Grundlæggeren af Studiet af den Gustavianske Periode i SverigesHistorie
er Erik Gustaf Geijer, og hans 3-Binds Udgave
af Gustav Ill's efterladte Papirer (1842—44) betegner stadig det
naturlige Udgangspunkt for Studier over denne Konges Regering.
Paa dette Grundlag byggede C. Th. Odhner i sin Tid sin brede og
ufuldendte Skildring af Sveriges politiske Historie i Gustav Ill's
Tid, og siden har andre Forskere benyttet det samme Materialei
forskellige Specialfremstillinger. En samlet og paa førstehaandsStudier
bygget Fremstilling af Gustav Ill's Historie er
ikke forsøgt siden Odhners Dage, men mange Enkeltspørgsmaal
er taget op til Drøftelse, navnlig efter at man er begyndt at udforskedet
righoldige Materiale, der findes i Administrationens
efterladte Arkivalier. I det følgende skal Opmærksomheden henledespaa
tre akademiske Afhandlinger fra den nyeste Tid, der
alle behandler visse Sider af den Gustavianske Periodes Historie.
I 1940 udkom i U^sala Per Adolf Landes Afhandlin^"
Anders Hdkansson som Politiker och Åmbetsman 1789—1800.
Bogen behandler en af de betydelige Mænd, som Gustav 111 forstodat
spænde for sin politiske Vogn og anvende i Kampen mod
Adelsoppositionen. Håkansson var af smaalandsk Storbondeslægt,
blev Borgmester i Karlskrona og mødte som Repræsentant for
Borgerstanden paa Rigsdagen i 1789. Kongen blev hurtig klar
over Håkanssons betydelige taktiske Evner, og han betroede ham
vigtige Opgavers Løsning. I Oktober 1790 sattes han i Spidsen
for Finansforvaltningen, og i en Række Kapitler behandles hans
Kamp mod den truende Inflation og hans Bestræbelser for at
nedbringe den cirkulerende Seddelmasse. Som sparsommelig
Finansminister modarbejdede han Kongens krigerske Udenrigspolitik.Efter
Gustav Ill's Død maatte Håkansson træde tilbage,
men i 1796 kom han atter til Stockholm og spillede en vis Rolle
indtil Aar 1800. Bogen slutter med en Redegørelse for hans Optrædenpaa
Rigsdagen nævnte Aar og hans Udnævnelse til Landshøvdingi

høvdingiBlekinge. Der rejses ikke mange Problemer i denne Afhandling, og der fremsættes ingen nye og epokegørende Synspunkter.Stille følger Forfatteren sin »Helt« fra Aar til Aar og søger at paavise, paa hvilke Omraader han har øvet en selvstændig Indsats.

En i det væsentlige forvaltningshistorisk Redegørelse er endvidere Folke Alméns Afhandling: Gustav 111 och hans rådgivare 1772^—89. Arbetssått och meningsbrytningar i rådkammare och konseljer, ligeledes trykt i Upsala i 1940. Dette Arbejde slutter sig naturligt til tidligere Afhandlinger af Arne Forssell og Karl Mellander, og det har til Hovedformaal at skildre Rigsraadets Stilling. Oprindelig havde det været Forfatterens Hensigt at samle Fremstillingen om Raadets Organisation, dets Forhold til Kongen og Grunden til dets synkende Indflydelse, men under Udarbejdelsen viste det sig, at Opgaven var lagt for snævert an. Der behøvedes en almindelig Fremstilling af de forskellige administrative Organer paa Gustav Ill's Tid som Baggrund. Trods Udvidelsen er Rigsraadets Stilling fortsat Bogens Hovedemne, og der er gjort et Forsøg paa at skildre den Indflydelse, som Tidens almindelige statsretlige Idédiskussion fik paa dets Organisation.

Den tredie i Rækken af akademiske Afhandlinger, som skal omtales i denne Sammenhæng, behandler Administrationen af Statsgælden i Aarene 1788^—92. Forfatteren er Bertil Dahlstrøm og Bogens Titel er: Rikets gåld 1788^—92. Studier i den svenska riksgdldsforvaltningen jdmte krig s finansieringen 1788_—90. Stockholm 1942. Bogen er et Jsetteværk paa mere end 800 Sider i stort Format. Formaalet med Bogen er at skildre Rigsgældskontorets Oprettelse og Organisation og endvidere at redegøre for Krigsfinansieringen og de mange Former for Seddeludstedelse. Med en uhyre Bredde gøres der Rede for den forvaltningsmæssige Opbygning af den nye Administration og for selve Kontorordningen, ligesom der gives Oplysninger om de Embedsmænd, der var knyttet til dette nye Regeringsorgan. Ved en saa vidtløftig Fremstilling er et Resumé absolut paakrævet. Et saadant findes ganske vist, skrevet paa Finsk, men et tilsvarende paa Svensk havde været ligesaa fornødent. Som Bogen nu foreligger er der sat snævre Grænser for en Udbredelse af Undersøgelsens Resultater.