Som et led i kæden af publikationer fra *>Institutet for Historie og Samfundsøkonomi« angaaende danske socialforhold i 1800tallethar arkivar Harald Jørgensen udsendt over det offentlige Fattigvæsens historiske Udvikling i Danmark i det 19. Aarhundrede (Kbh. 1940, 426 Sider). Alle, der arbejder med 1800talletshistorie, har sikkert hilst dette værk med glæde. Xaar en

laghistoriker gennemarbejdede det arkivstof, der her forelaa, maatte der kunne fremdrages et værdifuldt og tungtvejende socialhistorisk materiale, og man vilde kunne faa en uhildet vurdering af, hvorledes det offentlige løste en af sine vigtigste og vanskeligste opgaver.

For forfatteren har det administrationshistoriske øjensynlig været hovedsagen, uden at det dog har været muligt at løse denne mere begrænsede opgave fuldt ud; materialet har været for stort til at tillade en udtømmende behandling. Harald Jørgensen har med rette ment, at det under de forhold var mere værdifuldt at foretage en effektiv behandling af enkelte fattigarkiver end at tage overfladiske stikprøver i flere. Foruden akter fra centraladministrationen har han gennemgaaet et stort antal sognekaldsarkiver (med en del stof ogsaa for tiden før 1800), men kun 4 sogneraadsarkiver og 5 arkiver fra mellemstore købstæder, hvortil kommer et forholdsvis lille antal trykte fremstillinger. De store provinsbyer og København er ikke med.

Da forholdene viser sig at være ret ensartede i de forskellige kommuner, er der rimelig grund til at formode, at det indvundne resultat er nogenlunde almengyldigt; men man kunde have ønsket et bredere grundlag, baade med hensyn til byerne og (om muligt) sogneraadsarkiverne. Det skal fuldelig indrømmes, at der — som forfatteren selv fremhæver — er foretaget et pionerarbejde med dette værk, og man er taknemmelig for, at Harald Jørgensen har gennemarbejdet et saa stort stof, som han har; men det skulde ikke synes umuligt for Institutet for Historie og Samfundsøkonomi at finde frem til en kollektiv løsning af den slags arbejdsproblemer.

En række linier er klart og sikkert trukket op: forudsætningerne for loven af 1803, især Poul Chr. Stemanns betydningsfulde forslag og forsøgene med naturalforplejning, der er Stemanns kongstanke og navnlig har muligheder under prisfaldsperioden, men efterhaandenopgives som upraktisk. Der er problemet om kommunens forsørgelsespligt, der fører til de hensynsløse fordrivelser af fattigfolk,der befrygtes at kunne falde til byrde, og senere til betydelig politisk modsætning mellem land og by, mens centraladministrationenbaade her og ellers arbejder for en human administration, men kun har ringe mulighed for at gennemføre den. Der er regeringensforsøg paa at forbedre fattighusene paa landet og hindre udlicitation af børn — i det hele maa det lokale selvstyre staa en del for skud. Man kan ogsaa anføre den almindelige interesse for at oprette fattiggaarde paa landet i 1860'erne, forsøg paa en radikal løsning, der dog heller ikke formaar at fjerne tiggeriet. Med stor virkning fremhæves, hvorledes modtagelse af fattighjælp

først efterhaanden bliver fastslaaet som noget nedværdigende: gennem regeringens bestemmelse af 1824 om begrænsning af retten til at indgaa ægteskab, ved den opfattelse, der gør sig gældende i provinsialstænderne, og endelig ved de fattigforsørgedes deklasseringi

Derimod maa det beklages, at forfatteren ikke har ment at kunne gaa nærmere ind paa antallet af fattigforsørgede i forhold til folketallet, og at der kun for een landkommune i 1860'erne har kunnet foretages en opgørelse af aarsagerne til trang. Værkets opbygning er temmelig übekvem for læseren: i bogens første halvdel foretages en gennemgang af regeringens og lovgivningsmagtens synspunkter gennem hele perioden, herunder fattigkommissionen 1869 og rigsdagspolitik, hvilket fylder over halvdelen af bogen; medens den anden halvdel indeholder en redegørelse for, hvorledes forholdene virkelig formede sig ude i kommunerne. Unægtelig opnaar forfatteren paa denne maade en stærk modsætningsvirkning mellem teori og praksis; men man bliver nødt til at læse første halvdel en gang til, hvis man vil kunne vurdere lovgivningen. Det sammenfattende slutningsafsnit kan kun delvis bøde paa dette misforhold i opbygningen.

Værket er helt igennem baaret af en naturlig medfølelse med den elendighed og nød, der skildres, uden at fremstillingen paa nogen maade viger bort fra princippet om en varsom vurdering. Noget mere tilfældigt forekommer begyndelsesafsnittet om udlandets forhold¹, og det havde været ønskeligt at faa en nærmere redegørelse for forholdene i Tyskland, hvor forfatteren selv konstaterer forbilleder for den danske fattiglovgivning, for Norge og Sverige og især for Hertugdømmerne.

---

1 Man bliver lidt betænkelig ved at se en saa kategorisk dom som denne om forholdene i England ved slutningen af 1700-tallet: »Omtrent samtidig slog den moderne Fabriksindustri afgorende igennem og tilintetgjorde fuldstændig det gamle Haandværk« (s. 21), — især da forfatteren anfører forste bind af J. H. Clapham's »An economic history of modem Britaint som kilde. Mærkelig nok anforer forfatteren ikke Sidney og Beatrice Webb's store værk om den engelske fattigforsorg.