Med De Hansborgske Registranter [. Forordninger 1544—80.
Udgivne ved Caroline Emilie Andersen af Selskabet for Udgivelseaf
Kilder til dansk Historie (Kbh. 1943, 310 Sider) er et
betydningsfuldt Udgiverarbejde indledet, idet Hansborg-Registranterne,som
bemærket i Forordet, for de paagældende Dele
af Hertugdømmerne indeholder samme historiske Kildestof som
Kancelliets Brevbøger og V. A. Sechers Forordninger for Konge-
TT vrt 1 J 4. 1 **• n°l ° „*i 4. 1 11 __ J ~£. _- _ A.A. _I__ T^__---TI"
ngv/t. nvwiicii uci ivuiigcugc iVSrvc cnci uci guunjijjaivc xvanuciil
kan opvise en tilsvarende Række Kopibøger over udgaaede landsherreligeBreve,
og det bliver herved muligt at vinde et særligt
Kendskab til Hans den Ældres Landsdele, som bl. a. udgjordes
af Haderslev Amt, Tørning Len, Tønder Amt og Løgumkloster,
saaledes at største Delen af det i 1920 med Danmark genforenede
Sønderjylland hørte dertil. En tilsvarende Betydning har DronningSophies
Kopibøger (udgivne 1937) for Kendskabet til
Lolland-Falster nogle Aartier senere, kun at Stoffet i disse er
langt ensidigere end i Hansborg-Registranterne. Af Hertugens
holstenske Besiddelser er ifølge Værkets Plan Breve vedrørende
Ditmarsken (som, med et Par Undtagelser, er samlede i to særlige
Bind) forbigaaede, medens Breve vedrørende Rendsborg Amt og
Bordesholm, der findes i samme Bind som de slesvigske Breve,
er medtagne — en Inkonsekvens, som ikke synes tilstrækkeligt
begrundet. Bortset fra det principielle Synspunkt har Bordesholmsom

holmsomSkole for vordende Præster for øvrigt en vis Interesse
ogsaa for Slesvigs Kirkehistorie.

Det foreliggende første Bind indeholder Hertugens Forordninger, der, naar man har Rækken af de 21 Folianter, hver paa 3—4003_—400 Blade, for Øje, udgør et forholdsvis ringe Sideantal (292 Sider plus et Tillæg om ikke-indførte Forordninger, en Ordliste og en kronologisk Fortegnelse). At udvælge dette Stof maa have været forbundet med et ikke ringe Arbejde. I første Række maa naturligvis de aabne Breve komme i Betragtning, forsaavidt de har almen Interesse, men ogsaa Missiver kan have forordningsmæssig Karakter. Desuden forekommer der i Registranterne en Brevform, som indtager en Mellemstilling — Mandater i Missivets Form, men i Overskriften betegnede som »Offenes Bevhel« eller lign. Hertil kommer, at Kancelliet, skønt Bindene ifølge de gamle Indholdsangivelser deler sig i Registranter over aabne Breve og lign. og Registranter over indenlandske Sager (o: Missiver), ikke har overholdt Adskillelsen, idet man, omend kun i Undtagelsestilfælde, kan finde baade aabne Breve og Missiver og de ovenfor omtalte Mandater i begge Bindrækker. Normen maa da blive Brevets hele Karakter, og samme Ledetraad har de gamle Kancellister aabenbart ogsaa haft, idet Resultatet er blevet, at næsten alle de trykte Forordninger er tagne fra de tre Registranter, der rummer de aabne Breve, medens kun et lille Mindretal er hentede fra de andre Bind.

Medens Værkets følgende Bind ifølge Planen, i Lighed med Kancelliets Brevbøger, skal indeholde Uddrag af Brevene paa Dansk, har man for dette første Bind, og med Rette, valgt en særlig Udgivelsesmaade, idet Forordningerne, som det vilde være vanskeligt at gengive i sammentrængt Form, er udgivne in extensopaa Originalsproget. Herved har man tillige opnaaet, at Læseren faar et umiddelbart Indtryk af det landsfaderlige Styre, saaledes som dette giver sig Udtryk i Hertugens ret ordrige Anordninger.De Omraader, paa hvilke der især tages Sigte, er Retsvæsenog Kirke-, Skole- og Hospitalsvæsen. Om Hertug Hans' Omsorg for Tugt og gode Sæder vidner ogsaa Luksusforordningerne.Digevæsenet nødvendiggjorde en Del Lovbestemmelser, og overhovedet har de særlige Forhold i Marsken og blandt Friserne aabenbart krævet mere Lovgivning end Haderslev Amt og TørningLen. Færre er Bestemmelserne angaaende finansielle og økonomiske Forhold, og om Skatter har Hertugens lykkelige Undersaatter ikke modtaget een Forordning (bortset fra et Paabudom Indbetaling af Restancer i Tønder Amt) — med mindre

al Beskatning skulde være foregaaet gennem Missiver, der er forbeholdtde
følgende Bind.

Bogens Brugbarhed vilde forhøjes ved Registre, baade et alfabetisk Navneregister og en saglig ordnet Fortegnelse. Den meddelte kronologiske Fortegnelse er kun en ringe Erstatning herfor. Hovedindtrykket er imidlertid, at det præsterede Udgiverarbejde er gennemfort med Nøjagtighed, Grundighed og Konsekvens og helt igennem fortræffeligt. Noget nyt paa Udgiverteknikkens Omraade er de orienterende, meget nyttige Indledninger, der findes i Spidsen for hver Forordning, med Skildring af den historiske Situation, under hvilken den er fremkommet. Udgiveren lægger herigennem et omfattende Kendskab til Hansborg-Arkivet som Helhed for Dagen, se f. Eks. Indledningen til Forordning Nr. 3. Man maa da hilse dette første Bind af et stort og for Sønderjyllands Historie saa betydningsfuldt Værk med Glæde og med Forventning imødese dets Fortsættelse.