Jo mere man har faaet Øjet op for, at det ved Behandlingen af indre Forhold i den middelalderlige katolske Kirke ikke er tilstrækkeligt blot at henholde sig til den almindelige Kirkerets principielle Bestemmelser, men at et nøje Studium af Forholdenes konkrete Udformning i de forskellige Landomraader maa gaa Haand i Haand hermed, desto vigtigere er det, at der kommer til at foreligge virkelig kritiske, dybtgaaende Enkeltundersøgelser af dette Emne for en Række lokale Enheder. Et særdeles dygtigt Arbejde af denne Art er en Afhandling af en af F. Rorigs Disciple Wilhelm Suhr Die Liibecker Kirche im Mittelalter, ihre Verfassung und ihr Verhåltnis zur Stadt (Veroffentlichungen zur Geschichte der Hansestadt Ltibeck, XIII, 1938). For Lubeck Stad og Stift er det saa heldigt, at der er bevaret et tilstrækkeligt omfangsrifit Kildemateriale til. at man kan naa til positive Resultater med Hensyn til Udviklingslinierne inden for dette Omraade. Paa Grundlag af et indtrængende Kendskab saavel til det specielle Kildestof som til analoge Forhold i andre tyske Egne er det lykkedes Forfatteren at give et interessant Billede af Kirkens Stilling som Retsinstitut og Forvaltningsorgan i den mægtige middelalderlige Hansestad. Med et fast Greb om Hovedproblemerne gør han saaledes nøje Rede for Forholdet mellem Biskop og Kapitel og for de vigtige Spørgsmaal om Kapitlets Stilling som Byens Sognegejstlighed og som Udøver af den kirkelige Jurisdiktion. Ikke mindre betydningsfuld er Fremstillingen af Brydningerne mellem Borgerskabet og Gejstligheden især med Hensyn til Indflydelsen paa Forvaltningen af Kirkebygningernes Okonomi. Paa dette Punkt vandt Borgerskabet (Raadet) tidligt Sejr, medens det maatte trække det korteste Straa i Forsøgene paa at ændre Kirkens rent hierarkiske Karakter. Som Helhed udviklede der sig dog i Senmiddelalderen en harmonisk Ligevægts-

tilstand mellem By og Kirke, støttet ogsaa derigennem, at saa mange liibeckske Patriciersønner fik Sæde som Medlemmer af Byens Domkapitel. Wilhelm Suhrs Bog fortjener al mulig Opmærksomhed. Ikke blot er den værdifuld til Oplysning om det specielle Emne, den behandler, men ved sin strengt principielle Karakter er den tillige velegnet til at danne Mønster for lignende Undersøgelser, som ikke mindst er haardt tiltrængt i nordisk Kirkehistorie. Bjørn Kornerup.