En i mange Henseender ejendommelig Historikerpersonlighed er gaaet bort med Dr. phil. Hans Jensen, der efter et kort Sygeleje døde den 6. Febr. 1945, knap 55 Aar gammel. Han var en Gaardmandssøn fra Slagelseegnen, blev mag. art. i Historie 1915, Dr. phil. 1936, var fra 1927 Medarbejder ved Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, men levede i øvrigt af sin Pen som Videnskabsmand og Populærskribent. Hans Studiecentrum laa i det halve Aarhundrede melleril Bondefrigørelsen og Grundloven, og efterhaanden trak han Linierne baade tilbage og frem. Ved sin Død havde han en fyldig Produktion bag sig. En hel Del var Populærskildring og Journalistik; blandt hans videnskabelige Arbejder fortjener at nævnes Lars Bjørnbak og den bjornbakske Bevægelse (1919), Afhandlingen om Bondecirkulæret 1845 i »Historisk Tidsskrift« 1922, hans Afsnit i »Det danske Folks Historie« (1928^—29), gentagne og udvidede i »SchulLz DanmarkshisLorie« (1942^—43), Jubilæumsskriftet De danske Stænderforsamlingers Historie 1830_—1848 (I^—11, 1931^—34), hans Disputats Dansk Jordpolitik 1757_—1919 (I, 1936; II forelaa i det væsentlige færdig ved hans Død) og hans Afhandling i »Kirkehistoriske Samlinger« 1943 Brud og Sammenhæng i dansk Aandsliv. En Studie med Henblik paa Grundtvigianisme, Indremission og andre Retninger.

Grundstammen i dette Forfatterskab danner Ungdomsarbejdet om Lars Bjørnbak, en frisk og kyndig Studie, der straks viser Hans Jensens herskende Evne, den frugtbare Sammenknytning af politiske og kulturelle Synspunkter, den smukke Undersøgelse om Bondecirkulæret, det store Værk om Stænderne, der trods visse Mangler giver en grundlæggende Fremstilling af Enevældens Skumringstid, og Afhandlingen i »Kirkehistoriske Samlinger«, hvor den modnede Aandshistoriker fletter Person- og Aandshistorie, Stands- og Meningsanalyse sammen i træffende og levende Perspektiver. Dette sidste Arbejde var et betydningsfuldt Skridt paa Vejen til det, som mere og mere var blevet Hans Jensens videnskabelige Maal: gennem Studiet af Bondefrigørelse, Stændertid og Junigrundlov at naa frem til en vel underbygget Syntese af Tiden efter 1864.

Hans Jensen var en mærkelig Blanding af indbyrdes modstridende Elementer. Han havde den sjællandske Bondes Realitetssans og lune Humor, en spillende Intelligens og en spekulativ Karakteriseringstrang, som gav rige Løfter. Men sensitive Ejendommeligheder, en urimelig Følsomhed over for Livet og en deraf følgende hyperkritisk Indstilling til Omverdenen gjorde ham ensom i Tilværelsen. I sin Tanke var han skarp og indtrængende, men som Forsker var han alt for tilbøjelig til at stole paa sit Instinkt og sine ofte blændende Ideer; han gav derfor ikke mindst i sine agrarhistoriske Arbejder Kritikken for mange Holdepunkter. Han naaede videst der, hvor Forskningen tjente journalistiske og populærhistoriske Maal; der mærkede man ogsaa mest til den sprudlende Tankefylde, der karakteriserede ham i Samtale. Trods alt har den fredløse og hjemløse Vandrer naaet at berige dansk historisk Litteratur med Resultater og befrugtende Udsyn, som vil bevare hans Navn for Eftertiden.