I den af Gesellsch. fiir Schlesw. Holst. Geschichte udgivne Skriftrække »Quellen und Forschungen« har den unge Historiker Paul Koopmann i 1939 offentliggjort en Studie (Bind 23): Deutsch- und Dånisch um die Wende des 18. Jahrhunderts. Das volkliche Werden in den weltanschaulichen Spannungen des deutschdånischenGesamtslaales (1770^—1814). Bogen viser megen Kendskabtil

skabtildansk Historieskrivning. Selvom Forfatteren tillige har genncmgaact en Hække danske Skrifter fra det 18. Aarhundredessidste Trediedel, af Ove og Fred. Hoegh-Guldberg, Tyge Rothe, J. Sch. og Fr. Sneedorff o. a., har han dog ikke foretagetnoget egentligt Studium. Mange Citater, af Ed. Holms, Aage Friis', Otto Brandts og andre Fremstillinger lægger for Dagen, at han i adskillige Tilfælde er kommet let til sit Materiale. Betegnelsen »Den tysk-danske Helstat« — ikke den dansktyske— er oplysende for Forfatterens Indstilling. Fra forst til sidst er det Forfatterens Formaal at paavise, at den dansk-tyske Modsætning ikke er opstaaet i Hertugdommerne og som Folge af det slesvig-holstenske Sporgsmaal, men tværtimod har sin Oprindelsei Kobenhavn som en »Weltanschauungskampf«. Næppe nogen vil benægte, at Kampen i og om Hertugdommerne har været ledsagetaf en almindelig dansk-folkelig Selvbesindelse og Selvhævdelse. I Skildringen af det danske Folks nationale og demokratiske Udviklingfremsætter Forfatteren adskillige træffende — men rigtignok ogsaa mange misvisende^—Bemærkninger. Til Gengæld er Fremstillingenaf Bevægelserne paa tysk Side mærkværdigt intetsigende, i Virkeligheden kun et Referat af Otto Brandts Bøger om Caspar v. Saldern og Fritz Reventlow. Fremstillingen af Frederik Vl.s »Elbdånentum« — den politiske Konsekvens af den af »westlerischemEinfluss« beherskede Danizismus — er endnu mere overdreven og grovt skaaret til end Redegørelsen for den übestrideligeModsætning mellem dansk-borgerlige og tysk-aristokratiskeKredse, som spores lige fra Guldbergs Tid. Ligesaa urimelig virker Overvurderingen af Frederik Høegh-Guldbergs Indflydelse. — Ganske sikkert har Forfatteren understreget Betydningenaf Problemer, hvis Undersøgelse er nødvendig for Forstaaelsen af den dansk-tyske Spænding i Slutningen af det 18. og i det 19. Aarhundrede. Som allerede fremhævet har han ogsaa paapeget Momenter i den danske Udvikling, som fortjener Opmærksomhed. Xaar han mener at have fundet Forklaringen for mere end et Aarhundredes statslige og folkelige Livsspørgsmaal,er han derimod paa Vildspor. Dertil er det altfor omfattendeog mangesidigt. Axel Linvald.