Den 10. marts 1936 døde den franske historiker Henri Sée (f. 1864), kun faa uger efter udgivelsen af andet og sidste bind af hans hovedværk Franzosische Wirtschaftsgeschichte (i serien Brodnitz: Handbuch der Wirtschaftsgeschichte, bind I 1931).

Efter sin uddannelse ved Sorbonne blev Sée som ganske ung (1893) knyttet til universitetet i Rennes, hvor han var professor fra 1897 til 1920, da sygdom tvang ham til at opgive sin lærerstilling. Med saa meget større energi kastede han sig derefter med usvækket aandskraft over den videnskabelige forskning, og i denne sidste periode, hvor alle hans ideer var afklarede, falder langt de fleste af hans syntetiske skrifter.

Der gaar forskellige linier gennem Sée's forfatterskab, men de er alle bundet nøje sammen af en helhedsopfattelse. Uden at være doktrinær materialistisk historiker (sml. især det antimarxistiske stridsskrift Materialisme historique et interpretation économique, 1927) anser han dog de økonomiske kræfter og motiver som særlig vigtige (Evolution et Revolution, 1929; Science et philosophie de l'histoire, 1928). Hans hovedinteresse er knyttet til klassernes

udvikling. Han frakender ikke enkeltpersoner afgorende betydning,men krigshistorie og diplomatisk historie er for ham kun overfladiske foreteelser, der maa forklares ved udviklingen af de sociale grupper og af samfundsinstitutionerne, der danner baggrundenfor den politiske udvikling og de politiske ideer (Les idées politiques en France au 17^e siécle (1923), Les idées politiqu.es en France au 18^e siécle (1920) og L'évolution de la pensée politique en France au 18^e siécle (1929)). Sée's styrke laa i syntesen, men det maa ikke glemmes, at han i sin ungdom har foretaget en række dybtgaaende originalstudier, især vedrørende den franske bondebefolkningsøkonomiske og sociale udvikling og kaar begrænset lokalt især til Bretagne og tidsmæssigt efterhaanden til slutningen af »l'ancien regime« (Etude sur les classes rurales en Bretagne au moyen-åge (1896), Les classes rurales et le regime dominial en France au moyen-åge (1901), Classes rurales en Bretagne du 16^e siécle å la Revolution (1906) samt de mønstergyldige udgaver af cahiererne fra Rennes (4 bd. 1909^—12) og af Arthur Young's berømte »Voyages in France«, den sidste dog først i 1931.

Sée's betydeligste indsats er i det hele taget udforskningen af l'ancien regimes dage i den hensigt at finde den retfærdige vurdering af den store revolution. (La vie économique et sociale et les classes sociales en France au 18^e siécle (1924), La France économique et sociale au 18" siécle (1925), L'évolution industrielle et commerciale de la Francesovs l'Ancien Regime (1925) m. fl.). Revolutionen er for Sée økonomisk bestemt, ikke socialt. Det var ikke et arbejderspørgsmaal, men dybest set et agrarspørgsmaal. Den franske regering var den førende i reformbestræbelser; naar reformforsøgene mislykkedes, skyldtes det den uheldige ejendomsfordeling i forbindelse med kapitalmangel. — Sée var maaske ikke sin Samtids Frankrigs mest originale og iderige videnskabsmand i sit fag, men han var afgjort den mest omspændende og kyndige. Aksel E. Christensen.