For Studiet af vore Købstæders Historie før Enevælden vil Poul Bredo Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660 (1937) have en ganske særlig Værdi, men ogsaa for mange Sider af Kulturhistorien vil det her fremlagte Materiale være af Interesse og Betydning. Indledningen giver dels en Oversigt over de forskellige Spørgsmaal af almindelig Art: Motiverne for Fremstillingerne paa Seglene (i Virkeligheden et Sagregister), Omskrifterne og Dateringen af Seglene, dels Principperne for Beskrivelsen, som derefter optager den anden og største Del af Teksten. Seglbillederne er beskrevet efter et nøje gennemtænkt, gennemført og paa flere Punkter nyt System med Anvendelse af heraldisk Terminologi.

Sammenholder man Beskrivelse og Billede, faar man præcis og udtømmende Besked om, hvad man kan se paa det enkelte Segl, men heller ikke mere. Det maa efter hele Værkets Karakter ogsaa siges at være rigtigt. Det er en Kildepublikation, et »Corpus sigillorum«, der bevidst undlader at give Fortolkninger, men som fremlægger Materialet paa samme Maade som Repertoriet og Diplomatariet og overlader Udnyttelsen deraf til andre Forskere. I Overensstemmelse med dette Hovedsynspunkt er ogsaa den gamle Fremgangsmaade, som Henry Petersen og Thiset anvendte: at gengive Seglene efter Tegninger, udskiftet til Fordel for den absolut objektive: at bruge Fotografier som Forlæg for Fototypierne.De 32 Plancher giver, i ypperlig Udførelse af Firmaet Pacht & Crones Efterfølger, det bedste Studiemateriale, som for Tiden kan skaffes. Største Delen af de her offentliggjorte Segl var vel kendt i Forvejen, men i mindre paalidclige Gengivelser; de har i høj Grad vundet ved denne Nyudgave. Men dertil kommer, at Forfatteren har forøget vor Viden med en Række hidtil ukendte Købstadsegl af største Interesse som for Eksempel: Helsingør,

Horsens, Kallundborg, Kolding, København, Nakskov, Roskilde,
Stege, Stubbekøbing, Varde, Aahus, Halmstad, Laholm, Malmø
og Ystad.

Det er derfor meget at haabe, at Fortsættelsen, som skal behandle
de ikke mindre betydningsfulde Herredssegl, snart maa
se Lyset. Victor Hermansen.