Norsk og dansk Pressehistorie er et temmelig uopdyrket Felt, og det maa derfor betragtes som lidt af en Sensation, at en ung norsk Historiker Egil Husby har været istand til at udsende en Monografi over et af Norges berømteste Dagblade fra det 19. Aarhundrede,nemlig »Den Constitutionelle«. (Sverdrups Boghandel, Kristianssund, 1943). Afhandlingen er oprindelig skrevet som Hovedopgave til den sproglige-historiske Embedseksamen, og den bygger saavel paa den foreliggende Litteratur som paa utrykt Materiale, navnlig efterladte Breve fra Udgiver og Redaktører. »Den Constitutionelle« udsendtes fra Nytaar 1836 og udkom indtil1847, da Bladet maatte gaa ind paa Grund af daarlig Redaktionog manglende Tilslutning. Avisen var Talerør for Intelligensen og repræsenterede dens Interesser overfor den truende Bondeopposition.Den blev oprettet af den fra Danmark stammende, meget foretagsomme Boghandler J. F. Dahl, og den fik økonomiskStøtte af Grev Wedel Jarlsberg. Den oprindelige Redaktion bestod af Carl Fougstad, U. A. Motzfeldt og A. Schweigaard, Mænd der tidligere havde støttet Tidsskriftet »Vidar«, og for hvem Journalistik egentlig kun var et Bierhverv. Ogsaa Digteren Welhaven og Juristerne Frederik Stang og Bernhard Dunker støttede længe det nye Bladforetagende. Paa det politiske Omraadeførte

raadeførteBladet et energisk Forsvar for Ejdsvoldgrundloven, der dels havde sikret Intelligenspartiet og Embedsmændene en kraftig Indflydelse paa Norges offentlige Forhold, dels havde sat snævre Grænser for Kongens Indflydelse. To Problemer interessererForf. i særlig Grad, nemlig Bladets politiske Linie og de forskellige Medarbejderes personlige Forhold dels til Udgiveren dels til hinanden. Undertiden synes man, at Forf. bevæger sig lidt for langt bort fra Bogens Emne, som f. Eks. i den detailleredeSkildring af U. A. Motzfeldts Forbigaaelse ved en Professorudnævnelse.Et vigtigt Spørgsmaal, der er taget op til Drøftelse, er Bladets økonomiske Fundament, og det Udbytte Udgiver og Medarbejdere høstede af deres Anstrengelser. Der blev i Sandhed ikke spundet Guld paa Bladvirksomhed i første Halvdel af det 19. Aarhundrede. Bladet fik ingen større Udbredelseuden for Hovedstaden, idet Abonnementsprisen var temmelig høj og faktisk repræsenterede Salgsværdien af en Ko! Dette Forholdforklarer bl. a. Bladets ringe Udbredelse i Landbokredse.

For en dansk Læser er det mest overraskende ved Bogen, at Fremstillingen af et norsk Blads Historie i denne Del af det 19. Aarhundrede kan gives, uden at man behøver at redegøre for Statsmagtens Stilling til Pressen, og at der slet ingen Eksempler findes paa Indskriden fra det Offentliges Side i Anledning af Bladets Kritik af Regeringens Dispositioner. Forklaringen er imidlertid den ganske simple, at Norge paa det Tidspunkt var et af de meget faa Lande i Europa, som ikke havde noget politisk Trykkefrihedsspørgsmaal saaledes som f. Eks. Danmark og Sverige.

Om selve Fremstillingen er kun godt at sige. Den lille Bog er velskreven og klar, og Forf. ser selvstændigt og kritisk paa sit Materiale. Man maa derfor haabe, at det foreliggende Skrift maa efterfølges af større Studier over de herhenhørende Problemer.