I sit historiske Værk har Herodot i første Bog Kap. 178 ff. givet en Beskrivelse af Babylon. Gennem Robert Koldewey's Udgravninger og Undersøgelser paa Stadens Ruinmark i Aarene 1899_—1917 har vi faaet en omfattende og tydelig Forestilling om den gamle Storstads Byplan og derved Midler til at komme bag om Herodot og vinde Klarhed over, hvorledes hans Beskrivelse

svarer til Virkeligheden. Dette Afsnit af Herodot»exegesen« er fornylig taget op til Behandling af Prof. O. E. Ravn, som har forelagt Resultaterne af sine sammenlignende Undersøgelser i Bogen Herodots Beskrivelse af Babylon (1939).

Efter den græske Historieskriver skulde Babylons Stadsbebyggelse have strakt sig som en uhyre Firkant, 120 Stadier, d. v. s. c. 240 km i Sidelængde, delt af Eufrat i to lige store Halvdele, med Kongeborgen som Midtpunkt i den ene og Helligdommen for Zeus-Belos, d. v. s. Marduk, i den anden og begge gennemstrøget af lange, lige og brede Hovedgader, som fulgte Flodens Løb og blev krydset af talrige Tværgader, og den hele Stad hegnet med en vældig Dobbeltmur. Udgravningerne har vist, at dette Bybillede indeholder en besynderlig Blanding af gode lagttagelser og urigtige Efterretninger; det er efter Ravns utvivlsomt rigtige Opfattelse blevet til, dels efter de Erindringer, som Herodot havde om Staden fra sit aabenbart kun korte Besøg, og dels efter Oplysninger, som han havde indhentet hos Fremmedførere. Afvigelserne fra Virkeligheden forklares derved, at Efterretningerne fra disse begge Kildegrupper »teleoskopisk« er blevet skudt ind i hverandre, hvorved Helhedsbilledet er fortegnet, om end det har bevaret rigtige Enkeltheder.

Med stor Grundighed har Ravn gennemarbejdet det omfattende Materiale og samlet de mange Enkeltheder fra det tyske Orient-Selskabs aarelange Udgravninger i Babylon, som kaster Lys over og forklarer Herodots Skildring af det gamle Babylon, og derved ydet et vægtigt Bidrag, i lige Grad af Betydning for Herodotforskningen som for Assyriologien; det maa haabes, at disse Undersøgelser en Gang vil komme til at foreligge i et sprogligt Klædebon, der mere tiltrækker den internationale Forskning og derved befries fra den næsten uundgaaelige Fare at blive overset og glemt. Otto Koefoed-Petersen.