Norsk skolehistorisk Forskning udmærker sig ikke ved stor Righoldighed. Hovedværkerne er vedblivende den højtfortjente Rektor A. E. Erichsens Skrifter om Bergens og Trondheims Katedralskolers Historie (henholdsvis 1906 og 1911). Samme Forfatterhavde ogsaa anlagt Samlinger til et Arbejde om Oslo Katedralskole, men fik det aldrig skrevet, og først nu, en Menneskealderefter hans Død, er det lykkedes at faa tilvejebragt et Værk om Oslo katedralskoles historie ved Lektor Einar Høigaard (Oslo 1942, Grøndahl & Søn). Allerede i det Ydre

er det et meget stateligt Arbejde (472 store Kvartsider), smukt trykt og forsynet med talrige velvalgte Illustrationer, og den indre Lødighed svarer ganske til det fornemme Udstyr. Ikke mindst i Sammenligning med flere nyere skolehistoriske Arbejder fra dansk Side (jfr. 10. R. 11, 692—G93; V, 782—784) maa man paaskønne den solide og kyndige Behandling, der her foreligger. Forfatteren behersker ikke blot de specielle Kilder til Skolens Historie, men ogsaa den almindelige Litteratur om Emnet. Navnlig er det opmuntrende at se, hvorledes han sidder inde med et ikke sædvanligt Kendskab til, hvad der af danske Forskere er blevet ydet til Oplysning om skolehistoriske Emner.

Med rigtig Forstaaelse tegner Lektor Høigaard Baggrunden for Oslo-Skolens Udvikling, hans Opfattelse af Kildestoffets Bæreevne er præget af Nøgternhed, og hans Dom over historiske Fænomener er lige som hans Fremstilling selvstændig og grej. Hist og her kunde man nok have ønsket, at Forf. var gaaet dybere ind paa det rent undervisningshistoriske Stof, men stort set er hans Behandling af Skolens materielle Kaar og af dens aandelige Indsats nogenlunde ligeligt fordelt. Da en Række af de Personligheder, der indtil Begyndelsen af forrige Aarhundrede har været knyttet til Oslo Katedralskole — Oslo-Humanisterne, N. S. Chronich, Jacob Rasch, Hans Grams mangeaarige Korrespondent, Søren Monrad, Niels Treschow o. m. fl. — hører hjemme i den gamle dansk-norske Fælleskultur, har det foreliggende Arbejde tillige direkte Betydning for dansk Lærdomshistorie. Ogsaa for Tiden efter 1814 er Fremstillingen af Værdi, men angaar nu overvejende specielt norske Forhold. Lektor Einar Høigaard har sat sig et smukt Minde ved sin Oslo Katedralskoles Historie, og paa Baggrund af dette Arbejde beklager man dobbelt hans tidlige Bortgang. Bjørn Kornemp.