Indenfor 16 og 17. aarh.s talrige rejsebeskrivelser — i reglen i form af dagbøger og journaler — indtager Johan Albrecht von Mandelslos Journal und Observation (1637^—1640) udg. af MargreteRefslund-Klemann (Kbh. 1942, 233 Sider) en særstilling. Den er forfattet paa et senere tidspunkt end de i Hakluyts og Purchas' samlinger trykte, og dens forfatter tilhører ikke de nationer, der var de førende i tidens oversøiske handelsforetagender.Albrecht v. Mandelslo var en nordtysk adelsmand, der allerede som dreng var kommet i den gottorpske hertugs tjeneste. Da hertugen 1633, for at gøre et forsøg paa at faa del i den rige østasiatiske handel, sendte et gesandtskab til Moskva og Ispahan for at søge en handelsforbindelse etableret med Persien og Indien over land — ad de ældgamle karavane veje, som ogsaa det engelske »Russian and Muscovy Company« gennem en aarrække havde benyttet — var Mandelslo medlem af delegationen. Efter forhandlingernesafslutning 1637 fortsatte han, der ikke havde faaet

sin rejselyst mættet, alene ned gennem Persien til Bender Abbas ved den persiske bugts munding og derfra med skib til Surat i Indien. Her opholdt han sig gennem mange maaneder, indtil han fik skibsforbindelse til London med et af det engelsk-ostindiske kompagnis skibe.

Foruden om rejseforhold, der ikke synes at have adskilt sig synderligt fra de bekvemmeligheder en rejsende i disse egne selv i moderne tider, indtil vejanlæg, biler og jernbaner i de sidste decennier ganske har revolutioneret disse forhold, har maattet lade sig nøje med, og skildringer af den indfødte befolkning, kaster Mandelslos journal lys over de hollandske og engelske ostindiske kompagniers handel baade i Indien og Persien. Det skal ikke nægtes, at der vistes Mandelslo størst gæstfrihed fra engelsk side. Han boede gennem mange maaneder i den engelske residens i Surat, og de engelske købmænds stilfulde maadeholdne levevis har ganske aabenbart konveneret den holstenske hertugs hofmand godt. Det fremgaar klart af Mandelslos skildring, at Hollændernes levevis var en langt tarveligere. Man faar ikke herigennem indtryk af Hollænderne som den rige handelsnation, saaledes som man i almindelighed forestiller sig dem. Deres store handelssukces maa saaledes nok delvis tilskrives lavere omkostninger; men ogsaa den ret haardhændede maade, de gennemførte deres handel paa. Naar det gjaldt bevæbnet eskorte for deres handelskaravaner sparede Hollænderne ikke, meden§ Englænderne i det længste, selv i Indien, foretrak at optræde som fredelige handelsmænd uden aspirationer om magtudøvelse.

Mandelslo døde allerede 1644 og har vel næppe selv syslet med tanker om at offentliggøre sin rejsejournal, men hans manuskript kom derefter i hans rejsefælle fra Moskva- og Persienforhandlingerne Adam Olearius' hænder, der allerede 1645 udgav den i forkortet form og 1647 optog den i sin egen store rejsebeskrivelse »Beschreibung der Newen Orientalischen Reise«, og endelig 1658 udsendte den i uforkortet, men ganske vist ogsaa stærkt udvidet form, idet Olearius, som udgiveren skriver, behandlede sit forlæg med stor frihed og uden betænkning foretog datoændringer, kapitelinddeling, samt indskød udførlige beskrivelser af steder som Ceylon, Kap det Gode Haab og St. Helena etc., der blot nævnes af Mandelslo. Den berømte Indienhistoriker Vincent A. Smith har i en artikel fra 1915 (Journ. of the Asiat. Soc.) søgt at udskille de originale dele af journalen, men da originalmanuskriptet var ham übekendt, kunde det kun delvis lykkes for ham.

Den nu foreliggende første fyldestgørende udgave af Mandelslos
Morgenlåndische Reisebeschreibung er besørget efter det hidtil

ukendte originalmanuskript (der opbevares i det preussiske statsbibliotek)af Margrete Refslund-Klemann efter opfordring fra dansk side og paa dansk bekostning. Fru Refslund-Klemann har vist stor omhu ved udgivelsen, og den med smuk sats trykte bog skulde, naar fredeligere forhold indtræder, kunde gøre regning paa en lige saa vid læsekreds som genoptrykket af Purchas his Pilgrims. Astrid Friis.