 5. maj 1946 knap 64 aar gammel. Allerede inden han i 1907 tog embedsexamen var han blevet knyttet til arkiverne, hvor han i næsten 40 aar kom til at gøre et dygtigt og samvittighedsfuldt arbejde, først ved landsarkivet i Viborg, derpaa som landsarkivar i Odense fra 1924 og endelig som leder av det sjællandske landsarkiv fra 1934. En særlig betydningsfuld gerning udførte han i 1921, da han under vanskelige forhold foretog den første orienterende undersøgelse av de sønderjyske arkivalier. Hele hans virksomhed var præget av saglighed og sund sans, saa han aldrig lod sig lede av personlige følelser, og han gav i videste omfang sine medarbejdere frie hænder i deres arbejde. Som arkivmand var han ikke blot en omhyggelig samler og ordner, men forstod, at hvis rammerne ikke skulde sprænges, maatte ligegyldige sager udskydes. Mindst lige saa meget betød han, der ved sit lune og sit venlige og naturlige væsen havde let ved at omgaas mennesker, som hjælper og vejleder for arkivgæster, baade amatører og fagmænd, samtidig med at han paa een gang elskværdigt og myndigt kunde avvise tidsspildende dilettanter.

Hurtigt kom han i kontakt med de lokalhistoriske organisationerog arbejdede energisk for at gøre aarbøgerne lødigere bl. a. ved selv at skrive en lang række velskrevne og omhyggeligt udarbejdede avhandlinger, især i »Jyske Samlinger«, som han redigerede 1921^—30. Hans produktion, der kun rummer faa større arbejder, voxede naturlig ud av hans arkivarbejde fx hans oversigterover visse arkivfonds — især trykt i »Fortid og Nutid«. I følge sin avstamning følte han nær tilknytning til landbrugshistorienog skrev den lødige avhandling om »Kolding RytterdistriktsSelvejerbønder« (Jyske Sml. 1925), der især kommer ind paa problemet om den ældre enevældes uvilje mod gennemgribendeændringer, der gik mod skik og brug. Et fynsk gods' drift

fulgte han grundigt gennem 200 aar i »Lundegaards Stiftelse 1754_—1929«, og i en fornejelig avhandling »Fra Holbergtidens Horsens« (Aarhus Stifts Aarb. 1921) viste han sin evne til at drage levende kulturhistorisk stof ud av tal og andre fakta. Baade i lokalhistoriske foreningers bestyrelser og i tjenestemandsorganisationerudforte han et stort og paaskennet arbejde, og han forfattede1944 en oversigt over »Danske Statsembedsmaends Samraad«191 9_—44. Gennem mange aar samlede han stof til en bog om de danske selvejerbonder, hvis stilling han ofte havde strejfet i kortere artikler. oe som han havde fortrseffelige forudssetninger for at skildre, men han naaede ikke at faa bearbejdet sit store materiale.