I fortalen til første bind af Andreas Frederik Kriegers Dagbøger 1848_—1880 (1920) bebudede udgiverne, Elise Koppel, Aage Friis og P. Munch, udarbejdelsen af en række hjælpemidler for benyttere af værket. 1925 udkom syvende og sidste bind af texten, og i de følgende år arbejdede forskellige historikere på det videnskabelige apparat. Nu afdøde landsarkivar Holger Hansen affattede person- og sagregister, men nåede ikke til ende med arbejdet, dr. Eiler Nystrøm tilvejebragte en oversigt over danske diplomater i udlandet og fremmede i Danmark, og disse og et par andre hjælpemidler har i korrektur i en årrække været tilgængelige for interesserede. Derimod har man måttet savne noter, rettelser og textkritiske bemærkninger, indtil værkets bind VIII (1—2, XIV + 431-f-333 sider), indeholdende oplysninger, oversigter og registre, 1943 forelå, besørget af C. O. Bøggild-Andersen og G. Rise Hansen.

Oversigterne og registrene har professor Bøggild-Andersen og Arkivar Rise Hansen arvet fra deres forgængere. De har foretaget visse æ ndringer og tilføjelser, men har ikke kunnet gennemføre en fuldstændig revision, som især for personregistrets vedkommendevar tiltrængt. Realkommentaren, tilføjelserne og rettelserne,der optager bindets større halvdel, har de i alt væsentligt udarbejdet fra grunden. Resultatet er, såvidt man uden at have adgang til de håndskrevne dagbøger kan skønne, mønstergyldigt. I de knappe og fyldige noter findes alle de realoplysninger til texten, man med rimelighed kan forlange, hentet med betydelig lærdom og sporsans fra et mylder af trykte og utrykte kilder¹). Rettelserne korrigerer talrige fejl i den trykte text, flertallet uden væsentlig betydning, men adskillige alvorligt meningsforstyrrende; som man med kendskab til Kriegers fluebensskrift måtte vente, er især personnavne ofte urigtigt gengivne: »Gallay« forekommer for Galenga, »Lalaing« for Leuning, »Steemann« for Steinmann, »Howitz« for Havin etc. Jævnsides med korrigeringen af texten har arkivar Rise Hansen, så godt det har kunnet lade sig gøre uden fototekniske og kemiske hjælpemidler, ud fra notaternes placering, blækkets farve etc. søgt at fastslå de forskellige stadier i de enkelte dagbogsoptegnelsers tilblivelse. I betragtning af Kriegers og A. D. Jørgensens absurde bestemmelse om, at de originaledagbøger skulde tilintetgøres, når udgaven var afsluttet, vil alle forskere, der nødes til at studere Kriegers text i detailler,

---

1 En enkelt tilføjelse: Laur. Skaus plan om en rejse til slesvig i begyndelsen af 1849 for at berolige stemningen der, som kommentator (VIII, 15) ikke har fundet omtalt i litteraturen, kan man få oplysning om i et brev fra Skau til H. V. Fiedler »o^ 1849 (RA).

være særlig taknemlige for denne del af kommentaren og beklage,
at der ikke har kunnet indrømmes den større plads.

Udgiverne var, da de publicerede dagbøgernes text, naturligvis på det rene med, at udarbejdelsen af noter og registre vilde benbare fejllæsninger og nødvendiggøre tilføjelser og rettelser; de har dog næppe gjort sig klart, at det vilde ske i så stort omfang. Det foreliggende tilfælde viser, hvor betænkeligt i udgiverteknisk henseende det er at publicere en så vanskelig text, inden det tilhørende videnskabelige apparat er udarbejdet. Udgiverne har imidlertid, hvad adskillige afhandlinger fra den sidste snes år vidner om, ydet forskningen en virkelig hjælp ved at gøre dagbøgerne offentlig tilgængelige så tidligt som det er sket, og denne fortjeneste kan vel veje op mod textens mangler, som jo desuden nu i det væsentlige er afhjulpet. Danske historikere skylder derfor udgiverne tak, og ikke mindre taknemlighed fortjener de to kommentatorer, hvis lærdom, flid og skarpsindighed først har gjort denne vigtigste privatarkivalske kilde til Danmarks politiske historie i sidste halvdel af 19. århundrede ret brugbar,