Det Classenske Fideicommis har i halvandet hundrede år som førende inden for den private velgørenhed, ved at yde hjælp til videnskabelige formål, som reformvenlig godsejer (Karlsfelt og Korselitze) og stor grundbesidder i København (Classens have) m. m. øvet ikke ringe indflydelse på vigtige sider af dansk samfundsliv.En dokumenteret fremstilling af fideikommissets historie,til hvilken det væsentlige kildemateriale foreligger i institutionensstore og velbevarede arkiv, vilde derfor være nyttig for alle, som beskæftiger sig med Danmarks nyere historie. Det festskrift,som udkom i anledning af jubilæet ifjor, Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar (Kbh. 1942, 632 Sider), er desværre ikke forsynet med videnskabeligt apparat, men som det foreligger har det dog betydeligt større værdi end gennemsnittet af institutionsfestskrifter.Det er forfattet af to hver på sit område af fideikommissetsvirksomhed særlig kyndige faghistorikere, Harald Jørgensen og Fridlev Skrubbeltrang, det hviler på omfattendearkivstudier og giver såvidt det kan skønnes en i alt væsentligt nøgtern vurdering af fideikommissets indsats, ikke uden kritik af direktionens dispositioner selv i nyeste tid. Harald Jørgensenskildrer fideikommissets finans- og understøttelsespolitik, karakteriserer direktørerne — kaster bl. a. strejflys over F. F. Tillischs übehagelige karakter — og giver i sin omtale af Classens have et førstehåndsbidrag til det moderne Københavns tilblivelseshistorie.Dr. Skrubbeltrang behandler agerbrugsskolen på Næsgårdog fideikommissets godshistorie. Af særlig interesse også for den almindelige landbohistorie er hans skildring af godserne i den store reformperiode, hvor han har kunnet udnytte et enestående materiale til belysning af forholdet mellem godsejer og bønder, de

regelmæssige og udførlige indberetninger fra godsinspektionen på
Falster til C. F. Classen, exekutorerne i dennes bo og fideikommissetsdirektion.
P. B.