Journalist-Erindringer er sjælden byggede op med videnskabeligSans. De kan bringe værdifuldt Stof, men som Regel glimtvis og uordnet mellem Fortællingens utallige Krogveje. Efter Franz v. Jessens Forudsætninger var der paa Forhaand Grund til at vente noget andet og mere af ham. Han har ikke alene lagt Vægt paa at holde en bestemt Linie i sin Journalistik med fast nationalpolitisk Sigte, han har ogsaa behandlet Data og

Dokumenter med solid Omhu, og han har selv baade redaktionelt og produktivt dyrket Historien. Forventningen slaar til. Det Erindringsværk, hvoraf første Bind foreligger, Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker. Første Del 1870—1902 (Kbh. 1943, 424 Sider), tegner til at blive en grundig og velordnet Redegørelse for en Livsførelses ydre Rammer. I Forordet fortæller Forfatteren, hvordan han efter 9. April 1940 naturligt førtes over i Arbejdet med dette Erindringsværk, som han praktisk talt har gjort Samlingertil hele sit Liv og hvortil han ligger inde med et omfattende Raamateriale i Optegnelser, Breve og Udklip, et Materiale, som efter Ejermandens Død skal overgaa til Rigsarkivet. Værket er planlagt til tre Bind og skal føre Fremstillingen frem til Dagene næst efter 9. April 1940.

Første Bind begynder med en smuk og levende Skildring af Forældrene og Barndomshjemmet og dettes Forudsætninger i Slægten. Et Officers- og Embedsmandshjem fra 19. Aarh. har her faaet nyt Liv i en fint afstemt aldrig overlæsset Fortælling. Samtidig ¦_— og videre frem — tegnes umærkeligt i Træk efter Træk Barnets Psyke: den nationale Dansker. Slægten var vestslesvigsk, Officershjemmet gav idelig Berøring med sønderjyske Minder og Problemer. Da Barndomsparadiset i Horsens ombyttedes med fire Aars Kostskolehelvede paa Herlufsholm, fulgte den hjemlige Tone med i Disharmonien: gennem sin Ven, Flensborgeren Fritz West, den senere Arkivar, bevarede Franz v. Jessen Kontakten sydpaa. Da han omsider slap fra Herlufsholm og kom i Skole i Grænsebyen Ribe, begyndte hans direkte Samkvem med de danske Nordslesvigere, Faderens Fortællinger fik Livets Farve, og Drengen blev paa nært Hold Vidne til Kampene mellem Dansk og Tysk. Som voksen og Journalist kom han paa sin Studierejse til Berlin og Wien 1892^—93 til at beskæftige sig med det nationalt brogede Balkan, siden med andre Organismer af beslægtet Karakter, og der skete en Formæling mellem den nye nationalpolitiske Orientering og de gamle dansk-tyske Grænseproblemer. En Journalisttype var skabt. Efter sin Hjemkomst tager den unge Skribent Haand i med det nationale Arbejde for Sønderjylland.

I denne Udvikling, der fint og fordringsløst er flettet ind i Beretningen om Fortællerens almindelige journalistiske Karriere, ligger og vil sikkert ogsaa for de to kommende Binds Vedkommende ligge en væsentlig Del af Bogens historiske Betydning. Franz v. Jessen har paa saa mange forskellige Maader været med i Arbejdet for Nordslesvigs Danske, at hans Oplevelser under Arbejdet, hans Syn paa Problemerne aldrig kan blive ligegyldigt. Det bør her noteres, at hans Værk paa dette som paa alle Om-

raader er kemisk trit tor Fanatisme, for Overdrivelsens Smagløshed. Over for de delte Strømme inden for Halvfemsernes sønderjyske Arbejde ser han sin Opgave som Mæglerens, og overalt i Bogen mærker man den modnede Mands urbane Syn paa sig selv, paa Mennesker og Problemer.

Nordslesvig er kun en enkelt Del af Indholdet i dette Bind. Foruden Hjem- og Slægtskildringen er der et skarpt Angreb paa Herlufsholm under Rektor Forchhammers Ledelse, Interiører fra Ribe, Ople\ eiser fra Journalisttiden i Aarhus, en Karakteristik af J. C. Ferslew, Læretiden ved Udlandets Blade, Rejser i Tyskland, Grækenland og Dansk Vestindien osv. Der er i denne Rigdom af Stof adskillige Punkter af videre historisk Interesse, saaledes Franz v. Jessens djærve Kamp mod Telegrambureauerne. Som Helhed tør det fastslaas, at medens Bogens første Trediedel, Slægt, Hjem og Ungdom, udgør et allerede afsluttet Hele af æstetisk og kulturhistorisk Værdi, saa vil meget af det, der fortælles i de andre Kapitler, først med de kommende to Bind faa sin fulde Interesse. Maatte Skæbnen forunde Forfatteren baade de indre og de ydre Betingelser for at bringe dette Kildeskrift til Ende! Povl Enqelstoft.