Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 5 (1939 - 1941) 1
Ludwig Andresen: Burger- und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869 (Veröffentlichungen des Schleswig-Holsteinischen Universitätsgesellschaft Nr. 46). (Kiel 1937.)
Johan Hvidtfeldt
Dette værk er udgivet af »Die Arbeitsgemeinschaft fiir Sippenforschung und Sippenpflege in der NS.-Kulturgemeinde« og er den forste i rækken af bearbejdelser af nordslesvigske borgerbøger og borgerfortegnelser.
Mens borgerskabsbøgerne for Haderslev og Tonder begynder henholdsvis 1630 og 1699, er man med hensyn til de to andre byer meget daarligere stillet. Sønderborg borgerprotokol begynder 1831, og fra Aabenraa findes der ingen, men fortegnelser over nye borgere er indført i magistratens og deputeretkollegiets forhandlingsprotokol, der begynder 1723. Retsprotokoller og byregnskaber samt løse akter kan dog gore det muligt at fore fortegnelserne endnu iængere tilbage. Her er Tønder bedst stillet, idet retsprotokollerne dér begynder 1573 og fra 1593 indeholder fortegnelser over ny borgere. I Haderslev begynder retsprotokollerne 1629, i Aabenraa 1603, begge steder dog med store lakuner for den følgende tid. Fra Sønderborg findes der først bevaret retsprotokoller fra 1825.
Ludwig Andresens arbejde, der bygger paa et meget stort stof og mange og indgaaende detailundersøgelser, meddeler ikke blot fortegnelser over de nye borgere, men har ogsaa lister over kommunale embedsmænd, præster, rektorer, skolelærere, organister, læger, advokater, amtmænd og andre kongelige embedsmænd. Desuden redegøres der for de nærmere forhold ved borgerskabets erhvervelse, de nye borgeres afstamning og fordeling paa de forskellige erhverv, ligesom der gives en oversigt over kildematerialet til Tønder bys befolkningshistorie. En stor del af bogen optages af studier over navngivning, over fester i forbindelse med fødsel, vielse og død, undersøgelser over hus- og bomærker, vaaben og segl samt endelig en behandling af befolkningsudviklingen paa grundlag af folketællingerne 1769—1864.
En udgave af borgerskabsbøger og dermed forbundne studier over befolkningsforhold er, eller kan være, af stor historisk værdi. For personalhistorikere og genealoger er det en lækkerbidsken. Men de kan jo bruge alt. Ogsaa for den almindelige historie er det et værdifuldt stof, og i udlandet har en del publikationer af denne art set lyset. Herhjemme har kun en enkelt forsker indgaaende beskæftigetsig med problemet om indvandringerne til byerne med benyttelse af et stort antal danske borgerskabsprotokoller1. Hvor vigtige og betydningsfulde saadanne studier end kan være for dansk historie i almindelighed, er det indlysende, at de maa faa fundamental betydning for forstaaelsen af et grænselands historie.
1 Albert Olsen: Bybefolkningen i Danmark paa Merkantilismens Tid (Acta Jutlandica IV. 2.), jvnfr. dog ogsaa Gustav Bangs studier over landbefolkningens omvandring (Kirkebogsstudier 13 IT.), samt Frode Gribsvads og Th. A. Achelis' undersøgelser over indvandringen til Aabenraa 1735—1863 og Haderslev 1630—1699 (Festskrift til H. P. Hanssen 258 f. og Familiengeschichtliche Blatter 1928, spalte 331—334).
Xaar danske og tyske historikere har beskæftiget sig med Sonderjyllandshistorie, er det forst og fremmest de statsretslige spørgsmaal og nationalitetskampen i nyere tid, som har været genstand for undersøgelse. Men landsdelens almindelige kulturelle,sociale og okonomiske historie er et ret uopdyrket felt for den videnskabelige forskning. Og dog er det klart, at uden et dybtgaaende kendskab hertil er det umuligt at trænge til bunds i det omstridte lands historie, at forstaa mange af de problemer,der idag er virkelighed for den sønderjyske befolkning. Og et af de spørgsmaal, det maa blive af den største vigtighed at faa klarlagt, er, hvorledes indvandringen har været til de forskelligetider.
Dr. Andresens udgave af de tønderske borgerskabsprotokoller viser, at en betydelig del af byens nye borgere er kommet udefra: af ialt 2965 nyborgere var 36, 68 % født i Tønder, 34, 44 °/0/0 i hertugdømmet Slesvig, 13, 73 °/0/0 i Jylland (1(1/4 heraf dog i enklavesognene), 2, 5 °/0/0 i det øvrige Danmark og 10, 19 °/0/0 i Holsten og de tyske stater. Indvandringen fra Danmark har altsaa været noget større end fra det tyske omraade, hvortil kommer, at størstedelen af dem, der er indvandret fra hertugdømmet Slesvig, maa have været danske. Folketællingslisterne fra 1845 viser et lidt andet billede: 53, 39 % født i Tønder, 28, 22 °/0/0 i Slesvig, 11, 80 °/0/0 i Jylland, 1,12 % i det øvrige Danmark og 5, 26 °/0/0 i Holsten og Tyskland. Men ogsaa her er indvandringen nordfra den betydeligste. I Aabenraa var tilvandringsprocenten nogenlunde den samme. Af 1975 personer, der i tiden 1735—1777 og 1791—1863 tog borgerskab i Aabenraa var 40, 69°/0 født i byen1. I de danske byer laa den i det 18. aarhundrede ligeledes omkring 60 °//0 2. Og heller ikke indvandringen fra udlandet til Tønder og Aabenraa var større end til mange danske byer. Omstaaende sammenligning mellem disse to byer og de fem danske med størst indvandring fra udlandet viser det3.
Foruden disse oplysninger om de nye borgeres herkomst vilde det have været af stor betydning, om man for tiden før folketællingeni 1845, den første, der oplyser om fødested, kunde have faaet klarlagt, hvorledes det forholder sig med de dele af befolkningen,som
1 Festskrift til H. P. Hanssen 258.
2 Acta Jutlandica IV. 2. 57.
3 Materialet er hentet fra dr. Andresens bog 112, Festskrift til H. P. Hanssen 258 og Acta Jutlandica IV. 2. 94 ff. Det sidstnævnte sted er der ikke skelnet mellem de to hertugdømmer. Paa grund af de to sonderjyske byers beliggenhed midt i hertugdommet Slesvig, vil det være urimeligt for deres vedkommende at medtage tallene for indvandring herfra. Men derved bliver det umuligt at skaffe noget direkte sammenligningsgrundlag.
ningen,somikke var borgere, først og fremmest kvinderne. Er ligesaa stor en procentdel af dem kommet udefra? For ældre tiders vedkommende kan det næppe lade sig gøre at sige noget herom. Materialet mangler saa at sige fuldstændigt. Men fra omkring 1785 giver kirkebøgernes dødstilførsler udførlige oplysningerom de afdødes fødselssted (eller i de fleste tilfælde forældrenesopholdssted). Selvom dette materiale har visse mangler, vil det dog ved hjælp deraf være muligt at fastslaa, hvilken oprindelsestore dele af byens befolkning har haft i aarhundredet 1745—1845. Havde dr. Andresen foretaget denne supplerende undersøgelse, vilde hans resultaters videnskabelige værdi være blevet større.
Hvor vigtigt det end er at faa oplysning om alle befolkningslags oprindelse, er det paa den anden side klart, at det har særlig interesse at faa klarlagt, hvilke forskelle der er mellem de forskellige befolkningslag i denne henseende. Særlig vigtigt er det at faa at vide, hvorfra de klasser kommer, som især har haft kulturel betydning og indflydelse: embedsmænd, præster, lærere og storborgere. I »Einwohnerbuch« giver forfatteren en del stof til belysning af dette spørgsmaal, men nogen fuldstændig udnyttelse af det foreliggende kildemateriale er det ikke, og om nogen statistisk bearbejdelse af det indsamlede materiale er der ikke tale.
Det er forskerens opgave ikke blot at fremstille forholdene, som de er eller har været, men ogsaa at udrede grundene til, at de er eller blev saadan. Hvorfor? maa historikeren spørge. I dette tilfælde: hvorfor kom der saa mange unge nordfra til Tønder,eller rettere til Nord- og Yestslesvig, thi hele dette omraade har virket som en magnet paa de altid rejselystne jyder?1 Problcmcthar
1 Om en indvandringsstatistik for Niebiill-Deezbiill se: »Die Heimat« 1935. 343.
blcmctharaldrig været behandlet. Der er dog visse aarsagcr, som falder i øjnene, og som gang paa gang fremhæves af datidens egne mennesker. Fra en række danske godser, deriblandt ogsaa Trojborg og Schackenborg, der horte til enklaverne, er der i 17G8 som svar paa nogle sporgsmaal fra regeringen indsendt beretningerom tyendeforholdene1. Gang paa gang klager de jyske godsejere i deres besvarelser over, at de unge gaar sydpaa, fordi lonnen dér er betydelig hojere, hvilket skyldtes, at man manglede arbejdskraft, fordi kvinderne sad ved knippelsskrinet, og mændenegik sydpaa til de rige marskegne eller for til søs. I Emmerlev og Højer kirkebøger2 kan præsten hvert aar opregne adskillige, som døden har hentet paa deres færd i det fremmede. Først og fremmest var det selvfølgelig Holland, datidens store søfarernation,som trak søfolkene til sig. I Ballum var forbindelsen med dette land saa stærk, at mange hollandske ord var blevet optaget i det daglige omgangssprog3.
En nærmere undersøgelse af disse problemer, som er nødvendig for at trænge til bunds i befolkningsspørgsmaalet, vilde have haft større historisk interesse end den meget brede, detailrige fremstilling af almindelige kulturhistoriske fænomener som barselfester og lignende, der nu udgør en ikke ringe del af bogen, og haft nærmere tilknytning til emnet.
For benyttelsen af et arbejde som dette er nøjagtigheden af særlig vigtighed. Desværre møder man en del unøjagtigheder rundt om i bogen, f. eks. hedder det side 151: »Duplikate sind dureheine Verfiigung \on 1775 vorgeschrieben, in Tondern aber schon 1763 angelegt worden«. Det er dog ikke blot for Tønder by, at der findes duplikater fra 17(53, thi ved forordningen af i7. oktober177 54, blev det paabudt, at der overalt i hertugdømmet Slesvig skulde føres duplikater, og at disse skulde begynde med 1763, da de nye skemaer indførtes. Paa næste side siges hovedministerialbøgerneogsaa for tiden efter 1763 at være i Landsarkiveti Aabenraa, men i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelser af 18. august 1923 og 30. juni 1925 er det kontraministerialbøgerne,som
1 Rentekammeret. Landvæsenskommissionen 1768—1770. Indk. Betænkninger i H. t. Cirkulære af 30. April 1768.
2 For Hujer sogns vedkommende se: Cl. Rolfb: Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer 501 il.
3 Pastor Blechingbergs beskrivelse af BalJum kirke, dateret 20. august 1754 (i Ballum præstearkiv i Landsarkivet i Aabenraa), jvnfr. Georg Hanssen: Statistische Forschungen iiber das Herzogthum Schleswig I, 17 og Sdj. Aarboger 1938, 103.
4 Systematische Sammlung der . . . Verordnungen und Vcrfiigungen 111 460 f.
traministerialbøgerne,somLandsarkivet
har. lovrigt gaar dets
daabsregister til 1888.
Listerne over embedsmænd m. m. i »Burger in Ehrenåmtern« og »Einwohnerbuch« horer til de dele af bogen, der vil blive mest benyttet af forskerne. Det er derfor af særlig interesse, at de er saa fuldstændige som muligt. For at det kan være tilfældet, maa forfatteren have brugt al det materiale, som findes nogenlunde samlet. Først og fremmest maa man vente, at han fuldt ud har benyttet den trykte litteratur. Men dette er ikke tilfældet. Et eneste eksempel: Fritz Jurgensen West: De kongelige Amtmænd i Hertugdommet Slesvig 1660—1864 er ikke benyttet.
Hvad det utrykte materiale, arkivstoffet, angaar, er manglerne endnu mere iøjnefaldende. For det første er kirkebøgerne ikke udnyttet systematisk. Det samme gælder Gottorperarkivets og Tyske Kancellis righoldige materiale. Da de to arkivers akter for største delens vedkommende er ordnet i saglige grupper angaaende de enkelte byers forskellige arter af embedsmænd, kunde man vente, at saadanne pakker og læg havde været udnyttet til bunds. Havde det været tilfældet, kunde en del fejl, blandt andet i listerne over borgmestre og raadmænd, være rettet eller undgaaet:det var Thomas Andersen, som blev borgmester den 31. oktober 1637, og Hans Thomsen indsattes den 28. december 16381. Jurgen Beyer opføres som raadmand fra 9. marts 1601, han var i virkeligheden raadmand fra ca. 1599, indtil han den 19. juni 1601 blev fritaget for embedet af hertug Johan Adolf2. Andrees Thomsen og Henningh Petersen, der nævnes 1612 som raadmænd, findes ikke opført1. Lorentz Petersen og Matthias Tiichsen nævnes allerede 1612 som raadmænd1. Jacob Johannsen fik først kongelig konfirmation den 30. november 17333. Af andre mangler, der tilfældig er konstateret ved denne liste, kan anføres: Berend de Behr døde den 15. marts 16614. Jacob Roost, der nævnes 1684, findes ikke opført. Samme aar nævnes Peter Langhei n5. Friedrich Langhein døde omkring 1721, og den 22. november 1721 fik hans søn Johan Fridrich Langhein bestalling som raadmandefter ham6. Lorentz Roost blev raadmand omkring 1712, idet det, da han 1730 blev borgmester, siges, at han havde været
1 A. XX. 2979 (i Rigsarkivet).
2 A. XX. 2979.
3 A. XVIII. 1913 (i Rigsarkivet).
4 Andresen selv 205; det forekommer iøvrigt flere gange, at oplysninger i teksten ikke er benyttet i listerne.
5 Protocoll der Reunion (i Rigsarkivet).
6 Patenten 1721, fol. 597 f.
raadmand i 18
aar1. Peter Henningsens og Hans Carstensens
valg
konflrmeredes af kongen den 8. maj 17302.
Og den samme ufuldstændighed karakteriserer de andre lister, f. eks.: i listen over herredsfogder mangler følgende fuldstændigt: Fedder Scrodere, nævnt 1500 og 15053; Thomas Bosen (Boethius) i Daler omkring 15714; Jiirgen Nissen, nævnt 16465; Hans Lund, afskediget 16846 og Peder Simonsen Eisbol ca. 1714—17177.
En saglig detailkritik kan der selvfølgelig ikke være tale om i en kort anmeldelse. Dog kan der være grund til at gøre opmærksom paa en ganske enkelt ting af mere principiel natur: side 159 gøres et forsøg paa at skelne mellem danske navne paa den ene side og plattyske og frisiske navne paa den anden side. En saadan skelnen er meget vanskelig, for ikke at sige umulig. Navneformer som Anders Krafft, Jens Schynder (konjekturen Schnyder meningsløs; skinder var det dengang almindelige ord for garver) eller Kalli Kremer vil ligesaa vel kunne findes i samtidige danske breve eller regnskaber. Ogsaa andetsteds viser samme usikkerhed sig ved klassificering af navne, f. eks. side 169: Erichsen og Wollesen kan ikke siges at være specifikke slesvigske former.
Dr. Andresens stil er i det væsentligste klar og saglig, hans indstilling objektiv, saavidt objektivitet nu er mulig. Naar emnerne berører det nationalpolitiske, vil danske forskere dog utvivlsomt sætte spørgsmaalstegn nu og da. Men anderledes kan det vel ikke være. Johan Hvidtfeldt.
1 Patenten 1730, fol. 150 f.
2 Patenten 1730, fol. 188 ff.
3 Repertorium Dipl. Regni Danici Mediævalis 2. række, 5. bd. 269 og 2. række, 6. bd. 54.
4 Selv anfort af dr. Andresen 182, jvnfr. Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten 11. 311.
5 Sach: Das Herzogtum Schleswig 111. 322.
6 Protocoll der Reunion.
7 Schlesw. Comm.-Protocoll vom 7. Juni 1714 bis den 29. Dec. e. a. (Rigsarkivet); GI. Haderslev Kirkebog; Slesvigske Kirkebogsuddrag 288.