Den hellige Birgitta er et, indenfor Nordens Middelalder, i sin Art enestaaende Emne for historisk Skildring. Stoffet er rigt, rigere af Omfang, end naar det gælder, ikke blot nogen anden svensk, men ogsaa dansk eller norsk middelalderlig Personlighed. Det er ogsaa af en særlig Art, forsaavidt som det i overvejende Grad udgøres af Helgenindens Aabenb åringer, gennem hvilke det er muligt at faa et Indblik i hendes, det enkelte Menneskes Sjæleliv; vi ved uendelig mere om de Tanker og Følelser, der har rørt sig i Birgitta end i Dronning Margrethe. At faa Kendskab til hendes Liv og Færden udadtil er vanskeligere, men ingenlunde ugørligt. Dels suppleres Aabenbaringerne af en Del spredte, ligeledes samtidige Efterretninger, dels er selve Aabenbaringerne af en særlig, mere haandgribelig Beskaffenhed, end Tilfældet er med de mellem- og sydeuropæiske hellige Mænds og Kvinders Visioner — udsprungne som de ofte er af en bestemt Situation og rettede til en bestemt Person, i det hele prægede af Birgittas viljeskraftige, mod Handling rettede Personlighed.

Johannes Jørgensen har af dette Stof skabt et smukt Værk, Den hellige Birgitta af Vadstena I (1303—1349) (1941), særpræget baade af Biografen og den biograferede, saaledes som Tilfældet ofte vil være med den værdifulde Levnedsbeskrivelse. De mange Aars Forsinkelse, inden Planen, ifølge Forordet fattet allerede for 40 Aar siden, er kommet til Udførelse, har været

gavnlig, idet der herved er blevet Lejlighed til at benytte Værker som K. B. Westman: Birgitta-Studier (1911), Isak Collijns Udgaveaf Kanonisationsprocessens i biografisk Henseende overordentligbetydningsfulde Akter (Acta et Processus CanonizationisBeate Birgitte, 1924) og Toni Schmids: Birgitta och hennes uppenbarelser (1940). Forf. har ogsaa selv foretaget kritiske Undersøgelser,særlig angaaende de vanskelige Spørgsmaal, som Dateringen af de enkelte Aabenbaringer frembyder. Han polemisererher paa flere Punkter mod de af R. Steffen i dennes fortræffeligeBog: Den heliga Birgittas Uppenbarelser (1909) fremsatteAnskuelser. Det er dog ikke Kritikken, som giver Bogen dens særegne Præg. Dens Værdi beror paa Johannes Jørgensens digteriske Evne til at fortælle, en Evne, som ikke er almindelig (omend haardt tiltrængt) indenfor den historiske Litteratur. Læseren føres ind i Middelalderens aandelige Enhed, i Kraft af hvilken hele Europa bliver et Virkefelt for den enkelte fremragendeAand, ogsaa fra »Landet nordligst i Verden«. Sveriges Natur, skildret i mange henrivende smaa Billeder, og Sveriges Folk med dets medfødte alvorlige Religiøsitet danner Baggrunden for hele dette Værkets 1. Bind. Ogsaa Birgittas snævrere Kreds, de aristokratiske Lagmandsslægter, Bærerne af den Udvikling, der er kendetegnet ved den nordiske Tanke om Lovens Herredømmeog Kongens Forpligtelser, faar sin Plads i LagmandsdatterensLevnedsbeskrivelse. Milieuskildringen er bred og hviler paa et grundigt Studium af det middelalderlige Samfund, især naturligvismed Betoning af det religiøse Liv. Bøger som Lucidarius, det norske Kongespejl og det svenske »Ura Styrilsi konunga«, Prædikener, Mystikernes Skrifter, Sagn og Legender, undertiden hentede langvejs fra, tages til Hjælp for at give Fortællingen Fylde og Liv. Et Eksempel blandt mange paa, hvad Forf. kan faa ud af nogle faa Linier i Kilderne, er Skildringen af Broder Svenungs Syn i Compostella (S. 93 f.). Ogsaa den, der er kritisk indstillet overfor denne Art af Biografi, maa bøje sig for Digterens og Forskerens Evne til at skildre, hvad der er sket, og hvad der kunde være sket. Hertil kommer Katolikkens Rodfæstethed i og Indfølingsevne overfor den middelalderlige religiøse Forestillingskreds,i hvilken han færdes saa hjemmevant, at selv AabenbaringernesUnder ikke synes at frembyde noget Problem. Storslaaeter Birgittas Skikkelse, som hun staar i den evige, absolutte Kamp mellem Gud og Djævel, mellem godt og ondt. Det historiskeSynspunkt mangler paa den anden Side ikke, fremtrædende f. Eks. i lagttagelsen af den middelalderlige Kristendoms tidsprægedeEjendommeligheder, som ogsaa findes hos hende.

Med Forventning maa man imødese 2. Binds Skildring af
Aarene i Italien, som baade subjektivt og objektivt vil frembyde
et taknemmeligt Stof for Johannes Jørgensen.