Landsforeningen for Hjemstavnskultur fortjener stor Paaskønnelse for at have taget Initiativet til Udsendelsen af en Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur, hvor en Række af vore bedste Fagfolk under Redaktion af Lektor Regnar Knudsen har meddelt Specialoversigter over deres forskellige Fagomraader. Redaktøren redegør i Forordet for Hensigten med Haandbogen: at give Interesserede en almindelig Orientering og samtidig en Vejledning og Tilskyndelse til selvstændig Forskning. Direktøren for Geodætisk Institut, Professor N. E. Nørlund, behandler Kort og Kortbenyttelse med meget illustrerende Kortprøver fra Videnskabernes Selskabs og Geodætisk Instituts Kort. Statsgeolog, Dr. phil. V. Nordmann giver, navnlig med Udgangspunkt i de Formationer, enhver har for Øje, en Oversigt over Kvartærgeologien, Istiden og senere Tiders Skabelse af de danske Landskabsformer. Musæumsinspektør, Dr. phil. Therkel Mathiassen meddeler en Oversigt over Arkæologien og dens Kilder. De to sidste Forfattere lægger især Vægten paa at meddele Oversigter over Faget, andre ønsker mere at give direkte praktisk Studievejledning, som f. Eks. Stednavneudvalgets Sekretær, cand. mag. Gunnar Knudsen, der behandler Stednavneforskning. Ogsaa Lektor, Dr. phil. Henrik Ussing giver, foruden Oversigt over Folkemindeforskningen, tillige en praktisk Studievejledning, og Folkemaalsudvalgets Sekretær, mag. art. Poul Andersen giver baade en Oversigt over Dialektforskningen og en praktisk Vejledning i Optegnelse af Folkemaal. Landbrugs- og Bebyggelseshistorikeren Henrik Larsen giver med fyldig Litteraturliste en Oversigt over Landbohistorien, og Musæumsinspektør, Dr. phil. Helge Søgaard behandler Landbygningernes Historie. Bygningshistoriens Studiemateriale, Bygningerne og Monumenterne, afspejler jo paa en ejendommelig haandgribelig Maade ikke uvæsentlige Sider af en Bys, en Egns, et Lands Udviklingshistorie igennem Tiderne, og Dr. phil. Vilh. Lorenzen har ved levende Eksempler anskueliggjort de forskellige Typer, de skiftende Stilarter fra romansk Kirkestil til Funktionalisme. Musæumsinspektør, mag. art. Victor Hermansen giver en god praktisk Studievej-

ledning i Byhistorie, med Fortegnelse over de vigtigste Købstadhistorier indtil »Aarhus gennem Tiderne«. Professor J. T. Lundbye skriver om Samfærdselshistorie. Bibliotekar, mag. art. Albert Fabritius, der tidligere, sammen med Landsarkivar Harald Hatt, har udgivet den uundværlige Haandbog, Paul Hennings: Slægtsforskning (1933), giver her en praktisk Studievejledning i samme Emne. Retshistorikeren, Dr. phil. Stig Juul, giver en Oversigt over Lov og Ret i Tiden før Christian V.s Danske Lov. To af Statistisk Departements Embedsmænd, Ekspeditionssekretær Carl Flach Steenstrup og Fuldmægtig Chr. Bonde behandler det 19. Aarhundredes Kommunalhistorie, Befolkningsog Erhvervsforhold. Landsarkivar Hans Knudsens Afsnit om Arkivbenyttelse hører til de virkelige Studievejledninger, med Skriftlæsningsprøver og Litteraturliste. Nationalmusæets tidligere Direktør, Dr. phil. M. Mackeprang redegør for Nationalmusæets Historie og Opgaver, dets Benyttelse og rette Brug, herunder tillige for dets topografiske Arkiv og righoldige Billedsamling. Om Hjemstavnsmusæet og dets Benyttelse skriver pens. Kredslæge J. S. Møller. Om Natur- og Kulturfredning, og ikke mindst om Ønskeligheden af nøje Kontakt mellem Naturfredningsforeningen og de stedlige Fredningsnævn for Hjemstavnen, skriver Professor August Mentz. Om Bedre Byggeskik, Byggecensur og Byggeriets Forhold til Naturfredningen skriver Arkitekt Ole Wanscher, om Byplanlægning Professor Steen Eiler Rasmussen, hvis Afsnit munder ud i et meget interessant Arbejdsprogram, der, trods sin skematiske Knaphed rummer mange nye og friske Arbejdsimpulser.

Om Folkedigtning og Kunstdigtning skriver Lektor Regnar Knudsen selv, om det folkelige Teater, Hjemstavnsteatret, skriver Just Thorning. Begge Forfattere haaber, at Hjemstavnskulturen maa sætte sig Spor i Kunsten, og Regnar Knudsen har tillige skrevet om Hjemstavnskultur og Hjemstavnslære i den højere Skole, medens Seminarielærer Claus Eskildsen har skrevet om Hjemstavnskultur i Folkeskolen og Hjemstavnsforskning i Grænselandet, hvortil han selv tidligere med sin ypperlige Bog »Dansk Grænselære« har givet et saa værdifuldt Bidrag.

I en Tid som vor, da man i stadig videre Kredse forstaar, at Hjemstavnslære og Hjemstavnsforskning ikke blot er et særligt Fag, men at deres Metoder og Principper kan give et Ledeprincip af almen Betydning i al Forskning og al Opdragelse, maa Fremkomstenaf en Haandbog i dette Emne hilses med Glæde. Baade i Forskning og Opdragelse gælder det, at man vinder dybere

Forstaaelse af Tingene, naar man fra det kendte og fortrolige gaar ud imod det ukendte og fremmede. Som det ved Planlæggelsenaf en Bys Udviklingslinjer gælder, at man først forstaar dens nutidige Tilstand, naar man kender dens naturlige og historiskeForudsætninger, og først da er i Stand til at drage Vejlinjenfor Byens Vækst og Trivsel i Fremtiden, saaledes gælder det ogsaa for Hjemstavnskulturen, at man først ved Følelsen og Oplevelsen af, at man har Rod i Folkets Jord, levende Sammenhængmed Hjemstavnen og Bostedet, Del i Folkets Liv og Arv, vil faa Følelsen af Pligt til at tjene Folket og deltage i Folkets og Landets Opbygning ind i Fremtiden.

Ved de værdifulde Tilskyndelser til selvstændig Forskning og til folkelig Selvbesindelse, som disse Oversigter og Vejledninger bringer, udarbejdet af nogle af vore kyndigste Fagfolk indenfor Kulturhistoriens forskellige Omraader, er det lykkedes at gøre denne Haandbog til et meget vigtigt Hjælpemiddel for de vide Kredse i vort Land, der ønsker at værne og videreføre vor ldgamle Kulturarv. Svend Aakjær.