Troels Fink: Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770. (Kbh. 1941, 210 Sider).

Troels Finks Doktorafhandling er afsluttet i det første Besættelsesaar,og Arbejdet bærer Præg af den Konjunktur, hvorunderdet har set Dagens Lys. Det har aabenbart været af afgørendeBetydning for Forfatteren at faa Afhandlingen hurtigt

fra Haanden. Forholdene har ikke tilladt ham yderligere Undersøgelseraf Materialet i Kiel, og i Stedet for at føre Arbejdet op til 1830'erne — som oprindelig planlagt — og derigennem belyse Bøndernes sociale og økonomiske Stilling før NationalitetskampensBegyndelse, stopper Fink op 1770. Herved forringes Værdienkendeligt, idet den naturlige Slutsten mangler. Problemstillingener for snæver, og adskillige vigtige Sider er forbigaaet — værst i saa Henseende er den næsten komplette Udeladelse af Udskiftningen, set i Relation til Skattepolitikken. Det sociale og økonomiske Moment træder alt for stærkt i Baggrunden, tilbage bliver i alt væsentlig det tekniske, der saa til Gengæld er udmærketog indgaaende behandlet.

I Indledningskapitlet, hvor Dr. Fink ridser den europæiske Baggrund op, er der Tilløb til en bredere Skildring, men det bliver ved dette. Opløsningen af Fællesskabet andetsteds — Frankrig, England og Vesttyskland — er han sluppet alt for let fra. Side 28 omtaler Forfatteren 3 forskellige sønderjyske Driftsformer og sociale Typer — Gutherrschaft, Grundherrschaft og frie Bønder. I den Forbindelse burde være trukket Linier op udadtil. Den første Type findes bl. a. i Pommern, Mark Brandenburg, Preussen, Schlesien, Mecklenburg og Holsten, den anden i Nedre Sachsen, Rhin, Alt. Bayern, Thiiringen m. m., begge Typer eller Overgangstyper i Lauenburg, vestelbiske Altmarkt, Dele af Sachsen o. s. v., samt frie Bønder uden Forhold til Grundherrschaft bl. a. i Ditmarsken, Østfriisland og de bremiske Marskegne. Her vilde det have været paa sin Plads at skildre Sønderjylland som det sønderjyske Landbrugs Struktur var præget af kontinentale Forhold og stærkt paavirket af vestlige Strømninger. Ogsaa Slutkapitlerne »Udskiftningen i dens økonomiske og sociale Sammenhæng« og »Udskiftningen i Sønderjylland i Forhold til Udviklingen i Kongeriget« er lidet givende, og Overskrifterne alt for pretentiøse. Udskiftningsproblemet 1766^—71 falder helt uden for Værkets Rammer og er kun en Gennemgang af Lovbestemmelserne, ikke af Udskiftningen i Sønderjylland.

I sin sparsomme Omtale af Udskiftningens Historie i Danmarkhar Dr. Fink ikke set sig ordentlig for. Der »gærdedes« meget i Københavns og andre Len, og Bønderne sloges bravt om Løkker, ligesom Kronen ofte maa forbyde Indhegning af Fællesfang, Overdrev eller uskiftede Jorder uden kongelig Bevilling.Et Studium af Kancelliets Brevbøger i det 16. og 17. Aarhundrede,samt Granskning af Forordningerne efter Danske Lovs Tid vilde have gavnet Fremstillingen betydelig. Forholdene i

Kongeriget er Forfatteren i det hele taget ret ukendt med. Han mener (S. 159), at man 1735 kunde have ventet større Aktivitet i Udskiftningen ved General-Landets Økonomi og KommercekollegietsOprettelse. Men Regeringen var bondefjendsk. 1736 siger Kommercekollegiet, at Bønder bør holdes bestandig i Ave og sættes i idelig Arbejde »saavel for Proprietærer som sig selv i Særdeleshed«, taler om Bondens onde Natur og ivrer mod, at Børnene »nu mere end i forrige Tider« skulde lære at regne og skrive, hvorved man ikke kan finde, at Landgodset forbedres. Løsnet var Stavnsbaand, Kornmonopol og delvis Nedlæggelse af Bøndergaarde(1731). Det var først i 1740'erne Forstaaelsen af, at Landbrugetikke forbedres ved Uvidenhed, trængte frem inden for Kollegierne. Initiativet kom ikke, som Fink og andre mener, i første Omgang fra Godsejerne. 1746 har vi Moltkes Reformplan, men allerede i 1730'erne finder vi i Kommercekollegiet adskillige udmærkede Forslag fra borgerlige og gejstlige.

Jeg kan heller ikke erkende, at Reformerne i Sønderjylland kun har haft ringe Betydning for Kongeriget. Dr. Fink nævner selv, at sønderjyske Forhold er omtalt i den økonomiske Magasinlitteratur, og der kan vist ikke være Tvivl om, at Hoverifriheden i Sønderjylland har virket stimulerende paa Reformarbejdet i Kongeriget. Blandt de jyske Bønderkarle, der hvert Aar drog Syd paa, har sikkert adskillige efter Hjemkomsten været ivrige Talsmænd for en Afløsning af Hoveriet og haft Forstaaelse af Udskiftningens Betydning. Dette har sikkert i Forbindelse med det nu voksende Kendskab til »engelske« Forhold været med til at sanke Brænde til det Baal, som fortærede den gamle kongerigske Landboforfatning. Dr. Finks Betragtninger er i det hele taget ikke dybtgaaende. Forbavsende virker det, at en moderne Historiker omtaler den forandrede nationaløkonomiske Opfattelse af Landbospørgsmaalet (S. 189), men ikke de bedre Konjunkturer, som dog først og fremmest gav det tekniske Reformarbejde et Skub fremefter.

Hvor Forfatteren kommer ind paa det tekniske Udstykningsproblemi de af ham behandlede sønderjyske Egne, er Afhandlingenimidlertid af stor Interesse og giver et Væld af værdifulde Oplysninger. Han viser, at Paavirkning fra Marsk til Geest i Vestslesvig og fra Marsk i Vest- til Østslesvig har været forholdsvisringe. Han beskriver dernæst, hvorledes Godsdriftens Udvidelsei det 16. Aarhundrede førte til en Opdeling af de sønderjyskeBønder i 3 Grupper, een i Sydslesvig omfattende livegne, en anden i de afdelte Fyrsters Omraade bestaaende af livegne eller haardt tyngede og en tredie med større social og personlig

Frihed paa Kongen og Hertugen af Gottorps Omraader. Endviderepaaviser Dr. Fink, at Godssamlingerne ikke direkte førte til nogen Driftsforandring for Bøndernes Vedkommende, hvorimodder indirekte maa siges at bestaa en vis Forbindelse mellem Hovedgaardens Udløsning af Fællesskabet og den tidligste Udskiftningi Landsbyerne. Troels Fink gaar her mod en Fremstilling,der er givet af sønderjyske Agrarhistorikere, bl. a. Georg Hanssen og Mager og benægter Rigtigheden af, at Udskiftningen skulde have bredt sig fra Angel til den øvrige Del af Østslesvig. Det er sikkert rigtigt, men Eksemplerne, hvorefter der generaliseres,betænkelig faa. Særdeles oplysende er Afsnittet om Udviklingenaf Særdriften inden for Landsbyfællesskabet, om end Forfatterens Definition af forskellige Slags Særjord er uklar og hans Kendskab til Litteraturen herom noget spinkel. I »Rydningerog Særdrift i Skovene« og de følgende Afsnit gives der for første Gang en udmærket Forklaring paa de levende Hegns Betydningi Udskiftningens Historie. Ogsaa Omtalen af den Rolle, Embedsmændene, der iøvrigt synes ofte at have gjort sig godt betalt, har spillet under Udskiftningerne, er meget lærerig.

Hvad angaar Fremstillingen af selve Udskiftningen gaar Troels Fink kronologisk frem, idet han begynder med den ældste i Aabenraa og derefter begiver sig ind i Landet vest paa. Hele denne Gennemgang, der teknisk set er meget interessant, forbindes imidlertid ikke med andre historiske Foreteelser, hvorved den kommer til at virke tør og trættende. Forfatteren kunde i den Forbindelse have nævnt, at Udstykningen begynder omkring Aåjjciil^a, uCr uféV cii jjctyuciig xvOriiiiaiiuci 111. a. pa et lNurge ug Holland, og hvor den første Højkonjunktur i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede maatte virke inspirerende med Henblik paa en mere intensiv og givtig Drift; de første Byer, der udskiftede, havde desuden udmærket lerblandet Muldjord. Den næste Udskiftning, som kom i 1680'erne — ogsaa gode Kornhandelsaar — omfattede mindre frodige, tildels sandede Jorder. Det er imidlertid rigtig set, naar Forfatteren fremhæver, at den ringere Bonitet var en medvirkende Aarsag til senere Udstykning i Midtog Vestlandet. Behandlingen af Grundene til Indhegningen af Engene er god, selv om jeg vil mene, at foruden bedre Afvandingsmetoder ogsaa den større Fortjeneste gennem Øksenhandel er et Moment, der forklarer, hvorfor den kom før end Fællesskabets Ophævelse paa de magre Jorder.

Alt i alt maa det siges, at Troels Finks Arbejde ikke giver
saa meget, som man kunde have ønsket. Men de Forhold, hvorunder
det er opstaaet, maa skrives ham til Gode. Selv om Af-

handlingen er ret spinkel i sin Opbygning og Problemstilling, rummer den dog i al sin Begrænsning saa meget værdifuldt nyt, at den maa betegnes som en om end mindre Landevinding for dansk Historie. Den er endvidere, hvor Forfatteren har fast Grund under Fødderne, saa stringent og videnskabeligt opbygget, at man har Lov til at vente sig ikke saa lidt af hans kommende Produktion. Albert Olsen.