Af den nye Serie *Samlingar och Studier till Svenska Kyrkans
Historian (omtalt 10. R. V, 795—796) er der allerede udsendt en
Række Bind, som i lige Grad kan tages som Vidnesbyrd om den

sjældne Energi, der besjæler Udgiveren, Professor Hilding Pleijel i Lund, og om den Blomstring, hvori svensk kirkehistorisk Forskningfor Tiden befinder sig. Det nylig udgivne Bind (Nr. 6, 1943) indeholder et meget værdifuldt Bidrag af Professoren i Græsk i Lund Albert Wifstrand: »Andlig talekonst. Bidrag till den svenska predikostilens historia.« Denne Afhandling er af vidererækkendeInteresse end de fleste kirkehistoriske Monografier og aabner Perspektiver ud til mange Sider. I Modsætning til Flertalletaf teologiske Forfattere, der har beskæftiget sig med PrædikekunstensHistorie, anlægger Professor Wifstrand nemlig i første Række stilhistoriske Synspunkter, viser Sammenhængen mellem de forskellige Tiders Prædikestil og de almindelige litterære Smagsretninger og giver derved et Stykke hidtil lidet bearbejdet Kulturhistorie. Forfatteren er sig bevidst, at han ikke har udtømtsit Emne, men han har brudt Vej for nye Synspunkter, som fortjener at anlægges over for beslægtet Stof ogsaa i andre Lande. — En grundig og paa sin Vis værdifuld Undersøgelse forelægges ogsaa i det følgende Bind (7, 1943) af Ragnar Askmark: »Svensk prastutbildning fram till år 1700«, men den er ganske overvejende af Interesse for svensk Specialhistorie.