Kurt Hectors Kielerdissertation Die politischen Ideen und Parteibildungen in den schleswigschen und holsteinischen Stdndeversammlungen183 G bis 1840. Erster Teil. (Quellen und Forschungenzur Geschichte Schleswig-Holsteins bd. 20, 1938) skal, betoner forf., ikke alene være et bidrag til hertugdommernes historie,

men også »ein Beitrag zu der Geschichte des deutschen politischen Denkens tiberhaupt«. Der drages derfor i bogen hyppigt paralleler med tyske forhold og henvises til tysk politisk tænkning, medens kongeriget træder i baggrunden. Også ved sin strenge systematiseringadskiller det foreliggende arbejde sig fra danske om lignende emner som Hans Jensens stænderhistorie og Johan Plesners ungdomsafhandling om partidannelsen i de slesvigske provinsialstænder, der til gengæld turde yde den historiske sammenhængstørre retfærdighed. Den systematiske behandlingsmåde har sine fordele, først og fremmest den større overskuelighed, men der kan dog rettes indvendinger mod forf.s inddeling af stoffet i »»innenpolitische« Gedanken und Stromungen« — der behandles i det foreliggende bind — og »nationalpolitische Fragen«,som det følgende vil beskæftige sig med. I hertugdømmerne var eller blev i periodens løb politikernes stilling til en række af de grundlæggende »indrepolitiske« spørgsmål i så stor udstrækningpåvirket eller bestemt af nationalpolitiske hensyn, at en mindre skarp adskillelse vistnok fra et historisk synspunkt vilde have været at foretrække. Da det fortrinsvis er de nationale spørgsmål i perioden, som hidtil har haft historikernes interesse, opnår forf. imidlertid ved sin inddeling at kunne give relativt meget nyt i sit første bind. I fem kapitler behandler han »Voraussetzungenund Grundlagen«, »Ståndeversammlung und Volk: Die Idee der Volksrepråsentation«, »Ståndeversammlung und Regierung: Die Befugnisse der Stande«, »Die Freiheitsforderung« og »Die Gleichheitsforderung«. Interessant, tildels udmærket, er skildringen af ideudviklingen. Af mere omdiskutabel værdi forekommeranm. de resultater vedrørende partigrupperingen i stænderforsamlingen, forf. kommer til på grundlag af de deputeredesstilling til et begrænset udvalg af »sager«. Materialet svigter her på et væsentligt punkt, idet afstemningslister med navneangivelsemangler. Den endelige dom over denne del af forf.s arbejde kan dog først fældes, når det af ham bebudede sammenfattendeoverblik over partierne foreligger i værkets anden del. I øvrigt er forf. naturligvis klar over, at der i stænderforsamlingerneikke er tale om politiske partier i moderne forstand.