Franz v. Jessen har faaet Tid og Kraft til at fortsætte sit store Memoireværk »Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker«, hvoraf første Del kom 1944 (se 10. Rk., VI, S. 722 ff.). Nu foreligger anden og tredie Del, der spænder over Aarene 1902^—08, og der kan endnu ventes to Bind. Indtrykket af Værket er stadig det samme: en usædvanlig sikker og smagfuld Skribent plukker af sine mange Oplevelser hjemme og ude og præsenterer dem paa een Gang som Erindring og som Historie. Dette er Bogens Dobbeltansigt:den er baade fri Fortælling af set og oplevet og Fremlæggelseafhistoriske Dokumenter i Form af samtidig Reportage. Som Forfatteren siger, en ung og en gammel Mand snakker i Munden paa hinanden. Forfatteren giver selv Udtryk for det Haab, at den gamle ikke maa snakke for meget med; Læseren kan med Sindsro og Udbytte lytte til begge Parter. Franz v. Jessennaarmaaske

sennaarmaaskei de to nye Bind ikke den kunstneriske og følelsesmæssigeKlimaks,som første Binds Skildring af Barndomshjemmetbetegnede,men Værkets Karakter af fremragende Fortællerbedrifterstadig umiskendelig. De foreliggende Bind spænder, som anført, over seks Aar, der var rige paa udenrigspolitiske Begivenheder.Delængste Afsnit er Reportage fra Balkanhalvøen og Skildringen af Forfatterens Oplevelser under den russiskjapanskeKrig,som han fulgte som Korrespondent paa russisk Side. Et interessant Kapitel handler om Begivenhederne i Norge 1905 og den europæiske Reaktion deroverfor. Tredie Binds sidste Afsnit er en indgaaende Skildring af Forfatterens Deltagelse i det sønderjyske Arbejde. Ind imellem Hovedkapitlerne er der Billeder fra Forfatterens Journalistliv i Hjemlandet, bl. a. en Række »Danske Profiler« i Interviews. Fængslende er alt dette, nogen Forskel er der naturligvis i den historiske Værdi, de enkelte Afsnit har. Nogle af de udenrigspolitiske Kapitler er flotte journalistiskeØjebliksbilleder,andre udgør utvivlsomt i deres faktiske Data og grundige Ræsonnementer værdifulde Kilder til Tidens Historie. Mellem de »danske Profiler« giver de to Interviews med Vilhelm Beck et paa Kornet truffet Billede af denne sunde, muntre og forstandige danske Mand, der har maattet tage saa megen Uforstand paa sin Kappe. Den udførlige Skitse af Troeis-Lund og hans Hjem vil faa Plads i Litteraturen om en af vore Stormænd, selv om Storheden ikke paa alle Punkter er lige anskuelig, og selv om Billedet hist og her er vel meget præget af Modsætningen mellemdenstore Skribent og de fæle Faghistorikere. Personlig er jeg ikke vis paa, at Franz v. Jessen har Ret, naar han (11, S. 127) siger, at disses Indvendinger mod Troeis-Lunds Forskningsmetode blev mindre og mindre berettigede. Udviklingen var i visse Maader snarest den modsatte, men Beundringen for Skribenten blev med god Grund større og større. Over for en saa suveræn og vidende Forfatter som Franz v. Jessen vil en Anmelder naturligvis altid kunne gøre Indvendinger af forskellig Art; ikke mindst gælder dette det betydningsfulde, som Kildeskrift rangerende Afsnit om det sønderjyske Arbejde, der i øvrigt her ikke nærmere skal omtales. Alt sligt bliver dog kun Enkeltheder. Set fra et Helhedssynspunkt er dette et Værk af Betydning for dansk Aand og dansk Historie. Denne paa een Gang smidige og stædige Intelligens, denne AutodidaktogJournalist, der har flyttet sine Teltpæle Jorden over for Nyhedernes Skyld, han bunder saa dybt i dansk Muld og er vokset saa inderlig sammen med Danmarks Før og Nu, at han er vor bedste Kulturgesandt paa hjemlig Grund. Danmarks Skove suser i hans Sprog, Sundenes rolige Rytme synger i hans Stil. Selvstændigogskarp

stændigogskarpi sine Domme over han det ædle Værk, vi mest
af alt trænger til, Brobygningen mellem gammelt og nyt.