Det er beundringsværdigt, at det norske riksarkiv — uanset de sidste aars ikke alt for gode arbejdsforhold — har kunnet fortsætte den i 1937 paabegyndte publikation af Norske Lensrekneskapsbøker 1548_—67 med udsendelsen af to nye bind i 1940 og 1941 (dec). Med de tre tidligere udkomne foreligger saaledes i alt fem af de planlagte syv bind. Der mangler endnu kun bind V med udgiftsregnskabet for Bergenhus 1566_—67 og et afsluttende registerbind, der ogsaa vil bringe oplysninger om udgiverprincip, samt manuskriptbeskrivelse.

Medens man i Danmark endnu ikke er naaet til at udgive et eneste lensregnskab, er man i Norge med denne række naaet til at have udgivet alle norske lensregnskaber ældre end 1570. Man maa i høj grad haabe, at dette udgiverarbejde kan fortsættes uden alt for stor pause, saaledes at regnskaberne fra 17. aarh.s begyndelse ogsaa bliver almindeligt .tilgængelige. Man kan dog utvivlsomt allerede nu ved at sammenholde den her omtalte række med den tidligere foreliggende: Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede I—IV (1887—1906) udvinde værdifulde resultater til belysning af forskelligartede norske forhold. For den, der beskæftiger sig med reformerne indenfor dansknorsk statsforvaltning i 16. aarh., er den mulighed, der her er budt til at sammenholde regnskaber for de to norske hovedlen Akershus og Bergenhus i de to tidsperioder 1516_—30 og 1557_—67 ogsaa af stor værdi. De illustrerer de store fremskridt, der var gjort indenfor statens regnskabsvæsen ved reformerne i Christian lII.s tid. Medens regnskaberne i den første række, hvad enten man ser paa et regnskab for Bergenhus fra 1516^—17 eller 1529

¦—30 viser sammenblanding af vidt forskellige indtægtskilder — idet indtægterne er grupperede efter varer: penge, smør, huder, fisk etc. uanset hvorfra de hidrørte —¦ findes i de senere regnskaber en fuldstændig sondring mellem de forskellige slags afgifter, og listerne over disse er fuldstændige. Kun i ekstrakterne genfindes den fra de ældre regnskaber kendte opstilling efter vareart. Deter klart, at fra et forskningsmæssigt synspunkt er de yngre regnskaber langt mere værdifulde end de ældre.

De norske lensregnskaber har i øvrigt et plus frem for de danske,
idet toldregnskaberne indbefattes heri. Selv om det norske
toldsystem — som ogsaa det danske — endnu i 16. aarh. kun

var svagt udbygget, og regnskaberne derfor kun giver sparsomme oplysninger, vilde det dog have været meget værdifuldt, om man for vigtigere danske byer havde haft skibslister svarende til de norske. Astrid Friis.