Som Resultat af en længere Aarrækkes Studier i Vatikanerarkivet kunde Arkivråd, fil. dr. L. M. Bååth allerede 1936 som en Del af »Diplomatarium Svecanum« (Appendix) udsende første Halvbind af en stort anlagt Publikation, de saakaldte Acta

cameralia af Serien »Acta Pontificum Svecica« (jvfr. 10. R. IV, 203 f.), og nu — 1942 — foreligger andet Halvbind, hvormed hele Materialet fra de ældste Tider indtil Afslutningen af Avignonperioden (1062^—1370) er offentliggjort. Værket er forsynet med en længere Fortale (paa Latin), hvori Udgiveren bl. a. giver en Redegørelse for det mangeaarige Forskningsarbejde i Vatikanet, ogsaa fra dansk, norsk og finsk Side, og for den Praksis ved fælles Undersøgelser, der efterhaanden udviklede sig paa dette Omraade. Desuden meddeles heri en værdifuld Udsigt over de Rækker af Kildestof, der er kommet til Anvendelse i Udgaven. Særlig interessante er Oplysningerne om Materialet i Vatikanets Arkiv, dels i det apostolske Kammer, dels i det pavelige Kancelli. Udgaven selv indeholder for det paagældende Tidsrum paa Grundlag af alle forhaandenværende Kilder Aktstykker vedrørende Kuriens økonomiske Mellemværender med Sverige og med svenske Personligheder. Arbejdet er bredt anlagt, saaledes at ikke blot de egentlige Kameralakter er meddelt, men ogsaa mange Breve fra det pavelige Kancelli, som er af Interesse til Belysning af økonomiske Transaktioner. Det er et stort og rigt, for en væsentlig Del hidtil ukendt Kildestof, som hermed er blevet gjort tilgængeligt for Forskningen, og man maa meget haabe, at det maa give Anledning til fornyede Behandlinger af de mange Spørgsmaal, til hvis Udredning det indeholder Bidrag. Ikke blot har Udgaven Betydning ved de mangfoldige Specialoplysninger, den indeholder om enkelte Personligheder og Lokaliteter, men i sin Helhed afgiver den Materiale til Forstaaelse af Kuriens — ofte haardhændede — Finanspolitik og Finansteknik over for de nordiske Kirker. Ikke mindst de avignonske Paver — især Johannes XXII

— har sat dybe Spor paa dette Omraade. I det store Omsving fra Naturaliehusholdning til Pengeøkonomi spillede den pavelige Finansforvaltning en overordentlig Rolle og bidrog væsentligt til at skabe Formerne for hele Vestens Pengevæsen.

Udgaven er vel i første Række tænkt at komme svensk historiskForskning til Gode, men i Virkeligheden bringer den overmaademeget Stof til Belysning ogsaa af de øvrige nordiske Lande, derunder ikke mindst Danmark. Dette sidste skyldes, at ikke blot findes der en lang Række Breve vedrørende Forhold, som var fælles for alle de nordiske Riger (eller for flere af dem), men ogsaa en Del, der direkte angaar danske Personligheder, som paa den ene eller anden Maade blev sat i Forbindelse med paveligt-fiskale Foreteelser i Sverige. Endelig maa det fremhæves, at da Udgiveren i den lokale Afgrænsning af Materialet regner med det nuværende Sverige, vil dette sige, at alle Breve af den

omhandlede Art vedrørende det vigtige Lunde Stift er medtagne.
Udgaven maa derfor betegnes som en Landvinding ogsaa for dansk
Middelaldersforskning.

Værkets Værdi forøges i høj Grad ved den omhyggelige og fint gennemtænkte Teknik, der præger Udgaven. Den skolede og kyndige Udgivers Tekstbehandling vidner om et sjældent samvittighedsfuldt Arbejde. Ikke mindst kommer dette frem, naar der foreligger flere Tekstkilder (eller Tryk) for et Brev, idet der da gøres nøje Rede for det indbyrdes Forhold mellem disse, og eventuelle Varianter meddeles. En Fordel er det ogsaa, at Brevene gengives fuldstændigt, saaledes at Værket for sit Omraade har Form af et Diplomatarium, og Benyttelsen af de 762, til Dels meget omfangsrige, Aktstykker lettes ved gode Personnavne - og Stednavneregistre. Baade ved sin Form og sit Indhold tjener Udgaven af »Acta cameralia« til Ære for Udgiveren og for svensk Videnskab. Den er tillige i sig selv et tungt vejende Vidnesbyrd om Værdien af de gennem saa mange Aar fortsatte Vatikanerundersøgelser. Bjørn Kornerup.