Efter tilsyneladende at have overvundet en langvarig Sygdom døde Jørgen Olrik pludselig d. 4. Maj 1941. Født 1875, tog han 1898 Skoleembedseksamen med Historie som Hovedfag, men alleredesom purung Student var han 1894 blevet ansat ved »Dansk Folkemuseum«, til hvilket han gennem hele sit Liv var knyttet, Samtidiø med flt han pn Snps A ar iøpnnpm arhpiHoHo -worl XTa+iririolmuseets2. Afd. I 1910 blev han Inspektør, og efter at Folkemuseetvar bleven forenet med Nationalmuseet ved dettes Nyorganisation1922 administrerende Inspektør for sit gamle Museum.Hans litterære Arbejder som Museumsmand samler sig væsentlig om Sølvets Historie. Her kan foruden hans meget forøgedeNyudgave af hans gamle Chef Bernhard Olsens Katalog over Guldsmedemærker nævnes hans smukke Bog om NationalmuseetsSamlinger af »Drikkehorn og Sølvtøj fra Middelalder og Renaissance« (1907) og dens Fortsættelse »Danske Sølvarbejder fra Renaissancen til vore Dage« (1915). Men jævnsides hermed havde han en levende Interesse for ældre dansk Bondekultur, den materiellesaavelsom den aandelige. Et Udslag heraf var hans Udgave af »Livet i Klokkergaarden«, en Skildring af gammelt falstersk Bondeliv, og hans Virksomhed i »Foreningen Danmarks Folkeminder«,hvis Formand han blev 1933. Paa samme Linje ligger hans for Sprog- og Litteraturselskabet besørgede Udgaver af

gamle danske Folkebøger (1919 ff.). Det vil dog være urigtigt at opfatte Museumsmanden O. som Specialist. Tværtimod sad han inde med en stor og omfattende Viden og var god at spørge til Raads, hjælpsom og redebon som han altid var.

Sikkert under Paavirkning af Brødrene Hans og navnlig Axel Olrik, som han stod meget nær, samlede hans historiske Studier sig om vor ældre Middelalder og først og fremmest om Saxo. Her i Tidsskriftet har han bl. a. gjort Rede for sit Syn paa »Tilblivelsen af Sakses Værk« (8. R. II), for »Forholdet mellem Sakse og Knytlinga Saga« (10. R. I) samt offentliggjort de store og indgaaende »Studier over Sakses historiske Kilder« (10. R. II). Stiv Latiner, som han var, besørgede han 1931 f. sammen med Ræder en kritisk Nyudgave af Saxo med Benyttelse af det af C. Knabe udarbejdede Manuskript og gjorde nærmere Rede for Tekstens filologiske Behandling i en større Afhandling »Tekstkritiske Bemærkninger til Sakse« i »Aarbøger f. nordisk Oldkyndighed« 1930, ligesom han med Næb og Kløer tog til Genmæle mod den Kritik, der fra Lauritz Weibulls Side blev rettet mod Udgaven. I Forbindelse hermed maa nævnes, at han for »Selskabet til Folkeoplysnings Fremme« gav en god Fordanskning af »Sakses Danesaga« (1908^—12), ligesom han har oversat »Øm Klosters Krønike«, og i »Valdemar Sejrs Sønner og den store Ærkebispestrid« fordansket et stort Udvalg af Tidens Kilder samt for Sprog og Litteraturselskabet oversat Chr. Falsters »Amoenitates« (Lærdoms Lystgaard I—111191I^—III1919^—20).

Sluttelig skal nævnes, at han i »Det danske Folks Historie« og »Schultz Danmarks Historie« har givet en populær Skildring af Tiden 1241_—1439, hvorimod hans Fremstilling af den samme Periode i den store »Sønderjyllands Historie« i nogen Grad hviler paa selvstændige Studier. M. Mackeprang.