Professor i Historie ved Universitetet i Budapest Stephan Hajnal (Ungarsk: Hajnal Istvan) har begyndt Udsendelsen af en Skriftrække: Schriftlichkeit und intellektuelle Schichtung — Beitråge zur europåischen Entwicklungsgeschichte. Udfra den rigtige Erkendelse, at den europæiske Skrift er et karakteristisk strukturelt Led i det fælleseuropæiske Kulturliv, er det Hensigten i en Række smaa Hefter at belyse alle de Sider af Spørgsmaalet, som falder ind under dette Synspunkt. Som Emner nævner Hajnal Palæografi, Diplomatik med alle sine Underdiscipliner, Undervisningshistorie, Kancelliernes og Embedsstandens Historie, de skriftkyndige Lags Historie og deres Stilling inden for Samfundet. Maalet er i første Række at opstille Problemer og behandle dem skitsemæssig med konkrete Midler, ikke at give udtømmende Behandlinger.

Som en hensigtsmæssig Fremgangsmaade ved Undersøgelsen af det europæiske Skriftvæsens Udvikling fremhæves Sammenligningenmellem fjerntliggende europæiske Omraader. Det er denne Fremgangsmaade Hajnal selv benytter i det foreliggende tørste Hæfte Vergleichende Schriftproben zur Entwicklung und Verbreitungder Schrift im 12._—13. Jahrhundert (1943), som er en sammenlignende Undersøgelse af Skriftens Udvikling og Udbredelsei 12._—13. Aarhundrede. Ved Sammenstilling af et ret betydeligt Antal Skriftprøver (over Hundrede) fra saa langt fra hinanden liggende Lande som Frankrig, Polen, Ungarn, Sverrig og flere Lande viser han, hvor nøje selv de fjerneste Lande inden for den europæiske Kulturkreds har fulgt med i Udviklingen. Mens man sædvanligvis har regnet med, at der var en Forskel paa ca. 50 Aar mellem Udviklingen i den vestlige, den franske, og den østlige, den østrigske og ungarske Skrift, viser Hajnal, at det højst kan holde Stik for Bogskriften, derimod ikke for Diplomskriften, inden for hvis Omraade hans Eksempler er hentet. Dette tilskriver han sandsynligvis med Rette det franske UniversitetsIndflydelse. I Paris samledes Studenter fra hele Europa, og under disses Ledelse naaede Skriftens Udvikling og Udbredelse

til de fjerneste Egne af Europa. Illustrationerne, der er hentet fra Faksimileværker fra forskellige Lande — paa Grund af Krigen har der ikke kunnet fremskaffes Originaler — viser slaaende den nøje Overensstemmelse mellem Diplomskriften fra de forskellige Lande. Som det eneste danske Eksempel optræder Erik Emuns Gavebrev fra 1135 (efter Hildebrands Svenska Skriftprof 1894).

De følgende Hefter skal meddele andre Resultater af sammenlignende
Arbejde af ungarske Forskere, men Forfatteren
haaber med Tiden ogsaa at faa Medarbejdere fra andre Nationer.