En Hovedpille i ældre Tiders sociale Forsorg dannede de saakaldte»Hospitaler« for fattige, syge og husarme Mennesker. Mange af dem levede videre som Fortsættelse af Klosterstiftelser fra den katolske Tid, en Del blev ogsaa i Henhold til KirkeordinansensPaabud stiftede eller nyordnede efter Reformationen, og som de under svundne Aarhundreders trange Kaar har betydet overmaade meget i Arbejdet paa at lindre den haardeste Nød for skibbrudne Menneskeskæbner, saaledes afgiver de endnu i vore Dages stærkt forandrede Forhold for mange et sorgfrit og eftertragtetAlderdomshjem. Det er da velbegrundet, at man i den senere Tid har henvendt Opmærksomheden paa at udforske disse vigtige sociale Stifteisers Historie (jvfr. 10. R. V, 564^—5). Som et nyt Bidrag af denne Art skal her nævnes Musæumsinspektør Svend Larsens store Bog Graabrødre Hospital og Kloster i Odense (1939). Dette Værk fremtræder ikke blot i en usædvanlig smagfuld ydre Skikkelse, men udmærker sig ogsaa i høj Grad ved sit indre Værd. Forf. bygger paa et grundigt Studium af de specielle Kilder, særlig Stiftelsens eget rige Arkiv, og paa et godt Kendskab til de almindelige Forudsætninger; han besidder i ikke ringe Grad et virkelig historisk Blik, ligeligt rettet mod alle Sider af Hospitalets Tilværelse og Virksomhed, og en fint forstaaende Følelse for de psykologiske Faktorer, og endelig formaar han at gøre Rede for sine Resultater i en klar og tiltalende Form. Hist og her kan man

vel støde paa en og anden mindre Ujævnhed, — Fremstillingens Harmoni brydes saaledes jævnlig af lidt for mange detaillerede Opregninger af Mønt-, Maal- og Vægtenheder —, men tilbage bliver dog et afrundet Helhedsbillede af en 700-aarig Stiftelses mærkelige og afvekslingsrige Udvikling. Medens Forf. for MiddelalderensVedkommende i væsentlig Grad støtter sig til de foreliggendeklosterhistoriske Værker og for den nyere Tid er knappere i sin Behandling, hviler Hovedvægten paa Perioden fra Reformationentil ca. 1800. Af Stof, der har videre Perspektiv, fortjener her især at nævnes de talrige kulturhistoriske Træk, som fremdragesikke mindst under Skildringen af Lemmernes Kaar, endvidere de mange Bidrag til de forskellige Perioders Administrationshistorie.Værdifulde i denne Henseende er saaledes Paavisningenaf den Indsats i Stiftelsens Styre, som først Thomas Kingo, siden — i det 18. Aarhundredes Slutning — den fremskridtsvenlige og initiativrige, men lidet hensynsfulde Stiftamtmand Fr. Buchwaldydede. — Forf. har med Rette givet sin Bog Undertitlen: »Et Bidrag til den sociale Forsorgs Historie«, men den yder i Virkeligheden langt mere ved det Lys, den kaster over Landbohistorieog Kulturhistorie, over Personal-, Social- og Kirkehistorie. Da tilmed det historiske Apparat — bl. a. de udførlige, nøjagtige Kildehenvisninger og det fyldige Register — i alt væsentligt er i god Orden, fortjener Bogen at fremhæves som et Mønster paa en Monografi. Den er tillige et vægtigt Vidnesbyrd om, at kun en skolet Forsker er i Stand til at behandle et lokalt Emne paa en saadan Maade, at baade de specielle Forhold fremtræder i rigtig Belysning, og Skildringen af dem kan blive af Værdi for Kendskabettil Landets almindelige Historie.